Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøget
- Hvem forsøget er for
- Hvad der blev sammenlignet
- Hvilke mål forskerne målte
- Studiedesign og fase
- Status for forsøget
- Vigtige begreber
Oversigt over forsøget
Det beskrevne kliniske forsøg undersøgte en intensiv lægemiddelbehandling hos personer med alvorlige psykiske lidelser, hvor den første behandling ikke havde virket godt nok.[1] Lithium var en af de behandlinger, der indgik i forsøgsplanen.[1]
Forsøget omfattede flere diagnosegrupper: skizofreni, skizoaffektiv lidelse, skizofreniform lidelse, svær depressiv lidelse og bipolar lidelse type I eller II, når personen var i en depressiv episode.[1]
Hvem forsøget er for
Målgruppen var personer, som havde haft første behandlingssvigt, یعنی at den første standardbehandling ikke havde givet den ønskede effekt.[1] Det gør forsøget relevant for patienter, hvor lægerne ønsker at finde en bedre næste behandling.
De deltagende patienter kom fra to hovedgrupper af sygdomme: en gruppe med psykotiske lidelser som skizofreni og beslægtede diagnoser, og en gruppe med depression eller bipolar depression.[1]
Hvad der blev sammenlignet
Forsøget sammenlignede en intensiveret farmakologisk behandling med behandling som sædvanligt.[1] Det betyder, at forskerne ville se, om en mere målrettet og tidlig ændring i medicinsk behandling kunne give bedre resultater end den normale praksis.
De konkrete lægemidler var forskellige afhængigt af diagnosegruppen, men Lithium indgik blandt de planlagte behandlinger.[1] Andre nævnte behandlinger i forsøget var blandt andet quetiapin, valproinsyre, venlafaxin, lamotrigin, ketamin, sertralin, duloxetin, clozapin, escitalopram, bupropion, esketamin og ketamin.[1]
Hvilke mål forskerne målte
Det vigtigste mål var ændring i symptomsværhedsgrad fra start til opfølgning efter 4 uger ved svær depression og efter 6 uger ved skizofreni og bipolar depression.[1]
Ved skizofreni blev symptomerne målt med PANSS (Positive and Negative Syndrome Scale), som er en skala til vurdering af både positive og negative symptomer ved skizofreni.[1] Ved svær depressiv lidelse og bipolar depression blev MADRS (Montgomery-Åsberg Depression Rating Scale) brugt, som måler, hvor svær depressionen er.[1]
Forskerne ønskede altså at se, om den tidlige intensivering af behandlingen kunne give en større forbedring i symptomer end sædvanlig behandling.[1]
Studiedesign og fase
Studiet var et interventionelt forsøg, hvilket betyder, at forskerne aktivt gav eller sammenlignede behandlinger i stedet for kun at observere patienter.[1] Det var et fase 3-forsøg med 1254 planlagte deltagere.[1]
Fase 3-forsøg bruges typisk til at undersøge effekt i en større gruppe patienter og til at sammenligne behandlinger under mere virkelighedsnære forhold.[1]
Status for forsøget
Forsøget er registreret som withdrawn, hvilket betyder, at det blev trukket tilbage og ikke fortsatte som planlagt.[1]
Vigtige begreber
Behandling som sædvanligt: Den normale behandling, som patienter ellers ville få i praksis.[1]
Depressiv episode: En periode med tydelige depressive symptomer, som lav energi, tristhed og nedsat lyst.[1]
Symptomsværhedsgrad: Et mål for, hvor stærke symptomerne er.[1]
Skizofreni: En psykisk lidelse, som i dette forsøg blev vurderet med PANSS.[1]
Bipolar lidelse type I og II: En lidelse med skift i stemningsleje; her deltog kun personer i en depressiv fase.[1]
