Igangværende kliniske forsøg undersøger, hvordan iltbehandling kan hjælpe patienter med at opretholde sunde iltmætningsniveauer efter kirurgi og dermed reducere risikoen for komplikationer i den postoperative periode.

Kliniske forsøg vedrørende iltmætning

Iltmætning er et vigtigt mål for, hvor godt kroppen transporterer ilt gennem blodet til organer og væv. Normal iltmætning ligger typisk over 95%, og når niveauet falder under 90%, kan det føre til komplikationer, særligt hos patienter i fase med restitution efter kirurgi. Følgende afsnit beskriver aktuelle kliniske forsøg, der undersøger metoder til at forbedre iltmætningen hos patienter i risiko for postoperative komplikationer.

I øjeblikket er der 1 aktivt klinisk forsøg tilgængeligt i systemet vedrørende iltmætning. Dette forsøg fokuserer på at evaluere effekten af supplerende iltbehandling hos patienter, der gennemgår ikke-hjertekirurgi.

Oversigt over aktuelle kliniske forsøg

Iltbehandling til forebyggelse af vejrtrækningsproblemer efter ikke-hjertekirurgi hos patienter i risiko for postoperative komplikationer

Lokation: Østrig

Dette kliniske forsøg, kendt som AIOLOS-studiet, undersøger effekten af supplerende iltbehandling hos patienter, der har undergået elektiv ikke-hjertekirurgi, såsom generel kirurgi eller urologiske indgreb. Studiet fokuserer specifikt på patienter, der er i øget risiko for komplikationer efter operationen.

Studiets hovedformål: Forsøget sammenligner to patientgrupper. Den ene gruppe modtager iltbehandling gennem en næsekateter med en flowrate på 3 liter per minut, mens kontrolgruppen modtager standardpleje uden ekstra ilt. Det primære mål er at måle den gennemsnitlige tid, hvor patienternes iltmætning falder under 90% i løbet af de første to dage efter operationen. Dette måles ved hjælp af en pulsoximeter, som er en simpel enhed, der klemmes fast på en finger for at overvåge blodets iltniveau.

Inklusionskriterier: For at deltage i studiet skal patienter være mindst 60 år gamle og planlagt til elektiv ikke-hjertekirurgi med mindst én præoperativ overnatning og to planlagte postoperative overnatninger. Patienterne skal være i risiko for postoperative komplikationer på grund af en eller flere af følgende faktorer:

• Forhøjede niveauer af hjerteproteinet hsTnT eller hjertehormonet NT-proBNP målt før operationen
• Tidligere koronararteriesygdom eller perifer arteriel sygdom
• Alder på 75 år eller derover
• Tidligere transitorisk iskæmisk attak (TIA) eller slagtilfælde
• Aktiv ryger eller ophørt med rygning inden for de sidste 2 år
• Diabetes af enhver type eller brug af diabetesmedicin
• Forhøjet kolesterolniveau (hyperlipidæmi)
• Tidligere eller aktuel forhøjet blodtryk (hypertension)
• Atrieflimren (uregelmæssig hjerterytme)

Eksklusionskriterier: Patienter, der ikke er i risiko for postoperative komplikationer, ikke opfylder alderskravene, eller tilhører en sårbar befolkningsgruppe, vil blive ekskluderet fra studiet.

Sekundære målinger: Ud over iltmætning vil studiet også evaluere kvaliteten af restitutionen på første postoperative dag ved hjælp af et spørgeskema, forekomsten af delirium i de første to dage efter kirurgi, samt incidensen af sårinfektioner inden for 30 dage efter operationen. Opfølgning inkluderer et opkald 30 dage efter kirurgi for at dokumentere eventuelle infektioner.

Forventet tidsramme: Studiet forventes at begynde rekruttering i oktober 2024 og afslutte i november 2025.

Hvordan virker iltbehandlingen: Iltbehandlingen fungerer ved at øge mængden af tilgængelig ilt i blodbanen, hvilket er afgørende for cellemetabolisme og energiproduktion. Ved at opretholde tilstrækkelige iltniveauer kan behandlingen potentielt reducere risikoen for komplikationer relateret til lav iltmætning i den postoperative periode.

Sammenfatning

Der er i øjeblikket ét aktivt klinisk forsøg, der undersøger brugen af supplerende iltbehandling til at forebygge komplikationer hos patienter efter ikke-hjertekirurgi. AIOLOS-studiet repræsenterer en vigtig mulighed for patienter på 60 år eller ældre, der er i risiko for postoperative komplikationer på grund af forskellige underliggende helbredstilstande eller risikofaktorer.

Dette forsøg er særligt relevant for patienter med hjertesygdomme, vaskulære problemer, diabetes eller andre kroniske tilstande, der kan øge risikoen for komplikationer efter kirurgi. Ved at undersøge en relativt simpel intervention – administration af ilt gennem en næsekateter – kan studiet potentielt identificere en effektiv og let implementerbar strategi til at forbedre patienternes sikkerhed og restitution efter kirurgiske indgreb.

Resultaterne af dette forsøg kan have betydelige implikationer for standardplejen af postoperative patienter og bidrage til bedre forståelse af, hvordan man optimerer iltmætningen i den kritiske periode umiddelbart efter kirurgi.