Oditrasertib

ODITRASERTIB (også kendt som SAR443820) er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som potentiel behandling for multipel sclerose. Dette eksperimentelle lægemiddel tages som tabletter og forskes for at hjælpe med at reducere nerveskader og bremse sygdomsudviklingen hos patienter med forskellige typer af multipel sclerose.

Indholdsfortegnelse

Hvad er ODITRASERTIB?

ODITRASERTIB er et eksperimentelt lægemiddel, der også er kendt under navnet SAR443820[1]. Det tilhører kategorien af små molekyler og er formuleret som filmovertrukne tabletter, der tages gennem munden[1]. Lægemidlet har flere synonymer, herunder DNL-788 og det kemiske navn 4-(3,3-difluoro-2,2-dimethyl-propanoyl)-3,5-dihydro-2H-pyrido[3,4-f][1,4]oxazepine-9-carbonitrile[1].

ODITRASERTIB er udviklet af Sanofi Aventis og undersøges som en potentiel behandling for multipel sclerose[1]. Det er vigtigt at forstå, at dette stadig er et eksperimentelt lægemiddel, hvilket betyder, at det endnu ikke er godkendt til almindelig brug og kun er tilgængeligt gennem kliniske forsøg.

Hvordan virker medicinen?

ODITRASERTIB undersøges specifikt for sin evne til at påvirke neurofilament-niveauerne i blodet[1]. Neurofilament er proteiner, der findes i nervecellerne, og når de måles i blodet (sNfL – serum neurofilament light), kan de fungere som en markør for nerveskader[1]. Høje niveauer af neurofilament i blodet indikerer typisk, at der sker skader på nervesystemet.

Formålet med ODITRASERTIB er at reducere disse neurofilament-niveauer, hvilket teoretisk skulle betyde mindre nerveskader og dermed en bedre prognose for patienter med multipel sclerose[1]. Den maksimale daglige dosis, der undersøges, er 20 mg, og den maksimale samlede behandlingsdosis er 13.580 mg over behandlingsperioden[1].

Hvilke patienter kan deltage i forsøget?

Forsøget er designet til at inkludere patienter med forskellige former for multipel sclerose. Specifikt inkluderes patienter med[1]:

  • Tilbagefaldende-remitterende multipel sclerose (RRMS) – karakteriseret ved klare tilbagefald efterfulgt af perioder med forbedring
  • Sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS) – både med og uden tilbagefald, hvor sygdommen gradvist forværres
  • Primær progressiv multipel sclerose – hvor sygdommen forværres kontinuerligt fra starten

For at kunne deltage i forsøget skal patienter opfylde flere kriterier[1]:

  • Være mellem 18 og 60 år gamle
  • Have en EDSS-score (Expanded Disability Status Scale) mellem 2 og 6
  • Veje mindst 45 kg og have et BMI på mindst 18,0 kg/m²
  • Enten være ubehandlet eller stabil på tilladt sygdomsmodificerende behandling i mindst 3 måneder

Der er også flere eksklusionskriterier, der udelukker visse patienter fra deltagelse[1]:

  • Patienter med immundefektsygdomme eller andre autoimmune sygdomme
  • Kendte allergier over for ingredienserne i ODITRASERTIB
  • Brug af visse mediciner, der kan påvirke lægemidlets virkning
  • Brug af specifikke MS-behandlinger som natalizumab, ocrelizumab eller alemtuzumab
  • Abnorme laboratorieværdier eller alvorlige ledsagende sygdomme

Hvordan foregår forsøget?

Forsøget er et fase 2 klinisk forsøg, der er dobbeltblindt, randomiseret og placebo-kontrolleret[1]. Dette betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvem der får den aktive behandling, og hvem der får placebo.

Forsøget består af to dele[1]:

  • Del A: En 48-ugers periode, hvor patienter randomiseres til enten ODITRASERTIB eller placebo
  • Del B: En åben forlængelsesperiode til uge 96, hvor alle deltagere kan få den aktive behandling

Behandlingsperioden kan vare op til 679 dage, og patienterne overvåges nøje gennem hele forløbet[1]. Under forsøget er det tilladt at fortsætte med visse eksisterende MS-behandlinger som interferoner, glatirameracetat, fumarater eller teriflunomid[1].

Måling af effekt og resultater

Det primære målpunkt for forsøget er at måle ændringen i neurofilament-niveauer i blodet fra baseline til uge 48 i del A og til uge 96 i del B[1].

De sekundære målpunkter inkluderer en lang række mål for at vurdere lægemidlets effekt[1]:

  • MR-scanninger for at måle nye gadolinium-forstærkende læsioner og T2-hyperintense læsioner
  • Funktionstest som 9-Hole Peg Test (9-HPT) og 25-fods gangtesten (T25-FW)
  • EDSS Plus – en udvidet version af handicapskalaen
  • Tilbagefaldsraten hos patienter med tilbagefaldende former
  • Hjernevolumetab målt via MR-scanninger
  • Ændringer i langsomt ekspanderende læsioner (SELs)

Alle disse målinger hjælper med at give et komplet billede af, om ODITRASERTIB kan bremse sygdomsudviklingen og forbedre patienternes tilstand[1].

Sikkerhed og bivirkninger

Da ODITRASERTIB er et nyt eksperimentelt lægemiddel, er sikkerhedsovervågning en central del af forsøget[1]. Forsøget overvåger nøje:

  • Bivirkninger af alle typer og grader
  • Alvorlige bivirkninger, der kræver hospitalisering eller er livstruende
  • Laboratorieanormaliteter i blodprøver
  • EKG-ændringer i hjerterytmen
  • Ændringer i vitale tegn som blodtryk og puls

Forsøget udelukker patienter med visse risikofaktorer, herunder dem med tidligere selvmordsforsøg eller selvmordsideation, og dem med ustabil hjerte-, lunge-, kræft- eller nyresygdom[1].

Deltagere i forsøget skal også undgå visse typer medicin, der kan påvirke, hvordan ODITRASERTIB nedbrydes i kroppen, specifikt CYP3A4-inhibitorer og -induktorer[1].

Hvad betyder dette for patienter med multipel sclerose?

ODITRASERTIB repræsenterer en ny tilgang til behandling af multipel sclerose ved at fokusere på reduktion af nerveskader målt gennem neurofilament-niveauer[1]. Hvis forsøget viser positive resultater, kunne det potentielt blive en ny behandlingsmulighed for patienter med forskellige former for multipel sclerose.

Forsøget er særligt interessant, fordi det inkluderer både tilbagefaldende og progressive former af multipel sclerose, hvilket kunne betyde bredere behandlingsmuligheder i fremtiden[1]. Den orale administreringsform som tabletter gør det også til en praktisk behandlingsmulighed sammenlignet med infusionsbehandlinger.

Det er dog vigtigt at huske, at ODITRASERTIB stadig er under udvikling, og først når forsøget er afsluttet og resultaterne er analyseret, vil man vide, om det er en effektiv og sikker behandling for multipel sclerose[1].

Lægemiddel ODITRASERTIB (SAR443820)
Sygdom Multipel sclerose (RRMS, SPMS, primær progressiv)
Forsøgstype Fase 2, dobbeltblindt, randomiseret, placebo-kontrolleret
Administrering Filmovertrukne tabletter taget gennem munden
Maksimal daglig dosis 20 mg
Forsøgsvarighed 96 uger (Del A: 48 uger, Del B: til uge 96)
Primært målpunkt Neurofilament-niveauer i blodet som mål for nerveskader
Alder for deltagelse 18-60 år
Overvågning MR-scanninger, blodprøver, funktionstest, bivirkninger

Igangværende kliniske forsøg for Oditrasertib

  • Undersøgelse af ny medicin (SAR443820) til behandling af multipel sclerose – sammenligning med uvirksom behandling

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Bulgarien Frankrig Tyskland Italien Polen +1

Ordliste

  • ODITRASERTIB: Et eksperimentelt lægemiddel, også kendt som SAR443820, der undersøges som behandling for multipel sclerose. Det er en lille molekyle substans, der tages som tabletter.
  • Neurofilament: Proteiner, der findes i nervecellerne. Når de måles i blodet, kan de vise, om der sker skader på nervesystemet. Høje niveauer kan indikere nerveskader.
  • Multipel sclerose: En kronisk sygdom i centralnervesystemet, hvor kroppens immunsystem angriber beskyttelseslaget omkring nerverne, hvilket forårsager inflammation og skader.
  • RRMS: Tilbagefaldende-remitterende multipel sclerose – en form for multipel sclerose med klare tilbagefald efterfulgt af perioder med forbedring eller stabilitet.
  • SPMS: Sekundær progressiv multipel sclerose – en form hvor sygdommen gradvist forværres over tid, med eller uden tilbagefald.
  • EDSS: Expanded Disability Status Scale – en skala fra 0-10, der måler graden af funktionsnedsættelse hos personer med multipel sclerose.
  • MRI/MR-scanning: Magnetisk resonans imaging – en scanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen for at se forandringer og skader.
  • Placebo: En inaktiv behandling, der ligner den rigtige medicin, men ikke indeholder det aktive stof. Bruges til sammenligning i kliniske forsøg.
  • Gadolinium-forstærkende læsioner: Områder i hjernen, der lyser op på MR-scanninger efter indgivelse af kontrastmiddel. Dette viser aktiv inflammation.
  • T25-FW test: Timed 25-Foot Walk test – en test, der måler, hvor lang tid det tager at gå 25 fod (cirka 7,6 meter) for at vurdere gangfunktion.
  • 9-HPT test: 9-Hole Peg Test – en test, der måler finmotorik ved at time, hvor hurtigt en person kan placere 9 pinde i huller og fjerne dem igen.
  • Filmovertrukne tabletter: Tabletter, der er dækket med et tyndt lag for at gøre dem lettere at sluge og beskytte det aktive stof.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-medicin-sar443820-til-behandling-af-multipel-sclerose-sammenligning-med-uvirksom-behandling/