Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Pasireotide Diaspartate

Pasireotid diaspartat er et lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg for at behandle lavt blodsukker (hypoglykæmi) hos patienter, som har haft fedmeoperation. Dette lægemiddel tilhører en gruppe kaldet somatostatin-analoger og gives som indsprøjtning under huden. Forsøgene fokuserer på, hvordan medicinen kan hjælpe patienter med at kontrollere deres blodsukkerniveau og reducere episoder af farligt lavt blodsukker.

Indholdsfortegnelse

Hvad er pasireotid diaspartat?

Pasireotid diaspartat er et lægemiddel, der tilhører gruppen af somatostatin-analoger[1]. Det er en syntetisk version af det naturlige hormon somatostatin, som kroppen normalt producerer for at regulere forskellige funktioner, herunder blodsukkerkontrol og fordøjelse[1].

Medicinen er udviklet som en injicerbar opløsning, der gives som indsprøjtning under huden[1][1]. Pasireotid diaspartat har fået tildelt status som orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) med designnummeret EMA/OD/0000081138[1].

Lægemidlet er også kendt under kodenavnet SOM230 og klassificeres med ATC-koden H01CB05[1]. Det beskrives teknisk som et cyclohexapeptid somatostatin-analog, hvilket refererer til dets kemiske struktur[1].

Post-bariatrisk hypoglykæmi

Post-bariatrisk hypoglykæmi er en tilstand, der kan opstå hos patienter, som har gennemgået fedmeoperation (bariatrisk kirurgi)[1][1]. Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende episoder af lavt blodsukker, typisk efter måltider.

I de kliniske forsøg defineres hypoglykæmi i forskellige grader af alvorlighed[1][1]:

  • Level 2 hypoglykæmi: Blodsukker under 54 mg/dL (3,0 mmol/L), som er klinisk betydningsfuldt
  • Level 3 hypoglykæmi: Alvorlige episoder, hvor patienten har brug for hjælp fra andre

Tilstanden opstår typisk mere end 6 måneder efter fedmeoperationen og kan ikke kontrolleres tilstrækkeligt med diætændringer alene[1]. Patienter skal have dokumenteret mindst 4 postprandiale hypoglykæmiske episoder (lavt blodsukker efter måltider) i gennemsnit mindst én gang om ugen for at kvalificere sig til forsøget[1].

Forsøgsdesign og metode

Det kliniske forsøg med pasireotid diaspartat er designet som et dobbelt-blindet, randomiseret, placebo-kontrolleret fase II-studie[1][1]. Dette betyder, at hverken patienterne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, før forsøget er afsluttet.

Forsøget består af to hovedfaser[1]:

  1. Kernefase: 19 uger total, inklusiv screening (3 uger), indkøringsperiode (4 uger) og blindet behandling (12 uger)
  2. Forlængelsesfase: 36 uger med åben behandling
  3. Sikkerhedsopfølgning: 4 uger uden behandling

I alt planlægges 72 deltagere at blive inkluderet i studiet[1]. I kernefasen randomiseres 24 deltagere til hvert dosniveau i et 3:1 forhold versus placebo[1]. Dette betyder, at ved hver dosis får 18 deltagere aktiv medicin og 6 får placebo.

Effekten af behandlingen måles gennem Mixed Meal Tolerance Tests (MMTT), hvor patienterne drikker en standardiseret måltidsdrink, og blodsukkeret måles regelmæssigt i 3 timer[1][1].

Behandling og doser

Pasireotid diaspartat gives som subkutan injektion (indsprøjtning under huden) tre gange dagligt før hvert hovedmåltid[1][1]. Patienterne lærer at give sig selv indsprøjtningerne derhjemme efter specifik træning.

Der undersøges tre forskellige dosniveauer[1][1]:

  • 50 mikrogram tre gange dagligt
  • 100 mikrogram tre gange dagligt
  • 200 mikrogram tre gange dagligt

Den maksimale daglige dosis er 600 mikrogram, og den maksimale behandlingsperiode er 48 uger[1]. I forlængelsesfasen kan lægen justere dosis efter eget skøn for at opnå den bedst mulige effekt for den enkelte patient[1][1].

Medicinen leveres som injicerbare ampuller til subkutan brug[1][1].

Effektmål og endpoints

Primært effektmål

Det primære mål for forsøget er at evaluere effekten af pasireotid på blodglukosekoncentration under en MMTT hos patienter med post-bariatrisk hypoglykæmi efter 12 ugers behandling[1][1]. Dette måles specifikt som ændringen i blodglukosens peak-til-nadir AUC (area under the curve fra højeste til laveste punkt)[1][1].

Nøgle sekundære mål

Det vigtigste sekundære mål er at evaluere ændringen i hyppigheden af klinisk betydningsfulde hypoglykæmiske episoder[1][1]. Dette omfatter:

  • Frekvensen af Level 2 hypoglykæmiske episoder målt ved selvmonitorering af blodsukker
  • Frekvensen af Level 3 hypoglykæmiske episoder, der kræver ekstern hjælp

Andre sekundære mål

Forsøget måler også flere andre vigtige parametre[1][1]:

  • Ændringer i nadir og peak for blodglukose under MMTT
  • Livskvalitet målt gennem forskellige spørgeskemaer (SF-36, Dumping Score Questionnaire, Hypoglycaemia Fear Survey-II)
  • Patient Global Assessment: Patienternes egen vurdering af, hvordan de har det
  • Ændringer i insulin-, glucagon- og GLP-1-sekretion under MMTT
  • Brug af redningsbehandling og kulhydrater til at behandle hypoglykæmiske episoder

I forlængelsesfasen fortsættes målingerne for at vurdere langtidseffekter og sikkerhed[1][1].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhedsovervågningen i forsøget er omfattende og inkluderer flere områder[1][1]:

Overvågning af bivirkninger

Alle adverse events (AEs) registreres nøje gennem hele forsøgsperioden[1][1]. Dette inkluderer både mindre og alvorlige bivirkninger ved alle de undersøgte doser sammenlignet med placebo.

Laboratorieundersøgelser

Der foretages regelmæssige laboratorieprøver for at overvåge kroppens reaktion på medicinen[1][1]. Dette inkluderer blodprøver og andre vigtige parametre, der kan påvirkes af behandlingen.

Hjerteovervågning

Da somatostatin-analoger kan påvirke hjerterytmen, foretages regelmæssige EKG-målinger[1][1]. Der er specifikke eksklusionskriterier for patienter med:

  • Langt QT-syndrom eller forlænget QTcF-interval
  • Ukontrolleret eller betydelig hjertesygdom
  • Bradykardi (langsom hjerterytme under 50 slag per minut)
  • Familieanamnese med pludselig død eller langt QT-syndrom

Galdeblæreovervågning

Da somatostatin-analoger kan påvirke galdeblæren, foretages billeddiagnostik af galdeblæren for at overvåge eventuelle ændringer[1][1].

Vitale tegn

Blodtryk, puls og andre vitale tegn måles regelmæssigt for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele forsøget[1][1].

Deltagere og kriterier

Inklusionskriterier

For at deltage i forsøget skal patienterne opfylde specifikke krav[1]:

  • Alder: 18 år eller ældre, mænd og ikke-gravide kvinder
  • Post-bariatrisk kirurgi: Fedmeoperation mere end 6 måneder før screening
  • Dokumenteret PBH: Medicinsk dokumenteret diagnose med målte glucose-værdier under 70 mg/dL med symptomer
  • Hyppighed: Mindst 4 postprandiale hypoglykæmiske episoder i løbet af 28-dages indkøringsperioden
  • Funktionsniveau: Karnofsky Performance Status ≥ 60 (kan klare det meste personlige pleje)
  • Selvadministration: Evne til at give sig selv subkutane injektioner

Eksklusionskriterier

Visse tilstande udelukker deltagelse i forsøget[1]:

  • Lap band-patienter: Patienter med denne type fedmeoperation
  • Ukontrolleret diabetes: Nuværende diabetes, der ikke er i remission
  • Insulinom: Historie med eller nuværende insulinom (tumor, der producerer insulin)
  • Hjertesygdom: Betydelig hjertesygdom eller rytmeforstyrrelser
  • Leversygdom: Cirrose eller kronisk hepatitis B og C
  • Graviditet og amning: Gravide eller ammende kvinder
  • Overfølsomhed: Kendt allergi over for somatostatin-receptor-analoger

Medicinforbud

Visse mediciner må ikke bruges før eller under forsøget[1]:

  • Andre PBH-behandlinger som acarbose, diazoxid skal stoppes mindst 2 uger før
  • GLP-1-agonister og antagonister skal stoppes mindst 4 uger før
  • SGLT2-hæmmere skal stoppes mindst 4 uger før
  • Andre somatostatin-analoger kræver forskellige pause-perioder afhængigt af type
AspektDetaljer
LægemiddelPasireotid diaspartat (somatostatin-analog)
Behandlet tilstandPost-bariatrisk hypoglykæmi (lavt blodsukker efter fedmeoperation)
AdministrationsmådeSubkutan injektion 3 gange dagligt før måltider
Undersøgte doser50, 100 og 200 mikrogram per injektion
ForsøgsdesignDobbelt-blindet, randomiseret, placebo-kontrolleret fase II-studie
Antal deltagere72 patienter planlagt
Forsøgslængde12 ugers kernefase + 36 ugers forlængelsesfase
Primære målForbedring af blodsukkerkontrol under måltidstest
Sekundære målReduktion af hypoglykæmiske episoder og forbedret livskvalitet
SikkerhedsovervågningOmfattende monitorering af bivirkninger og vitale funktioner

FAQ

  • Hvad er pasireotid diaspartat? Pasireotid diaspartat er et lægemiddel, der tilhører gruppen af somatostatin-analoger. Det er en syntetisk version af et naturligt hormon i kroppen og gives som indsprøjtning under huden tre gange dagligt før måltider. Medicinen undersøges til behandling af lavt blodsukker hos patienter efter fedmeoperation.
  • Hvilken tilstand behandler pasireotid diaspartat? Medicinen undersøges til behandling af post-bariatrisk hypoglykæmi, som er tilbagevendende episoder af lavt blodsukker hos patienter, der har gennemgået fedmeoperation. Denne tilstand opstår typisk efter måltider og kan forårsage alvorlige symptomer som svimmelhed, svedtendens og bevidsthedstab.
  • Hvordan gives pasireotid diaspartat? Medicinen gives som indsprøjtning under huden (subkutan injektion) tre gange dagligt før hvert hovedmåltid. Patienterne lærer at give sig selv indsprøjtningerne derhjemme. Der undersøges forskellige doser: 50, 100 og 200 mikrogram per indsprøjtning.
  • Hvor længe varer de kliniske forsøg? De kliniske forsøg har to hovedfaser. Den første fase varer 12 uger, hvor patienterne får enten medicin eller placebo. Derefter følger en forlængelsesfase på 36 uger, hvor alle deltagere får aktiv medicin. I alt kan forsøgsdeltagelsen vare op til 59 uger inklusive screening og opfølgning.
  • Hvilke bivirkninger overvåges i forsøgene? Forsøgene overvåger nøje for alle bivirkninger, herunder ændringer i laboratorieprøver, hjerterytme (EKG), galdeblærens funktion og vitale tegn som blodtryk og puls. Der er særlig opmærksomhed på hjerterelaterede effekter og blodsukkerkontrol for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele forsøget.

Igangværende kliniske forsøg for Pasireotide Diaspartate

  • Undersøgelse af medicinen pasireotid til behandling af lavt blodsukker efter fedmeoperation

    Rekrutterer ikke

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Italien Spanien

Ordliste

  • Post-bariatrisk hypoglykæmi: Tilbagevendende episoder af lavt blodsukker hos patienter, der har gennemgået fedmeoperation. Opstår typisk 1-3 timer efter måltider og kan forårsage alvorlige symptomer.
  • Somatostatin-analog: En syntetisk version af det naturlige hormon somatostatin, der regulerer forskellige kropsfunktioner, herunder blodsukkerkontrol og fordøjelse.
  • Subkutan injektion: Indsprøjtning under huden, typisk i låret, maven eller overarmen. En simpel måde at give medicin på, som patienter kan lære at gøre selv.
  • MMTT (Mixed Meal Tolerance Test): En test hvor patienten drikker en standardiseret måltidsdrink, og blodsukkeret måles regelmæssigt i 3 timer for at se, hvordan kroppen reagerer.
  • Level 2 hypoglykæmi: Lavt blodsukker under 54 mg/dL (3,0 mmol/L), som er klinisk betydningsfuldt og kræver behandling med hurtige kulhydrater.
  • Level 3 hypoglykæmi: Alvorligt lavt blodsukker hvor patienten har brug for hjælp fra andre til at behandle episoden, ofte med bevidsthedspåvirkning.
  • CGM (Kontinuerlig glukosemonitorering): Et apparat der måler blodsukkeret kontinuerligt døgnet rundt gennem en lille sensor under huden.
  • Placebo: En inaktiv behandling der ligner den rigtige medicin men ikke indeholder det aktive lægemiddelstof. Bruges til sammenligning i forsøg.
  • Randomiseret forsøg: Et forsøg hvor deltagerne tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at sikre objektive resultater.
  • Dobbelt-blindet: Hverken patienten eller lægen ved, hvilken behandling patienten får, hvilket sikrer objektive resultater.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-medicinen-pasireotid-til-behandling-af-lavt-blodsukker-efter-fedmeoperation/