Indholdsfortegnelse
- Hvad er TPST-1120?
- Kræftformer, der behandles med TPST-1120
- Hvordan virker TPST-1120?
- Administration og dosering
- Aktuelle kliniske forsøg
- Kombinationsbehandlinger
- Sikkerhed og bivirkninger
- Mål og forventede resultater
Hvad er TPST-1120?
TPST-1120 er et eksperimentelt lægemiddel, der er udviklet til behandling af fremskreden kræft[1]. Det er en selektiv antagonist af PPARα (peroxisome proliferator activated receptor alpha), hvilket betyder, at det blokerer denne specifikke receptor i kroppen[1][2].
Lægemidlet er en lille molekyle, der administreres oralt som hårde kapsler[3][4]. TPST-1120 er udviklet som en kompetitiv antagonist, der konkurrerer med kroppens naturlige stoffer om at binde sig til PPARα receptoren[2].
Kræftformer, der behandles med TPST-1120
TPST-1120 undersøges til behandling af en bred vifte af fremskredn solide tumorer[1]. De vigtigste kræftformer omfatter:
- Hepatocellulært karcinom (HCC) – den mest almindelige form for primær leverkræft[1][2][3]
- Metastatisk kastrationsresistent prostatakræft[1]
- Renalcellekarcinom (nyrekræft)[1]
- Non-småcellet lungekræft[1]
- Kolorektal kræft (tyktarmskræft)[1]
- Planocellulært karcinom i hoved og hals[1]
- Trippel-negativ brystkræft[1]
- Urotelkarcinom (blærekræft)[1]
- Cholangiokarinom (galdevejskræft)[1]
- Gastroøsofageal kræft (mave- og spiserørskræft)[1]
- Pankreaskræft[1]
- Sarkom[1]
Det største fokus i de nuværende forsøg er på hepatocellulært karcinom, hvor TPST-1120 undersøges som en potentiel førstelinjsbehandling for patienter, der ikke tidligere har modtaget systemisk behandling[2][3].
Hvordan virker TPST-1120?
TPST-1120 virker ved at blokere PPARα receptoren, som spiller en vigtig rolle i cellernes energiomsætning og fedtsyreoxidation[1][2]. Ved at hæmme denne receptor kan lægemidlet potentielt påvirke kræftcellernes evne til at vokse og overleve[1].
Som en kompetitiv antagonist konkurrerer TPST-1120 med kroppens naturlige ligander om at binde sig til PPARα receptoren, hvilket effektivt blokerer receptorens normale funktion[2].
Administration og dosering
TPST-1120 administreres som orale kapsler, der tages gennem munden[1][3][4]. Lægemidlet gives typisk to gange dagligt kontinuerligt, så længe patienten har gavn af behandlingen[1].
Doseringen varierer afhængigt af det specifikke forsøg og om lægemidlet gives alene eller i kombination:
- I monoteraipforsøg undersøges eskalerende doser for at finde den maksimalt tolererede dosis[1]
- I kombinationsforsøg gives TPST-1120 typisk i doser på 600 mg til 1200 mg to gange dagligt[2][3]
- I fase 3-forsøget gives en fast dosis på 600 mg to gange dagligt (3 tabletter á 200 mg)[2]
Aktuelle kliniske forsøg
Der gennemføres flere store kliniske forsøg med TPST-1120 i forskellige faser:
Fase 1/1b forsøg (NCT03829436)
Dette er et åbent, multisenter dosiseskalerings- og dosisekspansionsforsøg, der undersøger TPST-1120 både som enkeltbehandling og i kombination med nivolumab[1]. Forsøget er opdelt i fire dele:
- Del 1: Eskalerende doser af TPST-1120 alene[1]
- Del 2: Eskalerende doser af TPST-1120 kombineret med nivolumab[1]
- Del 3: Udvalgt dosis af TPST-1120 alene[1]
- Del 4: Udvalgt dosis af TPST-1120 kombineret med nivolumab[1]
Fase 3 forsøg (NCT06680258)
Dette er et stort, randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg, der sammenligner TPST-1120 i kombination med atezolizumab og bevacizumab med standardbehandling (atezolizumab og bevacizumab alene) hos patienter med hepatocellulært karcinom[2].
Forsøget planlægger at indskrive cirka 740 patienter, som randomiseres 1:1 til enten:
- Aktiv arm: TPST-1120 600 mg to gange dagligt plus atezolizumab 1200 mg intravenøst hver 3. uge plus bevacizumab 15 mg/kg intravenøst hver 3. uge[2]
- Kontrolarm: Placebo to gange dagligt plus atezolizumab 1200 mg intravenøst hver 3. uge plus bevacizumab 15 mg/kg intravenøst hver 3. uge[2]
Morpheus-Liver forsøg (NCT04524871)
Dette er et fase 1b/2 paraplysforsøg, der evaluerer multiple immunterapi-baserede behandlingskombinationer hos patienter med fremskreden leverkræft[3]. TPST-1120 undersøges i kombination med atezolizumab og bevacizumab som en af flere eksperimentelle arme[3].
Kombinationsbehandlinger
TPST-1120 undersøges primært i kombination med andre immunterapilægemidler og målrettede terapier:
Kombination med Nivolumab
Nivolumab er et immunterapi-lægemiddel, der blokerer PD-1 receptoren og styrker immunsystemets evne til at bekæmpe kræft[1]. I kombinationsforsøgene gives nivolumab intravenøst hver 28. dag sammen med daglig oral TPST-1120[1].
Kombination med Atezolizumab og Bevacizumab
Denne kombination repræsenterer den aktuelle standardbehandling for hepatocellulært karcinom[2]:
- Atezolizumab er et immunterapi-lægemiddel, der blokerer PD-L1 proteinet[2][3]
- Bevacizumab er et lægemiddel, der hæmmer dannelsen af nye blodkar til tumorer[2][3]
Denne trippelkombination undersøges som en potentiel forbedring af den nuværende standardbehandling[2][3].
Sikkerhed og bivirkninger
Et primært mål i alle kliniske forsøg med TPST-1120 er at vurdere lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet[1][2][3].
Forsøgene måler specifikt:
- Dosisbegrænsende toksiciteter (DLT) – alvorlige bivirkninger, der forhindrer yderligere dosisøgning[1]
- Behandlingsrelaterede bivirkninger vurderet efter NCI-CTCAE v5.0 kriterier[1]
- Maksimalt tolereret dosis (MTD) – den højeste dosis, patienter kan tåle[1]
- Ændringer i vitale tegn og laboratorieværdier[1][3]
Behandlingen fortsættes, indtil der opstår uacceptabel toksicitet eller tab af klinisk fordel[1][2][3].
Mål og forventede resultater
De kliniske forsøg med TPST-1120 har flere vigtige mål:
Primære endepunkter
- Objektiv responsrate (ORR) – procentdelen af patienter, hvis tumorer krymper betydeligt eller forsvinder[2][3]
- Samlet overlevelse (OS) – tiden fra randomisering til død af enhver årsag, op til 60 måneder[2]
- Sikkerhed og tolerabilitet – vurdering af bivirkninger og dosisbegrænsende toksiciteter[1]
Sekundære endepunkter
- Progressionsfri overlevelse (PFS) – tiden fra behandlingsstart, indtil kræften vokser eller patienten dør[2][3]
- Responsvarighed (DOR) – hvor længe tumorresponset varer[3]
- Sygdomskontrol – procentdelen af patienter med stabil sygdom i mindst 12 uger eller objektiv respons[3]
- Farmakokinetiske parametre – hvordan kroppen håndterer lægemidlet[1]
Tumorvurderinger foretages regelmæssigt ved hjælp af RECIST v1.1 kriterier, typisk hver 9. uge i de første 54 uger og derefter hver 12. uge[2][3].
Forsøgene har til formål at demonstrere, om tilføjelse af TPST-1120 til standardbehandling kan forbedre behandlingsresultaterne for patienter med fremskreden kræft, særligt hepatocellulært karcinom[2][3].



