Dette studie undersøger en tilstand kaldet unresponsive wakefulness syndrome, som er en tilstand hvor patienter har reduceret bevidsthed og ikke reagerer normalt på omgivelserne. Tilstanden kan opstå efter alvorlige hjerneskader og betyder, at patienten har svært ved at være vågen og reagere på stimuli omkring sig. Studiet tester effekten af medicinen Amantadin, som normalt bruges til behandling af Parkinsons sygdom, men som også kan have en positiv effekt på vågenhed og reaktionsevne hos patienter med reduceret bevidsthed.
Formålet med studiet er at undersøge, om Amantadin kan øge patienternes niveau af vågenhed og reaktionsevne. Under studiet vil patienterne modtage behandling i fem dage, og deres tilstand vil blive vurderet ved hjælp af forskellige målemetoder. Den vigtigste måling er Glasgow Coma Scale, som er et system læger bruger til at vurdere, hvor vågen og reaktionsdygtig en patient er ved at teste øjnenes åbning, talens klarhed og bevægelsesresponser. Patienter, som deltager i studiet, befinder sig på intensiv- eller mellemintensiv afdeling på hospitalet.
Studiet følger patienterne over en længere periode for at se, hvordan deres tilstand udvikler sig. Udover Glasgow Coma Scale bruges flere andre målemetoder til at vurdere patienternes vågenhed, forvirring og generelle funktion. Disse inkluderer forskellige skalaer, som hjælper lægerne med at bedømme, om patienten bliver bedre eller værre. Patienterne vil også få taget EEG, som måler hjernens elektriske aktivitet, for at se, om der sker forbedringer i hjernefunktionen. Studiet fortsætter med at følge patienterne i op til 90 dage for at se de langsigtede effekter af behandlingen.



Tyskland
