Oxygen Ph.eur.

Medicinsk ilt (OXYGEN PH.EUR.) er et vigtigt lægemiddel, der bruges i behandlingen af for tidligt fødte børn. I to store kliniske undersøgelser undersøges det, hvordan forskellige mængder ilt ved fødslen og automatisk iltstyring kan forbedre udviklingen og reducere komplikationer hos meget små for tidligt fødte børn. Disse studier fokuserer på at finde den bedste måde at give ilt på for at beskytte hjerne og organer hos de mindste og mest sårbare nyfødte.

Indholdsfortegnelse

Hvad er OXYGEN PH.EUR.?

OXYGEN PH.EUR. er medicinsk ilt i komprimeret gasform, der er godkendt som lægemiddel til behandling af patienter, der har brug for supplerende ilt[1][2]. For for tidligt fødte børn er dette lægemiddel særligt vigtigt, da deres lunger og andre organer ofte ikke er fuldt udviklede ved fødslen.

Ilten gives gennem inhalation ved hjælp af specialudstyr som ventilatorer, CPAP-maskiner eller andre former for åndedrætshjælp[1][2]. Den kommer i form af komprimeret medicinsk gas og er klassificeret under ATC-koden V03AN01[1].

Aktuelle kliniske undersøgelser

Der pågår i øjeblikket to vigtige fase III kliniske undersøgelser med OXYGEN PH.EUR. hos for tidligt fødte børn. Begge studier fokuserer på at finde de bedste måder at administrere ilt på for at forbedre overlevelse og udviklingsresultater hos de mindste og mest sårbare nyfødte.

Disse undersøgelser er klassificeret som lavinterventionelle kliniske forsøg, fordi medicinsk ilt allerede er godkendt og bruges rutinemæssigt i behandlingen af for tidligt fødte børn[1]. Procedurerne i forsøgene er dem, der normalt udføres i klinisk praksis og udgør ikke mere end minimal yderligere risiko for deltagerne[1].

HiLo-undersøgelsen: Sammenligning af iltkoncentrationer ved fødsel

HiLo-undersøgelsen sammenligner effekten af to forskellige iltkoncentrationer ved genoplivning af for tidligt fødte børn[1]. Studiet undersøger, om brug af:

  • 60% iltkoncentration (højere dosis)
  • 30% iltkoncentration (lavere dosis)

giver bedre neurodevelopmentale resultater ved 18-24 måneders corrected age[1].

Studiet tester den nulhypotese, at forekomsten af dødelighed eller abnorme neurodevelopmentale resultater ved 18-24 måneders corrected age ikke vil være forskellig ved brug af enten højere eller lavere initial iltkoncentration ved genoplivning[1].

Automatisk versus manuel iltstyring

Den anden undersøgelse fokuserer på automatisk styring af iltmængden sammenlignet med manuel justering[2]. Dette studie evaluerer:

  • Closed-loop automatisk kontrol af FiO2 – et computersystem der automatisk justerer iltkoncentrationen
  • Manuel justering – hvor sundhedspersonale manuelt ændrer iltmængden

Den automatiske kontrol fungerer i kombination med standard spædbarns-ventilatorer og kan bruges under mekanisk ventilation, kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP) eller anden form for positiv tryk åndedrætshjælp[2].

Hvilke børn deltager i studierne

Begge studier inkluderer ekstremt for tidligt fødte børn med følgende karakteristika:

  • Gestationsalder: 23+0/7 til 28+6/7 ugers svangerskab[1][2]
  • Børn der er bestemt til at modtage fuld genoplivning[1]
  • Ingen kendte større medfødte misdannelser eller kromosomafvigelser[1]

Børn udelukkes fra studierne hvis:

  • De er født uden for studiecentrene og transporteret efter fødslen[1]
  • Forældrene nægter at give samtykke til studiet[1]
  • Der er beslutning om kun palliativ behandling[2]
  • De har alvorlige medfødte abnormiteter[2]

Behandlingsmetoder og dosering

I studierne administreres OXYGEN PH.EUR. gennem inhalation med følgende specifikationer[1][2]:

  • Doseringsform: Komprimeret medicinsk gas
  • Maksimal daglig dosis: 100% iltkoncentration
  • Maksimal samlet dosis: 100% iltkoncentration
  • Behandlingsperiode: Op til 1 dag i HiLo-studiet, op til 13 uger i det automatiske styringsstudie[1][2]

Doseringen måles i procent (% eller % V/V), hvor normal atmosfærisk luft indeholder cirka 21% ilt[1][2].

Måling af behandlingsresultater

De primære resultater i studierne omfatter flere vigtige parametre:

HiLo-studiets primære resultat

Et sammensat mål mellem 18 og 24 måneders corrected age omfattende[1]:

  • Dødelighed af alle årsager
  • Større neurodevelopmentale problemer defineret som en eller flere af:
    • Ikke-ambulatorisk cerebral parese
    • Alvorlig kognitiv forsinkelse
    • Høreforstyrrelse (kræver høreapparat eller cochlear implantater)
    • Synsnedsættelse (kan ikke fiksere/juridisk blind eller korrigeret synsskarphed <6/60 i begge øjne)

Automatisk styringsstudies primære resultater

Dette studie har to primære sammensat resultater[2]:

  1. Primært resultat I indtil udskrivelse fra hospital:
    • Død
    • Alvorlig retinopati af prematuritet
    • Kronisk lungesygdom af prematuritet (BPD)
    • Nekrotiserende enterokolitis (NEC)
  2. Primært resultat II ved 24 måneders corrected age:
    • Død eller neurodevelopmental funktionsnedsættelse
    • Motorisk funktionsnedsættelse (GMFCS 2-5)
    • Sprog- eller kognitiv forsinkelse
    • Alvorlig syns- eller høreforstyrrelse

Komplikationer man forsøger at forebygge

Studierne fokuserer på at reducere flere alvorlige komplikationer, der kan opstå hos for tidligt fødte børn:

Neurologiske komplikationer

  • Intraventrikulær blødning (IVH) grad 3 og 4 – blødning i hjernens hulrum[1]
  • Intraparenchymal blødning – blødning i hjernevævet[1]
  • Periventrikulær leukomalaci – skade på hvid hjernesubstans[1]
  • Porencephaliske cyster og ventrikulomegali – abnormiteter i hjernens struktur[1]

Øjenkomplikationer

  • Alvorlig retinopati af prematuritet (ROP) – øjenskade der kan føre til blindhed[1][2]
  • ROP stadium 3 eller 4 eller behandlingskrævende tilfælde[1]

Respiratoriske komplikationer

  • Bronkopulmonal dysplasi (BPD) – kronisk lungesygdom[1][2]
  • Primær apnø hos for tidligt fødte – åndedrætsstandsning[2]

Gastrointestinale komplikationer

  • Nekrotiserende enterokolitis (NEC) – alvorlig tarmsygdom[2]

Alle disse komplikationer er potentielt relateret til inadequat administration af ilt, enten for meget eller for lidt, hvilket gør optimal iltadministration kritisk for disse sårbare børns overlevelse og udvikling[2].

Aspekt Information
Lægemiddel OXYGEN PH.EUR. (medicinsk ilt)
Patientgruppe For tidligt fødte børn (23-28 ugers svangerskab)
Anvendelse Åndedrætshjælp via inhalation
Dosering 30-100% iltkoncentration
Studiefokus Optimal iltmængde ved fødsel og automatisk iltstyring
Primære mål Reducere dødsfald og neurologiske skader
Komplikationer Hjerneskade, øjenskade, lungeskade, tarmsygdom
Opfølgning Udvikling vurderes ved 18-24 måneders alder

Igangværende kliniske forsøg for Oxygen Ph.eur.

  • Sammenligning af 30% eller 60% ilt ved fødslen hos for tidligt fødte børn for at forbedre deres nervesystems udvikling

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Irland
  • Sammenligning af automatisk versus manuel ilttilførsel hos ekstremt for tidligt fødte børn (23-28 uger) for at forebygge komplikationer

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland

Ordliste

  • Gestationsalder: Det antal uger barnet har været i mors mave. Normale børn fødes efter cirka 40 uger, mens for tidligt fødte børn fødes før 37 uger.
  • Bronkopulmonal dysplasi (BPD): En lungesygdom hos for tidligt fødte børn, hvor lungerne bliver skadet og ikke udvikles normalt, hvilket kan give åndedrætsbesvær.
  • Retinopati (ROP): En øjensygdom hos for tidligt fødte børn, hvor blodkarrene i øjets nethinde udvikles unormalt, hvilket kan føre til synsnedsættelse.
  • Intraventrikulær blødning (IVH): Blødning i hjernens hulrum, som kan opstå hos for tidligt fødte børn og potentielt føre til neurologiske problemer.
  • Nekrotiserende enterokolitis (NEC): En alvorlig tarmsygdom hos for tidligt fødte børn, hvor dele af tarmen bliver betændt og kan dø.
  • CPAP: Kontinuerligt positivt luftvejstryk – en åndedrætshjælp der holder lungerne åbne uden at kræve intubation.
  • FiO2: Den procentdel ilt i den luft barnet indånder. Normal luft indeholder 21% ilt, men for tidligt fødte børn kan have brug for højere koncentrationer.
  • Korrigeret alder: Barnets alder beregnet fra den forventede fødselstermin i stedet for den faktiske fødselsdag, bruges til at vurdere udvikling hos for tidligt fødte.
  • Neurodevelopmentale outcomes: Mål for hvordan barnets nervesystem og hjerne udvikler sig, inklusiv bevægelse, læring, sprog og sanser.
  • Closed-loop automatisk kontrol: Et computersystem der automatisk justerer iltmængden baseret på barnets behov uden konstant manuel indgriben fra personalet.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-30-eller-60-ilt-ved-fodslen-hos-for-tidligt-fodte-born-for-at-forbedre-deres-nervesystems-udvikling/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-automatisk-versus-manuel-ilttilforsel-hos-ekstremt-for-tidligt-fodte-born-23-28-uger-for-at-forebygge-komplikationer/