Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Tinlarebant

Tinlarebant (også kendt som LBS-008) er et nyt lægemiddel, der undersøges i flere kliniske studier til behandling af sjældne øjensygdomme, der kan føre til synstab. Dette lægemiddel testes primært til behandling af Stargardt-sygdom hos unge mennesker og geografisk atrofi hos ældre voksne. Tinlarebant gives som tabletter, der tages gennem munden én gang dagligt. Forskerne håber, at lægemidlet kan bremse eller stoppe forværringen af disse øjensygdomme ved at påvirke specifikke processer i øjet, der er involveret i sygdomsudviklingen.

Indholdsfortegnelse

Hvad er tinlarebant?

Tinlarebant, også kendt som LBS-008, er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af sjældne øjensygdomme[1][2][3]. Lægemidlet er et hvidt til off-white stof, der leveres som tabletter til oral administration[3][4]. Tinlarebant er stadig under udvikling og er kun tilgængelig gennem kliniske studier, da det endnu ikke er godkendt til almindelig brug.

Lægemidlet udvikles af BELITE BIO INC. og testes i flere internationale studier[2][3]. Det repræsenterer en ny tilgang til behandling af øjensygdomme, der traditionelt har været svære at behandle og ofte fører til progressivt synstab.

Hvilke sygdomme behandles med tinlarebant?

Stargardt-sygdom type 1 (STGD1)

Stargardt-sygdom type 1 er den mest udbredte form for ungdomsmakuladegeneration[1]. Det er forårsaget af en sjælden, arvelig autosomal recessiv egenskab, der fører til alvorlig og irreversibel blindhed inden for det første eller andet årti af livet[1]. Tidligere debut af sygdommen er relateret til et hurtigt synstab, mens patienter med senere debut har tendens til at have en bedre prognose[1].

Sygdommen opstår på grund af mutationer i ABCA4-genet[3][4][3]. Disse genetiske ændringer fører til ophobning af skadelige stoffer i øjet, hvilket resulterer i progressive øjenskader og synstab.

Geografisk atrofi

Geografisk atrofi er en form for øjensygdom, hvor der opstår atrofiske læsioner (områder med vævsændringer) i nethinden[2][2]. Denne tilstand påvirker primært ældre voksne og kan føre til betydeligt synstab. Sygdommen er karakteriseret ved progressive ændringer i øjets baggrund, som kan måles og overvåges ved hjælp af specialiseret billeddannelse.

Oversigt over kliniske studier

Tinlarebant undersøges i flere typer kliniske studier:

Fase 1b studier

  • Dosisfinding-studier hos unge med Stargardt-sygdom for at bestemme den optimale dosis baseret på reduktion af retinol-binding protein 4 (RBP4) efter 2 cyklusser af tinlarebant-behandling[1]
  • Farmakokinetik og farmakodynamik studier hos raske frivillige i alderen 50-85 år[5]
  • Studier hos japanske forsøgspersoner med Stargardt-sygdom[4]

Fase 2/3 studier

  • PHOENIX-studiet: Et stort internationalt studie af tinlarebant til behandling af geografisk atrofi[2][2]
  • Studier af unge med Stargardt-sygdom[3][4][3]

Studierne er generelt designet som randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede undersøgelser, hvor deltagerne tildeles enten tinlarebant eller placebo i et 2:1 forhold[2][3].

Dosering og administration

Tinlarebant administreres som 5 mg tabletter, der tages oralt én gang dagligt[2][3][4]. Lægemidlet kan tages uafhængigt af mad[3]. I nogle studier testes også en 10 mg dosis[5].

Behandlingsvarigheden varierer mellem studierne:

  • Kortvarigt: 7-14 dage i farmakokinetik-studier[4][5]
  • Langvarigt: Op til 24 måneder i fase 2/3 efficacy-studier[1][2][3]

Hvordan virker tinlarebant?

Tinlarebant virker primært ved at påvirke retinol-binding protein 4 (RBP4) niveauer i blodet[1][3][5]. RBP4 er et protein, der transporterer vitamin A i kroppen og spiller en vigtig rolle i øjets metabolisme.

Studierne måler flere parametre relateret til tinlarebants effekt på RBP4:

  • Tid til minimale plasma RBP4-niveauer (Tmin)[1][5]
  • Minimum koncentration af RBP4 (Cmin)[1][5]
  • Maksimal undertrykkelse af RBP4 udtrykt som procent af baseline koncentration[5]

Ophobning af lipofuscin bisretinoider i nethinden er associeret med flere degenerative nethinde sygdomme, herunder tør AMD og STGD[5]. Tinlarebant udviklede til at bremse eller stoppe progressionen af disse tilstande.

Sikkerhed og bivirkninger

Et primært formål med de kliniske studier er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af tinlarebant[1][2][3]. Sikkerhedsovervågningen omfatter:

Systemiske bivirkninger

  • Incidens og sværhedsgrad af okulære og non-okulære bivirkninger[1]
  • Ændringer i vitale tegn (blodtryk, hjertefrekvens, respiration, kropstemperatur)[5]
  • Elektrokardiogram (ECG) parametre[5]
  • Laboratorieværdier (hæmatologi, serumkemi, urinanalyse, retinol-kemiske analyser)[2]

Øjenrelaterede bivirkninger

  • Ændringer i synsstyrke[5]
  • Ændringer i farvesyn[5]
  • Øjenundersøgelser (slit lampe biomikroskopi, dilateret oftalmoskopi, intraokulært tryk)[5]

Hvad måles i studierne?

Primære effektmål

De primære effektmål i studierne fokuserer på at måle ændringer i øjensygdommenes progression:

  • Ændring i atrofiske læsioner størrelse målt ved fundus autofluorescens (FAF) fotografi[1][2][3]
  • Vækstrate af geografisk atrofi læsioner over 24-måneders studieperioden[2][4]
  • Størrelsen af definitivt nedsat autofluorescens (DDAF) områder[3][3]

Sekundære effektmål

Sekundære effektmål omfatter:

  • Ændring i bedst korrigerede synsstyrke (BCVA) målt ved ETDRS-metoden[2][3][4]
  • Ændringer i nethinde tykkelse og morfologi vurderet ved spektral-domæne optisk kohærens tomografi (SD-OCT)[2][3]
  • Ændringer i fotoreceptor morfologi[2]
  • Korrelation mellem ændring i plasma RBP4-niveauer og læsionsvækst[3]

Farmakokinetiske målinger

I farmakokinetik-studierne måles:

  • Maksimal plasma koncentration (Cmax)[1][5]
  • Tid til maksimal plasma koncentration (Tmax)[1][5]
  • Halveringstid (t1/2) af tinlarebant i plasma[1][5]
  • Område under kurven (AUC) for plasma koncentration over tid[5]

Deltagelse i kliniske studier

Inklusionskriterier

For at deltage i studierne skal deltagerne opfylde specifikke kriterier:

For Stargardt-studier:

  • Alder: 12-20 år[3][3]
  • Bekræftet klinisk diagnose af STGD1 med mindst én mutation identificeret i ABCA4-genet[3][3]
  • Synsstyrke: BCVA på 20/200 eller bedre for studieøjet[3][3]
  • Lesion størrelse: Defineret samlet atrofisk læsions størrelse inden for 3 skive områder (7,62 mm²)[3]

For geografisk atrofi studier:

  • Alder: 60-85 år[2][2]
  • Bekræftet diagnose af GA med atrofiske læsioner i et eller begge øjne[2][2]
  • Lesion størrelse: 0,5 til 10 mm² i samlet område[2][2]
  • Synsstyrke: Varierende krav afhængigt af foveal involvering[2]

Eksklusionskriterier

Deltagerne kan ikke være med i studierne, hvis de har:

  • Andre øjensygdomme ud over målsygdommen, der kunne komplicere vurdering af behandlingseffekt[2][3]
  • Øjenkirurgi i studieøjet inden for de sidste 3 måneder[2][3]
  • Tidligere brug af undersøgelseslægemidler inden for de sidste 3 måneder[2][3]
  • A-vitamin mangel defineret som plasma værdier mindre end 20 μg/dL[3]
  • Brug af systemiske medikamenter og ikke-receptpligtige kosttilskud indeholdende A-vitamin eller A-vitamin derivater[2]
Aspekt Information
Lægemiddelnavn Tinlarebant (LBS-008)
Primære sygdomme Stargardt-sygdom type 1 og geografisk atrofi
Aldersgrupper Unge (12-20 år) og ældre voksne (60-85 år)
Dosering 5 mg tablet dagligt gennem munden
Behandlingsvarighed Typisk 24 måneder i fase 3-studier
Studietype Randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede
Primært formål Bremse væksten af atrofiske læsioner i øjet
Virkemåde Påvirker retinol-binding protein 4 (RBP4) niveauer

FAQ

  • Hvad er tinlarebant, og hvordan virker det? Tinlarebant er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles til behandling af øjensygdomme som Stargardt-sygdom og geografisk atrofi. Det virker ved at påvirke retinol-binding protein 4 (RBP4) i blodet, som spiller en rolle i øjets metabolisme. Lægemidlet tages som en tablet gennem munden én gang om dagen.
  • Hvilke sygdomme behandles med tinlarebant i de kliniske studier? Tinlarebant testes primært til behandling af to øjensygdomme: Stargardt-sygdom type 1 (STGD1) hos unge mennesker mellem 12-20 år, og geografisk atrofi hos ældre voksne mellem 60-85 år. Begge sygdomme kan føre til alvorligt synstab.
  • Hvor længe varer behandlingen med tinlarebant i studierne? I de fleste studier varer behandlingen med tinlarebant i 24 måneder (2 år). Der er også kortere studier, hvor lægemidlet gives i 7-14 dage for at undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen.
  • Hvilke bivirkninger kan opstå ved behandling med tinlarebant? Studierne undersøger netop sikkerheden og bivirkningerne ved tinlarebant. Da lægemidlet stadig er under udvikling, er den fulde profil af bivirkninger ikke kendt endnu. Forskerne overvåger deltagerne nøje for både øjen-relaterede og generelle bivirkninger under behandlingen.
  • Hvordan får man adgang til tinlarebant? Tinlarebant er stadig i udvikling og kun tilgængelig gennem kliniske studier. Lægemidlet er ikke godkendt til almindelig brug endnu. Personer, der er interesserede, skal kontakte hospitaler eller klinikker, der deltager i studierne, for at høre om mulighed for deltagelse.

Igangværende kliniske forsøg for Tinlarebant

  • Afprøvning af lægemidlet Tinlarebant til behandling af geografisk atrofi – en øjensygdom der medfører synstab

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tjekkiet Frankrig

  • Undersøgelse af sikkerheden ved brug af tinlarebant til patienter med Stargardts sygdom

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Holland

  • Test af lægemidlet Tinlarebant til behandling af unge med Stargardt øjensygdom

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Tyskland Holland

Ordliste

  • Tinlarebant (LBS-008): Et eksperimentelt lægemiddel udviklet til behandling af øjensygdomme som Stargardt-sygdom og geografisk atrofi. Tages som tabletter gennem munden.
  • Stargardt-sygdom type 1 (STGD1): En arvelig øjensygdom, der er den mest almindelige form for ungdomsmakuladegeneration. Forårsager alvorligt synstab i de første eller anden årti af livet.
  • Geografisk atrofi: En form for øjensygdom, hvor der opstår atrofiske læsioner (områder med vævsændringer) i nethinden, hvilket kan føre til synstab.
  • Retinol-binding protein 4 (RBP4): Et protein i blodet, som transporterer vitamin A. Tinlarebant påvirker niveauet af dette protein som del af sin virkemåde.
  • Fundus autofluorescens (FAF) fotografi: En specialiseret fotograferingsmetode af øjets baggrund, der bruges til at måle og overvåge sygdomsændringer i nethinden.
  • BCVA (Best-Corrected Visual Acuity): Et mål for den bedste synsstyrke, en person kan opnå med korrektion (briller eller kontaktlinser).
  • ETDRS-skala: En standardiseret metode til at måle synsstyrke, hvor resultatet angives i bogstaver. Bruges i øjenstudier til nøjagtige målinger.
  • Placebo: En inaktiv behandling, der ligner det rigtige lægemiddel, men ikke indeholder aktive stoffer. Bruges i studier til sammenligning.
  • Dobbeltblindet studie: En type studie, hvor hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får det rigtige lægemiddel og hvem der får placebo.
  • Atrofiske læsioner: Områder i øjet, hvor vævet er blevet tyndere eller beskadiget på grund af sygdom.
  • ABCA4-gen: Et gen, som når det er defekt, forårsager Stargardt-sygdom. Arvelige ændringer i dette gen fører til ophobning af skadelige stoffer i øjet.
  • Farmakokinetik: Studiet af, hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05266014
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-laegemidlet-tinlarebant-til-behandling-af-geografisk-atrofi-en-ojensygdom-der-medforer-synstab/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-laegemidlet-tinlarebant-til-behandling-af-unge-med-stargardt-ojensygdom/
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06388083
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05667688