Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvilke børn og tilstande undersøges?
- Forsøgsfaser og studiedesign
- Hvad måles i forsøgene?
- Kort gennemgang af de enkelte forsøg
- Vigtige begreber forklaret for patienter
Oversigt over forsøgene
De registrerede kliniske forsøg med Vigabatrin handler om forebyggelse af anfald og om tidlige resultater hos spædbørn og små børn med høj risiko for neurologiske problemer.[1][2][3]
Forsøgene er interventionelle studier, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler, hvad der sker.[1][2][3]
Hvilke børn og tilstande undersøges?
Ét forsøg omfatter børn med tuberøs sklerosekompleks (TSC), som er under 4 måneder gamle.[1]
Et andet forsøg omfatter børn under 1 år, som har høj risiko for infantile spasmer på grund af tilstande som tuberøs sklerose, store karrelaterede hjerneskader, svære blødninger eller bestemte skader hos for tidligt fødte børn.[2]
Et tredje forsøg ser på spædbørn med TSC, epilepsi og tumorer forbundet med TSC.[3]
Forsøgsfaser og studiedesign
Forsøgene med Vigabatrin er i fase 2, fase 3 og fase 4.[1][2][3]
Fase 2-forsøget omfatter 64 deltagere og undersøger neuropsykologisk udvikling ved 24 måneders alder.[1]
Fase 3-forsøget omfatter 140 deltagere og undersøger, om børnene udvikler infantile spasmer eller ej.[2]
Fase 4-forsøget omfatter 60 deltagere og sammenligner Vigabatrin med rapamycin i et randomiseret klinisk forsøg.[3]
Hvad måles i forsøgene?
Det vigtigste mål i fase 2-forsøget er neuropsykologisk udfald ved 24 måneder, målt med en blindet vurdering og den kognitive del af Bayley Scales of Infant and Toddler Development III (BSID-III) sammenlignet med standardbehandling alene.[1]
I fase 3-forsøget er det primære mål, om barnet får infantile spasmer eller ikke.[2]
I fase 4-forsøget måler forskerne, om der opstår kliniske anfald i den blindede del af studiet, og om den samlede volumen af TSC-relaterede tumorer stiger med 25% eller mere fra udgangspunktet.[3]
Kort gennemgang af de enkelte forsøg
PROTECT er et fase 2-forsøg, som undersøger langtidseffekten af tidlig behandling hos børn med TSC under 4 måneder.[1] Det sammenligner resultatet med standardbehandling alene og fokuserer på barnets kognitive udvikling ved 2-årsalderen.[1]
Forsøget med titlen Prediction and prevention of infantile spasms in high risk children er et fase 3-forsøg, der prøver at forebygge infantile spasmer hos højrisikobørn under 1 år.[2] Her bruges Vigabatrin som forebyggende behandling, og hovedmålet er, om anfaldssyndromet opstår eller ej.[2]
ViRap-studiet er et fase 4-randomiseret klinisk forsøg, som sammenligner rapamycin og Vigabatrin hos spædbørn med TSC.[3] Studiet ser både på anfald og på tumorvækst, så forskerne kan vurdere både effekt og sikkerhed i denne gruppe.[3]
Vigtige begreber forklaret for patienter
Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlinger.[3] Det hjælper med at gøre sammenligningen mere retfærdig.
Blindet fase betyder, at nogle af personerne i studiet ikke ved, hvilken behandling der gives.[3] Det kan mindske risikoen for, at vurderingen bliver påvirket.
Standardbehandling er den behandling, som normalt bruges som udgangspunkt.[1] I et forsøg kan den bruges som sammenligningsgruppe.
Kognitiv skala er en test af barnets tænkning, læring og problemløsning.[1] I disse forsøg bruges den til at se, om tidlig behandling påvirker udviklingen.





