SELTOREXANT

Denne artikel handler om kliniske forsøg med SELTOREXANT. Forsøgene undersøger, om behandlingen kan hjælpe voksne med svær depression og søvnsymptomer, samt hvor sikker den er ved kort- og langtidsbrug som tillæg til anden antidepressiv behandling.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Der er registreret et interventionalt fase 3-forsøg med SELTOREXANT hos voksne med major depressive disorder med søvnsymptomer (svær depressiv lidelse med søvnproblemer).[1] Forsøget er autoriseret og har planlagt 752 deltagere.[1]

Hvem forsøget er for

Forsøget er målrettet voksne med depression, som samtidig har søvnsymptomer.[1] Deltagerne har haft utilstrækkelig effekt af deres nuværende SSRI/SNRI-antidepressiv behandling, som er den medicin, de allerede får mod depression.[1]

Det betyder, at forsøget især handler om personer, hvor den nuværende behandling ikke har virket godt nok, og hvor man derfor undersøger en ekstra behandling oveni den eksisterende antidepressiv medicin.[1]

Hvad der undersøges

Forsøget undersøger, om SELTOREXANT kan forbedre depressive symptomer, når det gives som tillægsbehandling til et SSRI- eller SNRI-antidepressivum.[1] Tillægsbehandling betyder, at der lægges en ekstra behandling oven i den behandling, patienten allerede får.[1]

Studiet ser også på, om behandlingen kan hjælpe med at forsinke tilbagefald af depressive symptomer hos deltagere, der først har opnået en stabil bedring i den åbne behandlingsfase.[1]

Forsøgsdesign og fase

Det registrerede forsøg er et fase 3-studie, hvilket er et sent udviklingstrin, hvor en behandling testes i en større gruppe patienter.[1] Denne fase bruges til at vurdere både effekt og sikkerhed i en mere realistisk patientgruppe.[1]

Forsøget er interventionalt, hvilket betyder, at deltagerne får en planlagt behandling, og forskerne måler, hvordan symptomerne ændrer sig over tid.[1] I forsøgsbeskrivelsen indgår både en åben fase og en dobbeltblind vedligeholdelsesfase.[1]

Mål og endepunkter

Et vigtigt endepunkt i del 1 er ændring fra start til dag 43 i den samlede MADRS-score.[1] MADRS er en skala, der bruges til at måle, hvor svære depressive symptomer er.[1]

I del 2 er det vigtigste mål tiden fra randomisering til det første tilbagefald i den dobbeltblinde vedligeholdelsesfase.[1] Dette mål bruges til at se, hvor længe en stabil bedring kan holde, før symptomerne kommer tilbage.[1]

Behandling og sammenligning

Forsøget sammenligner SELTOREXANT med placebo, som er en tablet uden aktivt lægemiddel.[1] Sammenligningen bruges til at vurdere, om den aktive behandling giver en bedre effekt end en behandling uden aktivt stof.[1]

Studiet beskriver også, at SELTOREXANT 20 mg undersøges som tillægsbehandling til et SSRI- eller SNRI-antidepressivum hos deltagere med utilstrækkeligt svar på den aktuelle behandling.[1]

Hvad forsøget kan betyde for patienter

Dette forsøg er relevant for voksne med depression og søvnproblemer, som ikke har haft nok hjælp af deres nuværende antidepressiv behandling.[1] Det undersøger både, om symptomerne kan blive bedre, og om en bedring kan fastholdes over tid.[1]

Da forsøget også måler sikkerhed ved kort- og langtidsbrug, giver det information om, hvordan behandlingen fungerer i en længere behandlingsperiode.[1]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2023-509070-36-00 Phase 3 Major Depressive Disorder with Insomnia Symptoms Authorised 752

Igangværende kliniske forsøg for SELTOREXANT

  • Undersøgelse af lægemidlet seltorexant sammen med antidepressiv medicin til behandling af svær depression med søvnbesvær hos voksne

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Tjekkiet Italien Polen Portugal Rumænien +3

Ordliste

  • Svær depressiv lidelse: En alvorlig form for depression, hvor humøret er nedsat i længere tid, og hverdagen kan blive meget påvirket.
  • Søvnsymptomer: Problemer med søvn, for eksempel at have svært ved at falde i søvn, sove uroligt eller vågne for tidligt.
  • SSRI: En type antidepressiv medicin. I forsøget bruges den som den behandling, deltagerne allerede får.
  • SNRI: En anden type antidepressiv medicin, som også kan være den behandling, deltagerne allerede får.
  • Tillægsbehandling: En ekstra behandling, der gives sammen med den behandling, patienten allerede får.
  • Placebo: En tablet uden aktivt lægemiddel. Den bruges til at sammenligne, om den aktive behandling virker bedre.
  • Fase 3: Et sent trin i klinisk udvikling, hvor en behandling testes i en større gruppe for at vurdere effekt og sikkerhed.
  • Randomisering: Når deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.
  • Dobbeltblind fase: En del af forsøget, hvor hverken deltager eller behandler ved, hvem der får hvilken behandling.
  • Tilbagefald: Når symptomerne vender tilbage efter en periode med bedring.
  • MADRS: En skala, der bruges til at måle, hvor svære depressive symptomer er.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2023-509070-36-00