Dette studie undersøger makulaødem på grund af central retinaveneokklusjon, som er en øjensygdom hvor en blodåre i øjet bliver blokeret, hvilket kan føre til hævelse i den centrale del af nethinden kaldet makula. Makulaødem betyder, at der opstår væskeophobning i nethinden, som kan påvirke synet. Behandlingen i studiet involverer ranibizumab-injektioner, som er et lægemiddel der gives direkte ind i øjet for at reducere hævelsen. Nogle deltagere vil også få en behandling kaldet perifer laserphotokoagulation, som er en laserbehandling der rettes mod de ydre dele af nethinden.
Formålet med studiet er at undersøge, om varigheden af regelmæssige ranibizumab-injektioner kan forkortes eller endda stoppes helt, hvis den tidlige laserbehandling gives samtidig. Studiet vil sammenligne to grupper: en gruppe der kun får ranibizumab-injektioner og en gruppe der får både ranibizumab-injektioner og laserbehandling. Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at se, hvor længe behandlingen er nødvendig, og om laserbehandlingen kan hjælpe med at reducere behovet for fortsatte injektioner.
Under studiet vil deltagerne først modtage tre månedlige ranibizumab-injektioner. Derefter vil behovet for yderligere injektioner blive vurderet regelmæssigt baseret på, hvordan øjet reagerer på behandlingen. Ved hvert besøg vil lægen måle synsstyrken og undersøge øjet med en teknik kaldet OCT, som er en scanning der kan vise tykkelsen af nethinden. Nogle deltagere vil også få laserbehandling på bestemte områder af nethinden tidligt i behandlingsforløbet. Studiet vil fortsætte med at overvåge deltagerne for at se, hvor længe de har brug for behandling, og om deres tilstand forbliver stabil uden yderligere injektioner.



Tyskland
Østrig