Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Resiquimod Sulfate

Resiquimod sulfate, også kendt som EIK1001 eller BDB001, er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som behandling mod forskellige former for fremskreden kræft. Dette lægemiddel virker ved at aktivere kroppens immunsystem til at bekæmpe kræftceller mere effektivt. Forsøgene undersøger, hvordan resiquimod sulfate kan kombineres med andre kræftbehandlinger som immunterapi og strålebehandling for at give bedre resultater til patienter med alvorlige kræftformer.

Indholdsfortegnelse

Hvad er resiquimod sulfate?

Resiquimod sulfate er et nyt lægemiddel, der også går under navnene EIK1001 og BDB001[1][2]. Dette lægemiddel tilhører en gruppe af stoffer kaldet TLR-agonister, som betyder “Toll-like receptor agonister”[1]. Lægemidlet fremstilles som en opløsning til injektion med en koncentration på 1,0 mg/mL[1][2].

Resiquimod sulfate er udviklet af virksomheden Eikon Therapeutics, Inc. og undersøges i øjeblikket i flere kliniske forsøg verden over[1][2]. Lægemidlet gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det sprøjtes direkte ind i blodbanen gennem en slange i armen[1][2].

Hvordan virker lægemidlet?

Resiquimod sulfate virker som en TLR 7/8 agonist, hvilket betyder, at det aktiverer specielle receptorer i immunsystemet kaldet Toll-like receptor 7 og 8[1]. Disse receptorer sidder på immunceller og hjælper kroppen med at genkende og reagere på trusler som bakterier, virus og kræftceller.

Når resiquimod sulfate aktiverer disse receptorer, sætter det gang i en kædereaktion i immunsystemet. Dette får kroppens egen immunforsvar til at blive mere aktivt og målrettet mod kræftcellerne. På denne måde hjælper lægemidlet immunsystemet med at bekæmpe kræften mere effektivt end det normalt ville kunne.

Kræftformer under undersøgelse

Resiquimod sulfate undersøges i øjeblikket mod flere forskellige kræftformer. I de aktuelle kliniske forsøg inkluderes følgende kræfttyper:

  • Modermærkekræft (melanom) – fremskreden form, der ikke kan opereres[2]
  • Bugspytkirtelkræft – fremskreden form[1]
  • Ikke-småcellet lungekræft – som ikke har responderet på tidligere immunbehandling[1]
  • Blærekræft – som ikke har responderet på tidligere immunbehandling[1]
  • Triple-negativ brystkræft – en aggressiv form for brystkræft[1]
  • Bløddelsarkom – kræft i blødt væv som muskler og fedtvæv[1]
  • Virus-relaterede kræftformer – herunder livmoderhalskræft, hoved-hals kræft og andre kræftformer forårsaget af virus[1]

Alle disse kræftformer er metastatiske, hvilket betyder, at kræften har spredt sig fra det oprindelige sted til andre dele af kroppen[1][2].

Behandlingsformer og kombinationer

Resiquimod sulfate bruges ikke alene, men i kombination med andre kræftbehandlinger. De aktuelle forsøg undersøger følgende kombinationsbehandlinger:

Kombination med immunterapi

I forsøgene kombineres resiquimod sulfate med immunterapi-lægemidler som:

  • Pembrolizumab – et lægemiddel, der blokerer PD-1 receptorer og hjælper immunsystemet med at angribe kræftceller[2]
  • Atezolizumab – et lægemiddel, der blokerer PD-L1 og har lignende effekt som pembrolizumab[1]

Kombination med strålebehandling

I nogle forsøg kombineres resiquimod sulfate også med strålebehandling af en eller flere metastaser[1]. Denne kombination kaldes immunogen strålebehandling, fordi strålingen kan hjælpe immunsystemet med at genkende kræftcellerne bedre.

Doseringsforhold

Lægemidlet gives i doser på op til 0,75 mg/m² som daglig maksimal dosis, og den samlede behandling kan vare op til 24 måneder[1].

Kliniske forsøg og studiedesign

Der pågår i øjeblikket to store kliniske forsøg med resiquimod sulfate:

AGADIR-studiet

Det første forsøg hedder AGADIR og undersøger kombinationen af atezolizumab, resiquimod sulfate og strålebehandling[1]. Dette studie inkluderer seks forskellige patientgrupper baseret på deres kræfttype. Formålet er at vurdere, om kombinationsbehandlingen kan kontrollere sygdommen og forlænge tiden uden sygdomsfremskridt.

Melanom-studiet

Det andet forsøg fokuserer specifikt på fremskreden modermærkekræft og sammenligner kombinationen af resiquimod sulfate og pembrolizumab med pembrolizumab alene[2]. Dette er et randomiseret, dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken patienterne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, før studiet er færdigt.

Melanom-studiet er opdelt i tre faser:

  1. Doseringsoptimering – hvor forskellige doser af resiquimod sulfate testes[2]
  2. Fase 2 – hvor den bedste dosis udvælges og testes på flere patienter[2]
  3. Fase 3 – hvor behandlingen testes på et stort antal patienter for at bekræfte effekten[2]

Patientkriterier for deltagelse

For at kunne deltage i forsøgene skal patienterne opfylde specifikke kriterier:

Generelle krav

  • Være mindst 18 år gamle[2]
  • Have histologisk bekræftet kræftdiagnose – hvilket betyder, at kræften er bekræftet ved mikroskopisk undersøgelse af væv[1][2]
  • Have mindst én målbar læsion – en tumor, der kan måles på scanninger[1][2]
  • Have en ECOG performance status på 0-1, hvilket betyder, at patienten er i rimelig fysisk form[1][2]
  • Have en forventet levetid på mindst 6 måneder (AGADIR) eller 3 måneder (melanom-studiet)[1][2]

Laboratoriekrav

Patienterne skal have tilstrækkelig organfunktion, hvilket kontrolleres gennem blodprøver[1][2]:

  • Tilstrækkelig antal hvide og røde blodceller
  • Normal lever- og nyrefunktion
  • Normal skjoldbruskkirtelfunktion
  • Normale koagulationsværdier

Udelukkelser

Patienter kan ikke deltage, hvis de har:

  • Aktive autoimmune sygdomme – tilstande hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler[1][2]
  • Aktive infektioner der kræver behandling[1][2]
  • Tidligere behandling med TLR-agonister[1]
  • Alvorlige hjerte- eller lungeproblemer[1][2]
  • Aktive hjernetumorer eller spredning til hjernen[1][2]

Effektmål og resultater

Forsøgene måler forskellige parametre for at vurdere, om behandlingen virker:

Primære effektmål

De vigtigste mål, som forsøgene fokuserer på, er:

  • Sygdomskontrolrate (DCR) – procentdelen af patienter, hvor kræften enten skrumper eller forbliver stabil inden for 24 uger[1]
  • Progressionsfri overlevelse (PFS) – tiden fra behandlingens start til kræften begynder at vokse igen[2]
  • Samlet overlevelse (OS) – tiden fra behandlingens start til patienten dør[2]

Sekundære effektmål

Forsøgene måler også:

  • Objektiv responsrate (ORR) – procentdelen af patienter, hvis tumorer skrumper betydeligt[1][2]
  • Responsvarighed – hvor længe tumorshrinking varer[1][2]
  • Vækstmodulationsindeks – sammenligning med tidligere behandlinger[1]

Evalueringsmetoder

Behandlingseffekten måles primært ved hjælp af RECIST v1.1, som er et standardiseret system til at vurdere tumorernes størrelse på scanninger[1][2]. Der bruges også iRECIST, som er en specialudgave tilpasset immunterapi[1].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af resiquimod sulfate monitoreres nøje i alle forsøg. Bivirkninger klassificeres efter CTCAE version 5.0, som er et standardiseret system til at vurdere alvorsgraden af bivirkninger[1][2].

Sikkerhedsovervågning

Under behandlingen overvåges patienterne for:

  • Almindelige bivirkninger fra immunterapi
  • Specifikke reaktioner på resiquimod sulfate
  • Interaktioner mellem de forskellige behandlinger
  • Øjenproblemer – da patienter med retinale lidelser eller kontaktlinser udelukkes fra forsøgene[1]

Særlige forholdsregler

På grund af lægemidlets virkning på immunsystemet er der særlige forholdsregler:

  • Gravide og ammende kvinder kan ikke deltage[1][2]
  • Effektiv prævention kræves under behandlingen og i 5 måneder efter[1][2]
  • Levende vacciner må ikke gives under behandlingen[1][2]
  • Behandling med immunsuppressiva som kortikosteroider er generelt ikke tilladt[1][2]

Forsøgene inkluderer også omfattende translationelle studier, hvor forskerne undersøger genetiske og immunologiske markører for at forstå, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at få gavn af behandlingen[1].

Emne Information
Lægemiddelnavn Resiquimod sulfate (også kaldet EIK1001 og BDB001)
Lægemiddeltype TLR-agonist (aktiverer immunsystemet)
Behandlingsform Intravenøs infusion
Kræfttyper under undersøgelse Modermærkekræft, bugspytkirtelkræft, lungekræft, blærekræft, brystkræft, sarkomer, virus-relaterede kræftformer
Kombinationsbehandlinger Pembrolizumab, atezolizumab, strålebehandling
Primære effektmål Sygdomskontrolrate, progressionsfri overlevelse, samlet overlevelse
Patientgruppe Voksne med fremskreden/metastatisk kræft
Forsøgsfaser Fase 2 og 3 studier

FAQ

  • Hvad er resiquimod sulfate? Resiquimod sulfate er et nyt lægemiddel, der også går under navnene EIK1001 og BDB001. Det er en TLR-agonist, som betyder, at det aktiverer specielle receptorer i immunsystemet for at hjælpe kroppen med at bekæmpe kræft. Det gives som en infusion direkte i blodbanen.
  • Hvilke kræftformer undersøges med resiquimod sulfate? Forsøgene undersøger resiquimod sulfate mod flere kræfttyper, herunder modermærkekræft (melanom), bugspytkirtelkræft, ikke-småcellet lungekræft, blærekræft, triple-negativ brystkræft, bløddelsarkom og virus-relaterede kræftformer som livmoderhalskræft.
  • Hvordan gives resiquimod sulfate til patienterne? Resiquimod sulfate gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det sprøjtes direkte ind i blodbanen gennem en slange i armen. Det kombineres ofte med andre kræftbehandlinger som pembrolizumab eller atezolizumab og nogle gange også med strålebehandling.
  • Hvem kan deltage i disse kliniske forsøg? Deltagerne skal være voksne over 18 år med fremskreden kræft, have god organfunktion og være i rimelig fysisk form. De må ikke have aktive autoimmune sygdomme, alvorlige infektioner eller være gravide. Hver patient vurderes individuelt for at se, om de opfylder alle kravene.
  • Hvad er formålet med disse kliniske forsøg? Forsøgene skal undersøge, om resiquimod sulfate kan hjælpe med at stoppe kræftens vækst, få tumorer til at skrumpe og forlænge patienternes overlevelse. Forskerne måler også, hvor sikkert lægemidlet er, og hvilke bivirkninger det kan give.

Igangværende kliniske forsøg for Resiquimod Sulfate

  • Undersøgelse af ny kræftbehandling med atezolizumab, EIK1001 og strålebehandling hos patienter med fremskredne solide tumorer

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig

  • Test af ny behandling (EIK1001) sammen med pembrolizumab mod fremskreden modermærkekræft hos patienter der ikke har fået behandling før

    Rekrutterer

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Finland +9

  • EIK1001 og pembrolizumab sammen med kemoterapi til patienter med stadie 4 ikke-småcellet lungekræft

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tyskland Grækenland Italien Holland Rumænien Spanien

Ordliste

  • TLR-agonist: Et stof, der aktiverer Toll-like receptorer i immunsystemet. Disse receptorer hjælper kroppen med at genkende og bekæmpe sygdomme, herunder kræft.
  • Intravenøs infusion: En behandlingsmetode, hvor medicin gives direkte i blodbanen gennem en slange, der føres ind i en blodåre, typisk i armen.
  • Immunterapi: En kræftbehandling, der bruger kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller. Eksempler inkluderer lægemidler som pembrolizumab og atezolizumab.
  • RECIST 1.1: Et standardiseret system, der bruges til at måle, om kræftbehandling virker ved at vurdere ændringer i tumorernes størrelse.
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Den tid, der går fra behandlingens start, indtil kræften begynder at vokse igen eller patienten dør.
  • Objektiv responsrate (ORR): Procentdelen af patienter, hvis tumorer skrumper eller forsvinder helt under behandlingen.
  • Sygdomskontrolrate (DCR): Procentdelen af patienter, hvor kræften enten skrumper eller forbliver stabil (ikke vokser) under behandlingen.
  • Metastatisk kræft: Kræft, der har spredt sig fra det oprindelige sted til andre dele af kroppen. Dette kaldes også fremskreden kræft.
  • ECOG performance status: En skala fra 0-5, der måler, hvor godt en patient kan klare daglige aktiviteter. 0 betyder fuldt aktiv, mens højere tal indikerer mere begrænsede funktioner.
  • Autoimmun sygdom: En tilstand, hvor immunsystemet ved en fejl angriber kroppens egne sunde celler og væv.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-kraeftbehandling-med-atezolizumab-eik1001-og-stralebehandling-hos-patienter-med-fremskredne-solide-tumorer/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-behandling-eik1001-sammen-med-pembrolizumab-mod-fremskreden-modermaerkekraeft-hos-patienter-der-ikke-har-faet-behandling-for/