Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Zidesamtinib

Zidesamtinib, også kendt som NVL-520, er en eksperimentel kræftmedicin, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af lungekræft og andre kræftformer med ROS1-genfejl. Denne medicin er designet til at blokere specifikke proteiner, der hjælper kræftceller med at vokse. Forsøgene tester medicinens sikkerhed og effekt hos patienter, der har brug for nye behandlingsmuligheder.

Indhold

Hvad er zidesamtinib?

Zidesamtinib, også kendt under det tekniske navn NVL-520, er en eksperimentel kræftmedicin, der undersøges i kliniske forsøg[1]. Medicinen tilhører en gruppe kaldet tyrosinkinase-hæmmere og er specifikt designet til at være meget selektiv mod ROS1-proteinet[1].

Medicinen gives som orale tabletter, hvilket betyder, at patienter kan tage dem hjemme uden behov for hospitalsbesøg til hver behandling[1][2]. Dette gør behandlingen mere praktisk for patienterne sammenlignet med medicin, der skal gives direkte i blodet.

Hvordan virker medicinen?

Zidesamtinib virker ved at blokere et specifikt protein kaldet ROS1[1]. Når dette protein er defekt eller overaktivt, kan det få normale celler til at blive til kræftceller og hjælpe dem med at vokse ukontrolleret.

Medicinen beskrives som højt selektiv, hvilket betyder, at den er designet til at ramme ROS1-proteinet meget præcist uden at påvirke andre vigtige proteiner i kroppen unødvendigt[1]. Denne selektivitet kan potentielt reducere bivirkninger og forbedre behandlingens effektivitet.

Hvilke sygdomme behandles?

Zidesamtinib testes primært til behandling af følgende kræftformer:

  • ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) – den mest almindelige form for lungekræft[1][2]
  • Andre solide tumorer med ROS1-rearrangement – kræft i andre organer, der har den samme genfejl[1]
  • Lokalt fremskreden og metastatisk kræft – kræft der er spredt eller ikke kan fjernes med operation[1][1]

ROS1-positive kræftformer er relativt sjældne og udgør kun omkring 1-2% af alle lungekræfttilfælde. Men for de patienter, der har denne specifikke genfejl, kan målrettede behandlinger som zidesamtinib være særligt effektive.

Kliniske forsøg med zidesamtinib

Det primære forsøg med zidesamtinib hedder ARROS-1 og er et fase 1/2 studie[1][1]. Dette betyder, at forsøget både tester medicinens sikkerhed (fase 1) og dens effekt (fase 2).

Fase 1 – Sikkerhedstest og dosisfinding

I fase 1 starter forskerne med meget lave doser af medicinen og øger dem gradvist for at finde den maksimalt tolererede dosis (MTD) og den anbefalede fase 2 dosis (RP2D)[1]. Målet er at finde den højeste dosis, som patienter kan tage uden at få alvorlige bivirkninger.

Fase 2 – Effektivitetstest

I fase 2 får alle patienter den dosis, der blev fundet sikker i fase 1. Hovedmålet er at måle objektiv responsrate (ORR) – altså hvor mange procent af patienterne får deres kræftknuder til at skrumpe[1].

Patientgrupper i forsøgene

Fase 2-forsøget er opdelt i 5 forskellige patientgrupper (kohorter), afhængigt af hvilken behandling patienterne har fået før[1]:

  1. Kohort 2a: Patienter med ROS1-positiv lungekræft, som aldrig har fået TKI-behandling, men måske har fået kemoterapi eller immunterapi[1]
  2. Kohort 2b: Patienter, som har fået 1 tidligere ROS1 TKI-behandling, men ingen kemoterapi eller immunterapi[1]
  3. Kohort 2c: Patienter, som har fået 1 tidligere ROS1 TKI plus 1 platinum-baseret kemoterapi[1]
  4. Kohort 2d: Patienter, som har fået 2 eller flere ROS1 TKI-behandlinger[1]
  5. Kohort 2e: Patienter med andre ROS1-positive kræftformer (ikke lungekræft)[1]

Kriterier for deltagelse

For at kunne deltage i forsøgene skal patienter opfylde flere kriterier[1]:

  • Være mindst 18 år gamle (for kohort 2e: mindst 12 år og veje over 40 kg)
  • Have bekræftet ROS1-rearrangement i deres kræft
  • Have målbare kræftknuder, som kan følges med scanninger
  • Have fået relevant forudgående behandling afhængigt af kohorte

Behandlingsforløb og dosering

Zidesamtinib gives som daglig oral dosering[1]. Patienter tager tabletter hver dag, og doseringen justeres baseret på resultaterne fra fase 1-delen af forsøget.

Under behandlingen kommer patienterne til regelmæssige kontrolbesøg, hvor lægen:

  • Tager blodprøver for at tjekke, hvordan kroppen håndterer medicinen
  • Laver scanninger for at se, om kræften skrumper
  • Spørger til bivirkninger og livskvalitet
  • Udfører farmakokinetiske målinger for at forstå, hvordan medicinen optages og udskilles[1]

Mål og resultater i forsøgene

Primære mål

Forsøgenes hovedmål er[1][1]:

  • Fase 1: Finde den anbefalede dosis til fase 2 og maksimalt tolererede dosis
  • Fase 2: Måle objektiv responsrate (hvor mange patienter får kræften til at skrumpe)

Sekundære mål

Forskerne måler også flere andre vigtige ting[1]:

  • Varighed af respons (DOR): Hvor længe behandlingen fortsætter med at virke
  • Progression-fri overlevelse (PFS): Hvor længe patienter lever uden, at kræften forværres
  • Samlet overlevelse (OS): Hvor længe patienter lever totalt
  • Intrakraniel responsrate: Hvor godt medicinen virker mod kræft i hjernen[1]
  • Livskvalitet: Hvordan behandlingen påvirker patienternes hverdag, målt med spørgeskemaer[1]

Expanded Access Program

Ud over de normale forsøg tilbyder producenten et Expanded Access Program[2]. Dette er en særlig ordning for patienter, som:

  • Ikke kan deltage i de normale forsøg
  • Mangler andre gode behandlingsmuligheder
  • Har ROS1-positiv lungekræft og har fået mindst 1 tidligere TKI-behandling
  • Har andre ROS1-positive kræftformer og har fået tidligere behandling

Dette program giver disse patienter adgang til den eksperimentelle medicin, selvom de ikke kan være med i det normale forsøg[2].

Sikkerhed og bivirkninger

Overvågning af sikkerhed er en central del af alle forsøgene med zidesamtinib. Forskerne følger nøje alle behandlingsrelaterede bivirkninger og bruger internationale standarder (CTCAE version 5.0) til at vurdere deres alvorlighed[1].

I fase 1 leder forskerne specifikt efter dosisbegrænsende toksiciteter (DLT) – alvorlige bivirkninger, der opstår inden for de første 28 dage af behandlingen[1]. Dette hjælper dem med at finde en dosis, hvor højst 25% af patienterne oplever alvorlige bivirkninger.

Patienterne bliver også fulgt for ændringer i deres blodprøver og andre klinisk relevante parametre gennem hele behandlingsperioden, som forventes at vare cirka 3 år[1].

Område Information
Medicinens navn Zidesamtinib (NVL-520)
Type medicin Selektiv ROS1-tyrosinkinase-hæmmer
Administration Oral tablet, daglig dosering
Primære sygdomme ROS1-positiv ikke-småcellet lungekræft og andre ROS1-positive kræftformer
Forsøgsfaser Fase 1/2 – test af sikkerhed og effekt
Patientgrupper Voksne med fremskreden kræft, mange har prøvet andre behandlinger
Primære mål Finde sikker dosis og måle hvor mange patienter får kræften til at skrumpe
Sekundære mål Varighed af effekt, overlevelse, livskvalitet, hjernemetastaser
Forsøgsvarighed Cirka 3 år
Særlige programmer Expanded Access Program for patienter, der ikke kan deltage i normale forsøg

FAQ

  • Hvad er zidesamtinib? Zidesamtinib er en eksperimentel kræftmedicin, der tages som tabletter gennem munden. Den er designet til at blokere et protein kaldet ROS1, som hjælper visse kræftceller med at vokse og sprede sig. Medicinen er særligt udviklet til patienter med ROS1-positive kræftformer.
  • Hvilke sygdomme behandles med zidesamtinib i forsøgene? Zidesamtinib undersøges primært til behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) med ROS1-genfejl. Den testes også hos patienter med andre former for kræft, der har den samme genfejl. Alle patienter i forsøgene har fremskreden kræft, der ikke kan fjernes med operation.
  • Hvem kan deltage i forsøgene med zidesamtinib? Patienter skal være mindst 18 år gamle og have kræft med ROS1-genfejl, der er spredt eller ikke kan opereres. De fleste deltagere har allerede prøvet andre behandlinger. Patienterne skal være i god nok form til at deltage og have målbare kræftknuder, som lægerne kan følge under behandlingen.
  • Hvordan gives zidesamtinib til patienterne? Zidesamtinib gives som tabletter, der tages gennem munden hver dag. Forsøgene starter med lave doser for at finde den bedste og sikreste dosis. Patienterne tages til kontrol regelmæssigt for at tjekke, hvordan de har det, og om medicinen virker.
  • Hvad måles i forsøgene med zidesamtinib? Lægerne måler først og fremmest, om medicinen er sikker, og hvad den bedste dosis er. Derefter undersøger de, hvor mange patienter får deres kræft til at skrumpe. De følger også, hvor længe behandlingen virker, hvor længe patienterne lever, og hvordan medicinen påvirker deres livskvalitet.

Igangværende kliniske forsøg for Zidesamtinib

  • Test af ny kræftmedicin (NVL-520) til patienter med ROS1-positiv lungekræft og andre kræftformer

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Tyskland Italien Holland Spanien

Ordliste

  • ROS1-positiv kræft: Kræft med en fejl i ROS1-genet, som får kræftceller til at vokse hurtigere. Denne fejl findes hos omkring 1-2% af lungekræftpatienter.
  • Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC): Den mest almindelige form for lungekræft, som udgør omkring 85% af alle lungekræfttilfælde. Den vokser typisk langsommere end småcellet lungekræft.
  • Tyrosinkinase-hæmmer (TKI): En type kræftmedicin, der blokerer specifikke proteiner (enzymer), som hjælper kræftceller med at vokse og dele sig.
  • Objektiv responsrate (ORR): Procentdelen af patienter, hvis kræftknuder skrumper betydeligt eller forsvinder helt under behandlingen.
  • Maksimalt tolereret dosis (MTD): Den højeste dosis af medicin, som patienter kan tage uden at få for alvorlige bivirkninger.
  • Progression-fri overlevelse (PFS): Den tid, hvor patientens kræft ikke forværres eller spreder sig under behandlingen.
  • Metastatisk kræft: Kræft, der har spredt sig fra det oprindelige sted til andre dele af kroppen.
  • RECIST 1.1: Internationale regler for, hvordan lægerne måler og vurderer, om kræftknuder skrumper, vokser eller forbliver uændrede under behandling.
  • Farmakokinetik (PK): Studiet af, hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller medicin.
  • Dosisstigning: Proces hvor lægerne starter med lave doser af ny medicin og gradvist øger dosen for at finde den bedste og sikreste mængde.
  • Expanded Access Program: Særligt program, der giver patienter adgang til eksperimentel medicin, når de ikke kan deltage i normale forsøg og mangler andre behandlingsmuligheder.
  • Intrakraniel respons: Hvor godt medicinen virker mod kræft, der har spredt sig til hjernen eller rygmarven.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-kraeftmedicin-nvl-520-til-patienter-med-ros1-positiv-lungekraeft-og-andre-kraeftformer/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06797362