Taminadenant

Taminadenant, også kendt som NIR178, er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af forskellige kræftformer. Dette lægemiddel virker ved at blokere en specifik receptor i kroppen kaldet adenosin A2A-receptoren, hvilket kan hjælpe immunsystemet med bedre at bekæmpe kræftceller. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste oplysninger om taminadenant og dets rolle i aktuel kræftforskning.

Indholdsfortegnelse

Hvad er taminadenant?

Taminadenant, også kendt som NIR178, er et eksperimentelt lægemiddel udviklet af Novartis til behandling af kræft[1][2]. Det tilhører en klasse af lægemidler kaldet adenosin A2A-receptor antagonister, som betyder, at det blokerer en specifik receptor i kroppen, der normalt kan undertrykke immunsystemets evne til at bekæmpe kræft[1].

Dette lægemiddel er baseret på en non-xanthin forbindelse, hvilket adskiller det fra andre lignende lægemidler[1]. Taminadenant er designet som en potent oral adenosin A2a receptor antagonist, hvilket betyder, at den kan tages gennem munden og specifikt målretter adenosin A2A-receptoren[1].

Hvordan virker taminadenant?

Taminadenant virker ved at blokere adenosin A2A-receptoren[1][2]. Denne receptor spiller en vigtig rolle i reguleringen af immunsystemet, og når den aktiveres, kan den undertrykke immunsystemets evne til at angribe kræftceller.

Ved at blokere denne receptor kan taminadenant hjælpe med at optimere immunaktiveringen gennem hæmning af A2aR[1]. Dette kan potentielt gøre immunsystemet bedre i stand til at genkende og angribe kræftceller, hvilket kan føre til bedre behandlingsresultater.

Kræftformer under undersøgelse

Taminadenant undersøges til behandling af en bred vifte af solide tumorer og ikke-Hodgkin lymfom[1][2]. De specifikke kræftformer, der undersøges, omfatter:

  • Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC)[1]
  • Renalcellekarcinom (nyrekræft)[1][2]
  • Bugspytkirtelkræft[1]
  • Urothelial kræft (blærekræft)[1]
  • Hoved- og halskræft[1]
  • Diffust stort B-celle lymfom (DLBCL)[1]
  • Mikrosatellit-stabil tyktarmskræft (MSS)[1]
  • Tripel-negativ brystkræft (TNBC)[1]
  • Metastatisk kastrationsresistent prostatakræft (mCRPC)[1]
  • Melanom[1]

Derudover undersøges taminadenant også i forbindelse med maligniteter med HIF-stabiliserende mutationer[2]. Disse omfatter:

  • Maligniteter med VHL-mutationer (f.eks. Von Hippel-Lindau sygdom)[2]
  • Maligniteter med FH-mutationer (f.eks. Arvelig leiomyomatose og renalcellekarcinom)[2]
  • Maligniteter med mutationer i SDHD, SDHAF2, SDHC, SDHB, SDHA[2]

Dosering og administration

Taminadenant gives oralt som kapsler eller filmovertrukne tabletter[1]. Lægemidlet tages typisk to gange dagligt (BID)[1][2].

I kliniske forsøg undersøges forskellige dosisniveauer:

Der evalueres også forskellige doseringsplaner:

  • Kontinuerlig dosering (daglig gennem hele behandlingsperioden)[1]
  • 2 uger på/2 uger fri[1]
  • 1 uge på/1 uge fri[1]

Hver behandlingscyklus består af 28 dage[1][2]. Patienter tager normalt taminadenant inden for 60 minutter før infusion med andre lægemidler, hvis de får kombinationsbehandling[1].

Den maksimale daglige dosis, der undersøges, er 480 mg[3], og behandlingen kan fortsætte i op til 533 dage afhængigt af patientens respons og tolerabilitet[3].

Kombinationsbehandlinger

Taminadenant undersøges både som enkeltstående behandling og i kombination med andre kræftlægemidler[1][2].

Kombination med Spartalizumab

Den mest udbredte kombination er med spartalizumab (PDR001), som er et anti-PD-1 immunterapi-lægemiddel[1][2]. Spartalizumab gives som intravenøs infusion på 400 mg hver 4. uge[1]. Infusionen tager cirka 30 minutter[1].

Kombination med Everolimus

Taminadenant undersøges også i kombination med everolimus (RAD001), som er en mTOR-hæmmer[2]. Denne kombination er særligt relevant for patienter med fremskreden nyrekræft[2].

Tripelkombination

I nogle undersøgelser testes taminadenant i kombination med både spartalizumab og everolimus samtidigt[2]. Dette kaldes en tripelkombinationsbehandling og undersøges specielt i patienter med klar celle renalcellekarcinom[2].

Kliniske forsøg

Der foregår flere store kliniske undersøgelser af taminadenant. Den største er en fase II-undersøgelse (NCT03207867) med flere dele[1]:

Del 1: Multi-arm Bayesian adaptivt design

Denne del undersøger taminadenant i kombination med spartalizumab hos patienter med forskellige solide tumorer og DLBCL med kontinuerlig dosering[1]. Det er et multi-center, åbent design, som betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives[1].

Del 2: Undersøgelse af forskellige doseringsplaner

Del 2 fokuserer på patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) og sammenligner kontinuerlig og intermitterende dosering af taminadenant i kombination med spartalizumab[1]. Patienterne randomiseres til en af tre behandlingsgrupper i forholdet 1:1:1[1].

Del 3: Evaluering af optimal doseringsplan

Baseret på resultaterne fra Del 2 evalueres den optimale doseringsplan videre[1]. I denne del undersøges også filmovertrukne tabletter af taminadenant hos patienter med tripel-negativ brystkræft[1].

Japansk sikkerhedsundersøgelse

Der gennemføres en særskilt sikkerhedsundersøgelse i Japan for at karakterisere sikkerhed og farmakokinetik af taminadenant både som enkeltbehandling og i kombination med spartalizumab[1].

Andre undersøgelser

Ud over hovedundersøgelsen er der også en fase I/Ib undersøgelse (NCT04895748), hvor taminadenant testes sammen med andre lægemidler som DFF332 og everolimus[2]. Der findes også en rollover-undersøgelse (2023-508841-42-00) for patienter, der har gavn af behandlingen og ønsker at fortsætte[3].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af taminadenant overvåges nøje i alle kliniske forsøg. De primære sikkerhedsparametre omfatter:

Overvågning af bivirkninger

Forskerne registrerer alle bivirkninger (AE’er) og alvorlige bivirkninger (SAE’er) under behandlingen[1][2][3]. Overvågningsperioden fortsætter i 30 dage efter den sidste dosis[1].

Dosisreduktioner og behandlingsafbrydelser

Der registreres antallet af patienter, som har brug for dosisreduktioner eller behandlingsafbrydelser på grund af bivirkninger[1][2]. Dette hjælper med at bestemme den optimale og sikre dosis.

Dosislimiterende toksiciteter

I de japanske sikkerhedsundersøgelser overvåges specielt for dosislimiterende toksiciteter (DLT’er)[1][2]. DLT’er er alvorlige bivirkninger, der opstår inden for de første 28 dage af behandlingen og kan kræve dosisreduktion eller behandlingsstop[1].

Dosisintensitet

Dosisintensiteten beregnes som forholdet mellem den faktiske kumulative dosis og behandlingsvarigheden[1][2]. Dette hjælper med at vurdere, hvor godt patienterne tolererer den planlagte behandling.

Effektivitetsmåling

Effektiviteten af taminadenant måles på flere forskellige måder i de kliniske forsøg:

Overall Response Rate (ORR)

Overall Response Rate er den procentdel af patienter, hvis tumorer bliver mindre eller forsvinder helt[1][2]. Dette måles ved hjælp af standardiserede kriterier:

  • RECIST v1.1 for solide tumorer[1][2]
  • Cheson 2014 kriterier for DLBCL[1]
  • iRECIST (immune-related RECIST) for immunterapi-responser[1]

Progressionsfri overlevelse

Progressionsfri overlevelse (PFS) måler tiden fra behandlingsstart til sygdomsforværring eller død[1][2]. Dette analyseres ved hjælp af Kaplan-Meier metoden[1].

Sygdomskontrolrate

Sygdomskontrolraten (DCR) inkluderer patienter, hvis tumorer enten bliver mindre, forsvinder eller forbliver stabile[1][2]. Dette giver et bredere billede af behandlingens gavnlige effekter.

Responsvarighed

Responsvarighed (DOR) måler, hvor længe tumorer forbliver mindre hos patienter, der responderer på behandlingen[1][2].

2-års overlevelse

Forskerne måler også, hvor mange patienter der lever efter 2 år fra behandlingsstart[1]. Dette giver information om behandlingens langsigtede gavnlige effekter.

Biomarkør-analyser

Der indsamles også tumorprøver før og under behandling for at måle ændringer i CD8-positive T-celler[1]. CD8-celler er vigtige immunceller, der kan angribe kræftceller, og øgede niveauer kan indikere, at behandlingen stimulerer immunsystemet.

Emne Beskrivelse
Lægemiddelnavn Taminadenant (NIR178)
Lægemiddeltype Adenosin A2A-receptor antagonist
Administration Kapsler taget gennem munden, 2 gange dagligt
Doseringsområde 80-240 mg dagligt
Kræftformer under undersøgelse Lungekræft, nyrekræft, brystkræft, bugspytkirtelkræft, blærekræft, hoved-hals-kræft, prostatakræft, lymfom
Kombinationspartnere Spartalizumab (immunterapi), Everolimus (målrettet terapi)
Udviklingsfase Fase II kliniske forsøg
Primære mål Sikkerhed, tolerabilitet og antitumor-aktivitet

Igangværende kliniske forsøg for Taminadenant

  • Undersøgelse af lægemidlet spartalizumab alene eller sammen med andre behandlinger hos patienter med fremskreden kræft – fokus på sikkerhed

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Ungarn Italien +2

Ordliste

  • Adenosin A2A-receptor: En specifik receptor på celler, der når den aktiveres, kan undertrykke immunsystemets evne til at bekæmpe kræft. Ved at blokere denne receptor kan immunsystemet fungere bedre.
  • Antagonist: Et stof, der blokerer eller hæmmer virkningen af en bestemt receptor eller protein i kroppen.
  • Immunterapi: En kræftbehandling, der hjælper patientens eget immunsystem med at genkende og angribe kræftceller mere effektivt.
  • RECIST v1.1: Et standardiseret system til at måle, hvordan godt en kræftbehandling virker ved at vurdere ændringer i tumorstørrelse.
  • Overall Response Rate (ORR): Den procentdel af patienter, hvis tumorer bliver mindre eller forsvinder helt efter behandling.
  • Progressionsfri overlevelse: Den tid, der går, før en patients kræft bliver værre eller patienten dør af sygdommen.
  • Spartalizumab: Et immunterapi-lægemiddel, der blokerer PD-1-proteinet og hjælper immunsystemet med at angribe kræftceller.
  • Everolimus: Et målrettet kræftlægemiddel, der blokerer mTOR-proteinet og kan bremse kræftcellers vækst og spredning.
  • Dosisintensitet: Et mål for hvor meget lægemiddel en patient faktisk har fået i forhold til den planlagte dosis over en bestemt periode.
  • Farmakokinetik: Studiet af hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03207867
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-dff332-alene-og-sammen-med-everolimus-eller-immunterapi-hos-patienter-med-nyrekraeft-og-andre-udvalgte-kraeftformer/
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-spartalizumab-alene-eller-sammen-med-andre-behandlinger-hos-patienter-med-fremskreden-kraeft-fokus-pa-sikkerhed/