Indholdsfortegnelse
- Hvad er pasireotid diaspartat?
- Post-bariatrisk hypoglykæmi
- Forsøgsdesign og metode
- Behandling og doser
- Effektmål og endpoints
- Sikkerhed og bivirkninger
- Deltagere og kriterier
Hvad er pasireotid diaspartat?
Pasireotid diaspartat er et lægemiddel, der tilhører gruppen af somatostatin-analoger[1]. Det er en syntetisk version af det naturlige hormon somatostatin, som kroppen normalt producerer for at regulere forskellige funktioner, herunder blodsukkerkontrol og fordøjelse[1].
Medicinen er udviklet som en injicerbar opløsning, der gives som indsprøjtning under huden[1][1]. Pasireotid diaspartat har fået tildelt status som orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) med designnummeret EMA/OD/0000081138[1].
Lægemidlet er også kendt under kodenavnet SOM230 og klassificeres med ATC-koden H01CB05[1]. Det beskrives teknisk som et cyclohexapeptid somatostatin-analog, hvilket refererer til dets kemiske struktur[1].
Post-bariatrisk hypoglykæmi
Post-bariatrisk hypoglykæmi er en tilstand, der kan opstå hos patienter, som har gennemgået fedmeoperation (bariatrisk kirurgi)[1][1]. Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende episoder af lavt blodsukker, typisk efter måltider.
I de kliniske forsøg defineres hypoglykæmi i forskellige grader af alvorlighed[1][1]:
- Level 2 hypoglykæmi: Blodsukker under 54 mg/dL (3,0 mmol/L), som er klinisk betydningsfuldt
- Level 3 hypoglykæmi: Alvorlige episoder, hvor patienten har brug for hjælp fra andre
Tilstanden opstår typisk mere end 6 måneder efter fedmeoperationen og kan ikke kontrolleres tilstrækkeligt med diætændringer alene[1]. Patienter skal have dokumenteret mindst 4 postprandiale hypoglykæmiske episoder (lavt blodsukker efter måltider) i gennemsnit mindst én gang om ugen for at kvalificere sig til forsøget[1].
Forsøgsdesign og metode
Det kliniske forsøg med pasireotid diaspartat er designet som et dobbelt-blindet, randomiseret, placebo-kontrolleret fase II-studie[1][1]. Dette betyder, at hverken patienterne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, før forsøget er afsluttet.
Forsøget består af to hovedfaser[1]:
- Kernefase: 19 uger total, inklusiv screening (3 uger), indkøringsperiode (4 uger) og blindet behandling (12 uger)
- Forlængelsesfase: 36 uger med åben behandling
- Sikkerhedsopfølgning: 4 uger uden behandling
I alt planlægges 72 deltagere at blive inkluderet i studiet[1]. I kernefasen randomiseres 24 deltagere til hvert dosniveau i et 3:1 forhold versus placebo[1]. Dette betyder, at ved hver dosis får 18 deltagere aktiv medicin og 6 får placebo.
Effekten af behandlingen måles gennem Mixed Meal Tolerance Tests (MMTT), hvor patienterne drikker en standardiseret måltidsdrink, og blodsukkeret måles regelmæssigt i 3 timer[1][1].
Behandling og doser
Pasireotid diaspartat gives som subkutan injektion (indsprøjtning under huden) tre gange dagligt før hvert hovedmåltid[1][1]. Patienterne lærer at give sig selv indsprøjtningerne derhjemme efter specifik træning.
Der undersøges tre forskellige dosniveauer[1][1]:
- 50 mikrogram tre gange dagligt
- 100 mikrogram tre gange dagligt
- 200 mikrogram tre gange dagligt
Den maksimale daglige dosis er 600 mikrogram, og den maksimale behandlingsperiode er 48 uger[1]. I forlængelsesfasen kan lægen justere dosis efter eget skøn for at opnå den bedst mulige effekt for den enkelte patient[1][1].
Medicinen leveres som injicerbare ampuller til subkutan brug[1][1].
Effektmål og endpoints
Primært effektmål
Det primære mål for forsøget er at evaluere effekten af pasireotid på blodglukosekoncentration under en MMTT hos patienter med post-bariatrisk hypoglykæmi efter 12 ugers behandling[1][1]. Dette måles specifikt som ændringen i blodglukosens peak-til-nadir AUC (area under the curve fra højeste til laveste punkt)[1][1].
Nøgle sekundære mål
Det vigtigste sekundære mål er at evaluere ændringen i hyppigheden af klinisk betydningsfulde hypoglykæmiske episoder[1][1]. Dette omfatter:
- Frekvensen af Level 2 hypoglykæmiske episoder målt ved selvmonitorering af blodsukker
- Frekvensen af Level 3 hypoglykæmiske episoder, der kræver ekstern hjælp
Andre sekundære mål
Forsøget måler også flere andre vigtige parametre[1][1]:
- Ændringer i nadir og peak for blodglukose under MMTT
- Livskvalitet målt gennem forskellige spørgeskemaer (SF-36, Dumping Score Questionnaire, Hypoglycaemia Fear Survey-II)
- Patient Global Assessment: Patienternes egen vurdering af, hvordan de har det
- Ændringer i insulin-, glucagon- og GLP-1-sekretion under MMTT
- Brug af redningsbehandling og kulhydrater til at behandle hypoglykæmiske episoder
I forlængelsesfasen fortsættes målingerne for at vurdere langtidseffekter og sikkerhed[1][1].
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhedsovervågningen i forsøget er omfattende og inkluderer flere områder[1][1]:
Overvågning af bivirkninger
Alle adverse events (AEs) registreres nøje gennem hele forsøgsperioden[1][1]. Dette inkluderer både mindre og alvorlige bivirkninger ved alle de undersøgte doser sammenlignet med placebo.
Laboratorieundersøgelser
Der foretages regelmæssige laboratorieprøver for at overvåge kroppens reaktion på medicinen[1][1]. Dette inkluderer blodprøver og andre vigtige parametre, der kan påvirkes af behandlingen.
Hjerteovervågning
Da somatostatin-analoger kan påvirke hjerterytmen, foretages regelmæssige EKG-målinger[1][1]. Der er specifikke eksklusionskriterier for patienter med:
- Langt QT-syndrom eller forlænget QTcF-interval
- Ukontrolleret eller betydelig hjertesygdom
- Bradykardi (langsom hjerterytme under 50 slag per minut)
- Familieanamnese med pludselig død eller langt QT-syndrom
Galdeblæreovervågning
Da somatostatin-analoger kan påvirke galdeblæren, foretages billeddiagnostik af galdeblæren for at overvåge eventuelle ændringer[1][1].
Vitale tegn
Blodtryk, puls og andre vitale tegn måles regelmæssigt for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele forsøget[1][1].
Deltagere og kriterier
Inklusionskriterier
For at deltage i forsøget skal patienterne opfylde specifikke krav[1]:
- Alder: 18 år eller ældre, mænd og ikke-gravide kvinder
- Post-bariatrisk kirurgi: Fedmeoperation mere end 6 måneder før screening
- Dokumenteret PBH: Medicinsk dokumenteret diagnose med målte glucose-værdier under 70 mg/dL med symptomer
- Hyppighed: Mindst 4 postprandiale hypoglykæmiske episoder i løbet af 28-dages indkøringsperioden
- Funktionsniveau: Karnofsky Performance Status ≥ 60 (kan klare det meste personlige pleje)
- Selvadministration: Evne til at give sig selv subkutane injektioner
Eksklusionskriterier
Visse tilstande udelukker deltagelse i forsøget[1]:
- Lap band-patienter: Patienter med denne type fedmeoperation
- Ukontrolleret diabetes: Nuværende diabetes, der ikke er i remission
- Insulinom: Historie med eller nuværende insulinom (tumor, der producerer insulin)
- Hjertesygdom: Betydelig hjertesygdom eller rytmeforstyrrelser
- Leversygdom: Cirrose eller kronisk hepatitis B og C
- Graviditet og amning: Gravide eller ammende kvinder
- Overfølsomhed: Kendt allergi over for somatostatin-receptor-analoger
Medicinforbud
Visse mediciner må ikke bruges før eller under forsøget[1]:
- Andre PBH-behandlinger som acarbose, diazoxid skal stoppes mindst 2 uger før
- GLP-1-agonister og antagonister skal stoppes mindst 4 uger før
- SGLT2-hæmmere skal stoppes mindst 4 uger før
- Andre somatostatin-analoger kræver forskellige pause-perioder afhængigt af type



