Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Thymalfasin

THYMALFASIN (thymosin alfa 1) er et syntetisk peptid, der bruges til at styrke immunsystemet. Dette lægemiddel er blevet testet i mange kliniske forsøg til behandling af forskellige sygdomme, herunder kræft, virusinfektioner og immunsygdomme. Artiklen giver et overblik over, hvordan THYMALFASIN anvendes i kliniske forsøg og hvilke resultater forskerne har observeret.

Indholdsfortegnelse

Hvad er THYMALFASIN

THYMALFASIN er et syntetisk 28-aminosyre peptid, der er identisk med det naturligt forekommende thymosin alfa 1, som produceres af thymus-kirtlen[1]. Lægemidlet markedsføres under handelsnavnet ZADAXIN og er godkendt til brug i 37 lande[2].

THYMALFASIN fungerer som en biologisk responsmodifikator, der aktiverer forskellige celler i immunsystemet[1]. Det har molekylvægt på 3108 dalton og deler homologi med interferonfamilien, men har færre bivirkninger end interferon[17].

Virkemåde og immunmodulerende effekter

THYMALFASIN virker gennem aktivering af toll-like receptor (TLR) 9 i dendritiske celler og andre immunceller[1]. Dette resulterer i:

  • Forstærkning af T-hjælper (Th1) funktion[1]
  • Øget naturlig dræbercelleaktivitet (NK-celler)[1]
  • Forbedret antistofrespons til T-celleafhængige antigener[1]
  • Øget produktion af IL-10-producerende regulatoriske T-celler[1]

Lægemidlet genopretter immunsystemets homeostase og fungerer som et multifunktionelt protein, der afhænger af værtens inflammationstilstand[2]. Det stimulerer produktion af flere cytokiner, der er vigtige for at genetablere et immunrespons, der kan kontrollere infektioner[17].

COVID-19 behandling og forebyggelse

THYMALFASIN er blevet testet i flere kliniske forsøg til både behandling og forebyggelse af COVID-19-infektion.

Forebyggelse hos dialysepatienter

Et studie med dialysepatienter med nyresygdom i slutstadiet (ESRD) undersøgte THYMALFASIN som forebyggende behandling[1]. Patienter fik 1,6 mg THYMALFASIN subkutant to gange ugentligt efter dialyse i 8 uger[1]. Studiet målte reduktion i dokumenteret COVID-19-infektion som primært endepunkt[1].

Behandling af hospitaliserede patienter

Et andet studie fokuserede på hospitaliserede COVID-19-patienter med lymfocytopeni[2]. Patienter fik 1,6 mg THYMALFASIN dagligt i 1 uge subkutant[2]. Det primære endepunkt var tid til bedring (fri for respirationssvigt)[2].

Et retrospektivt studie fra Kina viste, at patienter behandlet med THYMALFASIN havde forbedring i lymfocytundergrupper samt en signifikant reduktion i dødelighed (fra 30 til 11%, p = 0,04)[2].

Kræftbehandling og onkologi

THYMALFASIN er blevet udbredt testet i kræftbehandling, både som enkeltstående terapi og i kombination med andre behandlinger.

Lungekræft

Flere studier har undersøgt THYMALFASIN ved både småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Et studie med metastatisk småcellet lungekræft kombinerede strålebehandling (35Gy i 10 fraktioner) med THYMALFASIN to gange ugentligt for at inducere abscopal effekt[5]. Den abscopale effekt refererer til tumorrespons uden for strålefeltet medieret af immunsystemet[5].

For ikke-småcellet lungekræft er THYMALFASIN testet sammen med tyrosinkinasehæmmere hos patienter med EGFR-mutationer[29]. Derudover undersøges det i kombination med immunterapi som neoadjuvant behandling[13].

Colorectal cancer

Ved tyktarmskræft er THYMALFASIN testet som adjuvant behandling efter radikal resektion af højrisiko stadium II og III cancer[10]. Patienter fik 1,6 mg to gange ugentligt i 6 måneder[10]. Det primære endepunkt var 3-års sygdomsfri overlevelse[10].

Leverkræft (Hepatocellulært karcinom)

THYMALFASIN er testet som adjuvant behandling efter kurativ resektion af HBV-relateret hepatocellulært karcinom[23]. Patienter fik 1,6 mg to gange ugentligt i 12 måneder[23].

Malignt melanom

Et stort fase II-studie undersøgte forskellige doser af THYMALFASIN (1,6 mg, 3,2 mg og 6,4 mg) i kombination med dakarbazin og interferon alfa hos patienter med stadium IV melanom[20]. Det primære endepunkt var tumorrespons evalueret efter RECIST-kriterier[20].

Behandling af virusinfektioner

Hepatitis B

THYMALFASIN har omfattende dokumentation for behandling af kronisk hepatitis B. Flere studier har testet det i kombination med nukleosidanaloger som entecavir[21]. Et studie med HBeAg-positive patienter med tidligere langvarig entecavir-behandling undersøgte sekventiel kombinationsbehandling[21].

THYMALFASIN er også testet sammen med pegyleret interferon alfa-2a til behandling af HBeAg-positive patienter[26]. Kombinationsbehandlingen varede 3 måneder efterfulgt af pegyleret interferon alene i 9 måneder[26].

Hepatitis C

Hos patienter med kronisk hepatitis C, der ikke responderede på tidligere interferon-behandling, er THYMALFASIN testet i kombination med peginterferon alfa-2a[24]. Studier inkluderede både cirrotiske og ikke-cirrotiske patienter[27].

HIV-infektion

THYMALFASIN er undersøgt hos HIV-positive patienter med immunrekonstitutionsforstyrrelser[4]. Patienter fik 1,6 mg dagligt de første 2 uger, derefter to gange ugentligt i 22 uger[4]. Alle patienter fortsatte HAART-behandling gennem hele studiet[4].

Sepsis og immunsuppression

Sepsis er karakteriseret ved nedsat immunfunktion, og THYMALFASIN er blevet testet som immunmodulerende behandling i flere store studier.

Et multicenter, randomiseret, kontrolleret studie evaluerede effektiviteten af THYMALFASIN hos patienter med svær sepsis[9]. Det primære endepunkt var 28-dages total dødelighed[9]. Patienter fik 1,6 mg subkutant hver 12. time i op til 7 dage[9].

Et tidligere studie viste, at 7-dages behandling med THYMALFASIN havde positiv effekt på 28-dages total dødelighed og forøgelse af mHLA-DR (monocyt Human Leukocyt Antigen DR)[9]. Dette førte til yderligere studier med patienter med nedsat immunfunktion[9].

Forbedring af vaccinerespons

THYMALFASIN er testet som vaccineadjuvans for at forbedre immunresponsen, særligt hos ældre og immunsupprimerede patienter.

H1N1 influenzavaccine

Et studie med dialysepatienter undersøgte THYMALFASIN som adjuvans til H1N1sw monovalent influenzavaccine[22]. Patienter fik forskellige doser (3,2 mg eller 6,4 mg) 7 dage før vaccination og samme dag som vaccination[22].

COVID-19 vaccine

Et randomiseret fase I-studie evaluerer THYMALFASIN som forstærkende middel til COVID-19-vaccinerespons hos ældre voksne[17]. Deltagere får enten 4,8 mg THYMALFASIN på dag 0 eller på dag 0 og 3 før vaccination[17].

Sikkerhed og bivirkninger

THYMALFASIN har en veletableret sikkerhedsprofil baseret på post-marketing erfaring fra mere end 600.000 patienter[2]. Lægemidlet er blevet givet til ældre patienter (op til 101 år), børn (så unge som 13 måneder) og immunsupprimerede patienter[2].

Almindelige bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger inkluderer:

  • Injektionsstedsreaktioner såsom smerte, brænden og kløe, som er milde og varer mindre end 30 minutter[2]
  • Feber, kvalme og influenza-lignende symptomer af mild til moderat sværhedsgrad[2]
  • Milde forhøjelser i blodkoagulation (international normalized ratio ~1,5)[17]
  • Serum hypocalcæmi (som let afbødes med mineraltilskud)[17]

Sikkerhed i kombination

THYMALFASIN påvirker ikke bivirkningsmønsteret af andre biologiske responsmodifikatorer og kan sikkert kombineres med:

  • Interferon og pegyleret interferon[17]
  • Kemoterapi og strålebehandling[5]
  • PD-1/PD-L1 hæmmere og andre immunbehandlinger[3]
  • Nukleosidanaloger ved hepatitis B[21]

Modsat andre biologiske responsmodifikatorer som interferon og interleukin-2, inducerer THYMALFASIN ikke de fleste bivirkninger og toksiciteter, der er almindelige for denne klasse af lægemidler[2].

Emne Beskrivelse
Lægemiddel THYMALFASIN (thymosin alfa 1) – syntetisk immunmodulerende peptid
Virkemåde Styrker immunsystemet ved at aktivere T-celler, NK-celler og øge antistofproduktion
Hovedanvendelser COVID-19, kræftbehandling, virusinfektioner (hepatitis B/C), sepsis, vaccinerespons
Administration Subkutan injektion, typisk 1,6 mg to gange ugentligt
Behandlingsvarighed Varierer fra uger til måneder afhængigt af sygdom
Sikkerhedsprofil Generelt godt tolereret med milde bivirkninger som injektionsstedsreaktion
Kombinationsbehandling Bruges ofte sammen med kemoterapi, strålebehandling eller andre immunbehandlinger

FAQ

  • Hvad er THYMALFASIN og hvordan virker det? THYMALFASIN er et syntetisk 28-aminosyre peptid, der er identisk med naturligt thymosin alfa 1, som produceres af thymus-kirtlen. Det virker som en immunmodulator ved at aktivere forskellige celler i immunsystemet, herunder T-hjælpeceller, naturlige dræberceller og øge antistofresponsen.
  • Hvilke sygdomme behandles med THYMALFASIN i kliniske forsøg? THYMALFASIN er blevet testet til behandling af mange forskellige tilstande, herunder COVID-19, lungekræft, leverkræft, hepatitis B og C, sepsis, mave-tarm kræft og som hjælp til vaccinerespons hos ældre mennesker.
  • Hvordan gives THYMALFASIN til patienter? THYMALFASIN gives som subkutan injektion (under huden), typisk i doser på 1,6 mg to gange om ugen. Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af sygdommen og kan være fra nogle uger til flere måneder.
  • Hvad er de mest almindelige bivirkninger? De mest almindelige bivirkninger inkluderer let smerte, brænden eller kløe på injektionsstedet, som typisk varer mindre end 30 minutter. Andre rapporterede bivirkninger omfatter feber, kvalme og influenza-lignende symptomer, som er milde til moderate.
  • Er THYMALFASIN sikkert at bruge sammen med andre behandlinger? Studier viser, at THYMALFASIN generelt er godt tolereret når det bruges sammen med andre behandlinger som kemoterapi, strålebehandling og andre immunbehandlinger. Det påvirker ikke betydeligt bivirkningsmønsteret af disse andre behandlinger.

Igangværende kliniske forsøg for Thymalfasin

  • Afprøvning af lægemidlet thymosin alfa-1 til voksne med cystisk fibrose – kan det mindske betændelse i lungerne?

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Italien

Ordliste

  • Immunmodulator: Et stof der kan ændre eller regulere immunsystemets aktivitet for at forbedre kroppens naturlige forsvar mod sygdomme
  • Subkutan injektion: En injektionsmetode hvor medicin gives ind i fedtvævet lige under huden
  • T-hjælpeceller (CD4+ celler): Vigtige immunceller der hjælper med at koordinere immunresponsen og aktivere andre immunceller
  • Naturlige dræberceller (NK-celler): Specialiserede immunceller der kan genkende og dræbe virus-inficerede celler og kræftceller
  • Antistofrespons: Kroppens produktion af antistoffer (proteiner) der kan genkende og neutralisere specifikke sygdomsfremkaldende stoffer
  • Sepsis: En livstruende tilstand hvor kroppens respons på en infektion skader egne væv og organer
  • Hepatitis: Betændelse i leveren, ofte forårsaget af virusinfektioner som hepatitis B eller C
  • Kemoterapi: Behandling med medicin (cytostatikaer) der ødelægger eller hæmmer væksten af kræftceller
  • Strålebehandling: Behandling der bruger højenergi stråling til at ødelægge kræftceller eller mindske tumorer
  • Klinisk forsøg: Videnskabelige studier der tester nye behandlinger på mennesker for at undersøge deres sikkerhed og effektivitet

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04428008
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04487444
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06024356
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04963712
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02542137
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02542930
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02883595
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02867267
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00711620
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05086614
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02535988
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06607926
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06461910
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06598839
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02646189
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04524169
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06821100
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02545751
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06178146
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00911443
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03448744
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01031966
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02281266
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01178996
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02787447
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00291616
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00040027
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02906150
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02906163