Indholdsfortegnelse
- Oversigt over studierne
- Hvem studierne handler om
- Hvad man måler i forsøgene
- Studiedesign og faser
- Status og deltagelse
- Kort opsummering af forskellene mellem studierne
Oversigt over studierne
Der findes to kliniske forsøg med 177Lu-Rhpsma-10.1 i de givne data, og begge handler om prostatakræft.[1][2] Det ene er et dosimetristudie, hvor man sammenligner 177Lu-Rhpsma-10.1 med lutetium (177Lu) vipivotide tetraxetan (Pluvicto) hos patienter med PSMA-positiv ikke-kurativ metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.[1] Det andet studie undersøger sikkerhed og effekt hos mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.[2]
Hvem studierne handler om
Studierne er målrettet mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft, som betyder prostatakræft, der har spredt sig og fortsætter med at vokse trods meget lavt testosteron.[1][2] Det ene forsøg beskriver også patienter med PSMA-positiv og ikke-kurativ metastatisk prostatakræft, hvilket betyder, at kræftcellerne viser PSMA, og at behandlingen ikke forventes at være helbredende.[1]
Det ene studie havde en inklusion på 24 deltagere, mens det andet havde en planlagt inklusion på 112 deltagere.[1][2] De to studier undersøger altså samme sygdomsområde, men med lidt forskellige mål og patientgrupper.[1][2]
Hvad man måler i forsøgene
I dosimetristudiet er det vigtigste mål forholdet mellem tumor- og nyreabsorberet dosis, også kaldet det terapeutiske indeks.[1] Det er et mål for balancen mellem, hvor meget stråling tumoren får, og hvor meget nyrerne får.[1]
I det andet studie er fase 1 rettet mod sikkerhed og tolerabilitet.[2] Her måler man blandt andet DLTer, som er bivirkninger, der kan være så kraftige, at de begrænser behandlingen, samt TEAEr, som er bivirkninger, der opstår under behandlingen.[2]
I fase 2 i det samme studie måler man effekt ved at se på antallet af deltagere med antitumorrespons, defineret som mindst 50% fald i PSA fra start til slut af behandlingen.[2] PSA er en blodmarkør, som ofte bruges til at følge prostatakræft.[2]
Studiedesign og faser
Begge forsøg er interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler, hvad der sker.[1][2] Det ene studie er et fase 1-studie, og det andet er et fase 1/2-studie.[1][2]
Fase 1 bruges typisk til at se på sikkerhed, tolerabilitet og tidlige tegn på, om behandlingen kan bruges videre i forskning.[2] Fase 2 bruges til at undersøge, om behandlingen ser ud til at virke hos flere patienter.[2]
I fase 1-delen af det andet studie var målet at fastlægge en RP2D, som er den anbefalede dosis eller doseringsplan til videre forskning, baseret på sikkerhed og tolerabilitet.[2]
Status og deltagelse
Det ene studie er markeret som afsluttet, hvilket betyder, at forsøget er færdigt.[1] Det andet studie er markeret som autoriseret, hvilket betyder, at det er godkendt til at køre.[2]
Begge studier giver intravenøs behandling, altså behandling direkte i en blodåre.[1][2] Det er vigtigt, fordi det viser, at disse forsøg undersøger en systemisk behandling og ikke en lokal behandling.[1][2]
Kort opsummering af forskellene mellem studierne
Det første studie sammenligner 177Lu-Rhpsma-10.1 med Pluvicto og fokuserer på dosimetri, altså hvordan stråledosen fordeler sig i tumor og nyrer.[1] Det andet studie fokuserer mere på sikkerhed, bivirkninger og tidlige tegn på effekt, især målt ved PSA-fald.[2]
Sammen viser studierne, at 177Lu-Rhpsma-10.1 bliver undersøgt i en tidlig fase af klinisk forskning for mænd med avanceret prostatakræft.[1][2] De vigtigste spørgsmål er, om behandlingen kan gives sikkert, og om den ser ud til at have en ønsket effekt.[2]




