Indholdsfortegnelse
- Hvad er namodenoson?
- Behandling af fremskreden bugspytkirtelkræft
- Behandling af leverkræft hos patienter med skrumpelever
- Behandling af ikke-alkoholisk fedtlever (NASH)
- Tidligere forsøg med leverproblemer
- Sikkerhed og bivirkninger
- Hvordan gives behandlingen?
Hvad er namodenoson?
Namodenoson, også kendt som CF102, er et nyt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af forskellige alvorlige sygdomme[1][2][3]. Lægemidlet er en adenosin A3-receptor (A3AR) agonist, hvilket betyder, at det aktiverer specielle receptorer i kroppen, som findes på forskellige celletyper[3][6].
Namodenoson er et syntetisk ribose-baseret purin nukleosid med selektivitet for adenosin A3-receptorer[2]. Disse receptorer spiller en vigtig rolle i immunsystemet og kan påvirke celledød, hvilket gør lægemidlet interessant til behandling af kræft og betændelsestilstande.
Behandling af fremskreden bugspytkirtelkræft
Et igangværende fase 2 forsøg undersøger namodenoson til behandling af patienter med fremskreden bugspytkirtelkræft (pancreatic adenocarcinoma)[1]. Dette er et open-label studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, at der gives namodenoson.
I forsøget får alle patienter namodenoson 25 mg to gange dagligt som kapsler[1]. Behandlingen gives i 28-dages cyklusser, og patienterne overvåges regelmæssigt for sikkerhed[1].
Forsøgets primære mål er at vurdere:
- Sikkerhed gennem vurdering af bivirkninger hver 2. uge i op til et år[1]
- Ændringer i patienternes funktionsniveau målt med Eastern Cooperative Oncology Group (ECOG) Performance Status[1]
De sekundære mål omfatter vigtige effektmål som:
- Objektiv responsrate – hvor mange patienter får mindre tumorer[1]
- Progressionsfri overlevelse – hvor længe sygdommen holdes i ro[1]
- Samlet overlevelse – hvor længe patienterne lever[1]
Tumorscanning udføres hver 8. uge ved hjælp af CT-scanning, PET-CT eller MR-scanning[1].
Behandling af leverkræft hos patienter med skrumpelever
Et stort fase 3 forsøg undersøger namodenoson til behandling af fremskreden leverkræft (hepatocellular carcinoma) hos patienter med Child-Pugh klasse B7 skrumpelever[3]. Dette er et randomiseret, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret studie.
Forsøget inkluderer patienter, hvis sygdom har udviklet sig trods mindst én tidligere behandling[3]. Patienterne fordeles tilfældigt i forholdet 2:1 til enten namodenoson 25 mg eller placebo to gange dagligt[3].
Det primære mål er samlet overlevelse – hvor længe patienterne lever fra behandlingsstart[3]. Sekundære mål omfatter:
- Progressionsfri overlevelse målt med RECIST-kriterier[3]
- Objektiv responsrate – andelen af patienter med tumorrespons[3]
- Sikkerhed vurderet med bivirkningsskalaen CTCAE v5[3]
Patienterne evalueres hver 2. cyklus med tumorscanning, og behandlingen fortsætter, indtil sygdommen udvikler sig eller der opstår uacceptable bivirkninger[3].
Behandling af ikke-alkoholisk fedtlever (NASH)
To store forsøg undersøger namodenoson til behandling af ikke-alkoholisk fedtlever (NASH – Non-Alcoholic Steatohepatitis)[2][2]. NASH er en tilstand, hvor leveren indeholder for meget fedt og er betændt, hvilket kan føre til ardannelse (fibrose).
Det største forsøg er et fase 2B studie, som er randomiseret, dobbeltblindt og placebo-kontrolleret[2][2]. Patienter med biopsi-bekræftet NASH og fibrose-stadie F1-3 fordeles tilfældigt 2:1 til enten:
Behandlingen varer i 36 uger, og alle patienter gennemgår en leverbiopsi ved forsøgets afslutning[2][2].
De primære mål er:
- Andelen af patienter, der opnår en forbedring på mindst 2 point i NAFLD-aktivitetsscore (NAS)[2][2]
- Sikkerhedsprofil af namodenoson[2]
Sekundære mål inkluderer den gennemsnitlige procentvise ændring i alanin transaminase (ALT), som er et leverenzym der måler leverskade[2][2].
Et tidligere fase 2 forsøg i patienter med NAFLD og NASH testede forskellige doser af CF102 (12,5 mg og 25 mg to gange dagligt) mod placebo i 12 uger[4]. Dette forsøg målte primært ændringer i ALT-niveauer og fedtindhold i leveren målt med MR-scanning[4].
Tidligere forsøg med leverproblemer
Namodenoson er også blevet testet i andre leversygdomme. Et fase 1/2 forsøg undersøgte CF102 hos patienter med kronisk hepatitis C genotype 1[5]. Dette var et dosiseskaleringstudie, hvor patienter fik CF102 i stigende doser for at teste sikkerhed og effekt på virusmængden.
Et tidligt fase 1-2 forsøg testede CF102 hos patienter med fremskreden leverkræft[6]. Dette var et open-label dosiseskaleringstudie med doser på 1, 5 og 25 mg to gange dagligt i 28-dages cyklusser[6]. Forsøget skulle findes den maksimalt tolererede dosis og vurdere tidlige tegn på effekt[6].
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhed er et hovedfokus i alle forsøg med namodenoson. I bugspytkirtelkræft-forsøget overvåges patienter for bivirkninger hver 2. uge i op til et år[1]. Bivirkningerne karakteriseres efter type, hyppighed, alvorlighed og sammenhæng med behandlingen[1].
I NASH-forsøgene registreres alle behandlingsrelaterede bivirkninger[2][4]. Det tidligere fase 2 NAFLD-forsøg rapporterede bivirkninger baseret på CTCAE-kriterierne[4].
I leverkræft-forsøget hos patienter med skrumpelever vurderes bivirkninger med National Cancer Institute Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE v5)[3].
Hvordan gives behandlingen?
Namodenoson gives som orale kapsler i alle forsøg[1][2][3]. Standard-dosen er 25 mg to gange dagligt med cirka 12 timers mellemrum[1][2][3].
Behandlingslængden varierer mellem forsøgene:
- I bugspytkirtelkræft-forsøget fortsættes behandlingen, indtil sygdommen udvikler sig eller der opstår uacceptable bivirkninger[1]
- I leverkræft-forsøget gives behandlingen i 28-dages cyklusser indtil sygdomsudvikling[3]
- I NASH-forsøget er behandlingsperioden fastsat til 36 uger[2]
Patienterne kan til enhver tid beslutte at stoppe behandlingen[1]. Lægemiddelkoncentrationer i blodet måles regelmæssigt for at forstå, hvordan kroppen optager og nedbryder namodenoson[1][2][3].
I placebo-kontrollerede forsøg er placebo-kapslerne identiske i udseende med namodenoson-kapslerne for at sikre blinding[2][2].



