Europas førende søgning efter kliniske forsøg

STREPTOCOCCUS AGALACTIAE, SEROTYPE II, CAPSULAR POLYSACCHARIDE, CONJUGATED TO CRM197

Gruppe B streptokokker (GBS) er bakterier, der kan forårsage alvorlige infektioner hos nyfødte børn. Forskere udvikler nu en vaccine, der kan gives til gravide kvinder for at beskytte både mødre og deres spædbørn mod disse farlige infektioner. Vaccinen indeholder dele af seks forskellige typer af gruppe B streptokokker, herunder serotype II, som er konjugeret til et bærerprotein kaldet CRM197 for at øge immunresponset.

Indholdsfortegnelse

Hvad er gruppe B streptokokker?

Gruppe B streptokokker (GBS) er bakterier, der naturligt findes i tarmen og skeden hos mange voksne uden at forårsage symptomer[1]. Hos nyfødte børn kan disse bakterier dog forårsage alvorlige og potentielt livstruende infektioner[1]. Der findes forskellige typer af GBS, kaldet serotyper, som hver især har unikke karakteristika på deres overflade[1].

GBS-infektioner hos nyfødte opdeles i to kategorier[1]:

  • Tidlig-onset sygdom (EOD): Opstår inden for de første 7 dage efter fødslen og overføres typisk fra mor til barn under fødslen
  • Sen-onset sygdom (LOD): Opstår fra 7 dage til 3 måneder efter fødslen og kan erhverves fra miljøet eller familien

Vaccinen GBS6

GBS6 er en eksperimentel vaccine udviklet af Pfizer, der indeholder kapsulære polysaccharider fra seks forskellige GBS-serotyper: Ia, Ib, II, III, IV og V[1]. Disse polysaccharider er sukkerstrukturer på bakteriernes overflade, som immunsystemet kan genkende og reagere på[1].

Vaccinen er designet som en konjugeret vaccine, hvor polysacchariderne er kemisk bundet til et bærerprotein kaldet CRM197[1]. CRM197 er et modificeret protein fra difteri-bakterien, der er gjort uskadeligt men stadig kan stimulere en stærk immunreaktion[1]. Denne konjugering er vigtig, fordi rene polysaccharider alene ikke stimulerer immunsystemet tilstrækkeligt, især hos spædbørn[1].

Hver af de seks serotyper i vaccinen bidrager med følgende komponenter[1]:

  • Streptococcus agalactiae, serotype Ia, kapsulært polysaccharid, konjugeret til CRM197
  • Streptococcus agalactiae, serotype Ib, kapsulært polysaccharid, konjugeret til CRM197
  • Streptococcus agalactiae, serotype II, kapsulært polysaccharid, konjugeret til CRM197
  • Streptococcus agalactiae, serotype III, kapsulært polysaccharid, konjugeret til CRM197
  • Streptococcus agalactiae, serotype IV, kapsulært polysaccharid, konjugeret til CRM197
  • Streptococcus agalactiae, serotype V, kapsulært polysaccharid, konjugeret til CRM197

Det kliniske forsøg

Det aktuelle forsøg er et fase 3 klinisk forsøg, som er den sidste fase før en vaccine kan blive godkendt til almindelig brug[1]. Forsøget er randomiseret, placebo-kontrolleret og dobbeltblindet, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt tildeles enten den rigtige vaccine eller en placebo, og hverken forskere eller deltagere ved, hvem der får hvad[1].

Forsøgets primære mål er at undersøge[1]:

  • Sikkerhed og tolerabilitet af GBS6 hos gravide kvinder
  • Sikkerhed hos spædbørn født af vaccinerede mødre
  • Vaccinens evne til at fremkalde antistoffer (IgG) der kan beskytte mod invasive GBS-infektioner
  • Forventet vaccine-effektivitet baseret på antistofniveauer målt ved fødslen

Deltagere i forsøget

Inklusionskriterier

For at deltage i forsøget skal gravide kvinder opfylde følgende krav[1]:

  • Være maksimalt 49 år gamle
  • Være mellem 24 og 36 uger henne i graviditeten på vaccinationsdagen
  • Have en ukompliceret enkeltfostergraviditet
  • Ikke have kendt øget risiko for graviditetskomplikationer
  • Have fået foretaget en fosteranomaliscanning efter uge 18 uden fund af betydelige abnormiteter
  • Have negative tests for HIV, syfilis og hepatitis B under graviditeten

Eksklusionskriterier

Kvinder kan ikke deltage hvis de har[1]:

  • BMI over 40 kg/m² før graviditeten
  • Aktuelle eller tidligere graviditetskomplikationer der øger risikoen
  • Historie med mikrobiologisk bekræftet invasiv GBS-sygdom i den aktuelle graviditet
  • Kendte eller mistænkte infektioner der kan øge risikoen for graviditetskomplikationer
  • Immundefektsygdomme eller tilstande der kræver immunsupprimerende behandling
  • Fået blodprodukter eller immunglobuliner inden for de sidste 60 dage
  • Behandling med systemiske kortikosteroider i høje doser

Sikkerhed og bivirkninger

Forsøget overvåger nøje både umiddelbare og længerevarende bivirkninger hos både mødre og børn[1]. De primære sikkerhedsparametre inkluderer[1]:

Lokale reaktioner på injektionsstedet

  • Rødme
  • Hævelse
  • Smerte

Systemiske reaktioner

  • Feber
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Diarré
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Muskelsmerter
  • Ledsmerter

Derudover registreres alle uønskede hændelser, alvorlige uønskede hændelser og hændelser der kræver medicinsk behandling[1].

Immunogenicitet og effektivitet

En central del af forsøget handler om at måle vaccinens evne til at fremkalde en beskyttende immunreaktion[1]. Dette omfatter[1]:

Antistofmålinger

Forskerne måler niveauer af anti-CPS IgG antistoffer – specifikke antistoffer der kan genkende og neutralisere de forskellige GBS-serotyper[1]. Disse måles både hos mødrene og i navlesnorsblod ved fødslen for at vurdere, hvor mange antistoffer der overføres til barnet[1].

Opsonofagocytisk aktivitet

Opsonofagocytisk aktivitet (OPA) er en funktionel test, der måler hvor godt antistofferne kan hjælpe immunceller med at indtage og ødelægge GBS-bakterier[1]. Dette er en mere direkte måling af beskyttelse end blot antistofniveauer[1].

Vaccine-effektivitet

Baseret på antistofniveauerne beregner forskerne den forventede vaccine-effektivitet – hvor godt vaccinen forventes at beskytte mod[1]:

  • Tidlig-onset GBS-sygdom (inden for 7 dage)
  • Sen-onset GBS-sygdom (7 dage til 3 måneder)
  • Samlet invasiv GBS-sygdom forårsaget af alle seks serotyper

Interferens med andre vacciner

Forsøget undersøger også om GBS6-vaccinen påvirker immunresponset på andre vacciner, som spædbørn normalt får[1]. Specifikt måles immunresponset på[1]:

  • Difteri-antitoxin fra difteri-tetanus-kighoste-vacciner
  • Antistoffer mod pneumokok-serotyper fra pneumokokvacciner

Fremtidige perspektiver

Hvis forsøget viser, at GBS6-vaccinen er sikker og effektiv, kan den blive et vigtigt værktøj til at forebygge GBS-infektioner hos nyfødte[1]. Vaccinen vil blive givet til gravide kvinder som en del af det rutine graviditetsforløb, ligesom kighoste-vaccination allerede praktiseres mange steder[1].

De data, der genereres fra dette forsøg, vil blive gjort tilgængelige for kvalificerede forskere gennem Pfizers datadelingsplatform, hvilket kan fremme yderligere forskning på området[1]. Dette er særligt vigtigt, da GBS-infektioner hos nyfødte er en global sundhedsudfordring, og en effektiv vaccine kunne redde mange børneliv verden over[1].

Aspekt Detaljer
Vaccinetyp 6-valent konjugeret polysaccharidvaccine mod gruppe B streptokokker
Målgruppe Gravide kvinder (24-36 uger) og deres nyfødte børn
Formål Forebyggelse af invasive GBS-infektioner hos spædbørn
Fase Fase 3 klinisk forsøg
Studiedesign Randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet
Serotyper inkluderet Ia, Ib, II, III, IV, V
Bærerprotein CRM197 (modificeret difteriprotein)
Primære mål Sikkerhed, tolerabilitet og immunogenicitet

FAQ

  • Hvad er formålet med gruppe B streptokokvaccinen? Vaccinen er designet til at beskytte nyfødte børn mod alvorlige infektioner forårsaget af gruppe B streptokokker. Den gives til gravide kvinder, så antistofferne overføres til barnet og beskytter det i de første måneder af livet.
  • Hvornår i graviditeten gives vaccinen? Vaccinen gives til gravide kvinder mellem uge 24 og 36 af graviditeten. Dette tidspunkt er valgt for at sikre den bedste beskyttelse af det nyfødte barn.
  • Hvilke bivirkninger kan der opstå? De mest almindelige bivirkninger er lokale reaktioner på injektionsstedet som rødme, hævelse og smerte. Systemiske reaktioner kan omfatte feber, kvalme, opkastning, hovedpine, træthed og muskelsmerter.
  • Hvordan virker vaccinen? Vaccinen indeholder kapsulære polysaccharider fra seks forskellige typer af gruppe B streptokokker, som er bundet til et bærerprotein. Dette stimulerer immunsystemet til at producere antistoffer, der kan bekæmpe bakterierne.
  • Hvem kan ikke få vaccinen? Gravide kvinder med immunsygdomme, dem der får immunsupprimerende behandling, eller dem med alvorlige graviditetskomplikationer kan ikke deltage i forsøget. Kvinder med BMI over 40 er også udelukket.

Igangværende kliniske forsøg for STREPTOCOCCUS AGALACTIAE, SEROTYPE II, CAPSULAR POLYSACCHARIDE, CONJUGATED TO CRM197

  • Undersøgelse af gruppe B-streptokokvaccine hos raske gravide kvinder og deres spædbørn for at forebygge infektion

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Finland Holland Spanien

Ordliste

  • Gruppe B streptokokker (GBS): Bakterier der normalt findes i tarmen og skeden, men som kan forårsage alvorlige infektioner hos nyfødte børn
  • Serotype: En undertype af en bakterie baseret på de proteiner eller sukkerstrukturer på dens overflade
  • Kapsulære polysaccharider: Sukkerstrukturer på bakteriers overflade, som bruges i vacciner til at stimulere immunresponset
  • CRM197: Et modificeret protein fra difteri-bakterien, der bruges som bærerprotein i vacciner for at styrke immunresponset
  • Konjugeret vaccine: En vaccine hvor svage antigener er bundet til stærkere bærerproteiner for at forbedre immunresponset
  • Antistoffer (IgG): Proteiner produceret af immunsystemet, der kan genkende og neutralisere specifikke bakterier eller virus
  • Tidlig-onset sygdom (EOD): GBS-infektion der opstår inden for de første 7 dage efter fødslen
  • Sen-onset sygdom (LOD): GBS-infektion der opstår fra 7 dage til 3 måneder efter fødslen
  • Opsonofagocytisk aktivitet (OPA): En måling af hvor effektivt antistoffer kan hjælpe immunceller med at indtage og ødelægge bakterier
  • Placebo: En inaktiv behandling der ligner den rigtige medicin, brugt til sammenligning i kliniske forsøg
  • Randomiseret forsøg: Et studie hvor deltagere tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at sikre objektive resultater
  • Double-blinded: Hverken forskere eller deltagere ved, hvem der får den rigtige behandling eller placebo

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-gruppe-b-streptokokvaccine-hos-raske-gravide-kvinder-og-deres-spaedboern-for-at-forebygge-infektion/