Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Magrolimab

Dette artikel handler om kliniske forsøg med Magrolimab. Forsøgene undersøger blandt andet sikkerhed og effekt hos personer med tidligere behandlet, fremskreden og ikke-operabel metastatisk kolorektal kræft. Et af forsøgene er fase 2 og sammenligner Magrolimab i kombination med anden behandling mod standardbehandling.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Det eneste registrerede forsøg i materialet er et fase 2 forsøg med Magrolimab hos personer med metastatisk kolorektal kræft (kræft i tyk- eller endetarmen, som har spredt sig).[1] Forsøget er lavet for at se på både sikkerhed og effekt af Magrolimab i kombination med anden behandling.[1]

Hvem forsøget er for

Forsøget er målrettet deltagere med tidligere behandlet, fremskreden og ikke-operabel metastatisk kolorektal kræft.[1] Det betyder, at kræften allerede har været behandlet før, at sygdommen er langt udviklet, og at operation ikke er en mulighed.[1]

Der er ikke givet flere detaljer i materialet om andre krav til deltagelse, så denne oversigt bygger kun på de oplysninger, der er oplyst i forsøgsbeskrivelsen.[1]

Behandlinger i forsøget

Forsøget sammenligner to behandlingsstrategier.[1] Den ene gruppe får Magrolimab sammen med bevacizumab og FOLFIRI, mens den anden gruppe får bevacizumab og FOLFIRI uden Magrolimab.[1]

FOLFIRI er navnet på en kombination af flere kræftlægemidler, som bruges sammen som en behandlingspakke.[1] I forsøget nævnes også, at der indgår lægemidler som irinotecan, fluorouracil og leucovorin i denne kombination.[1]

Hvad forskerne måler

Et vigtigt mål i den første del af forsøget er dosebegrænsende toksicitet (DLT), som betyder en alvorlig bivirkning, der kan begrænse, hvor meget behandling en person kan tåle.[1] Forskerne måler også andre bivirkninger og laboratorieafvigelser over op til 3 år.[1]

I den randomiserede del af forsøget er det vigtigste mål progressionsfri overlevelse (PFS).[1] Det er tiden fra randomisering til den første dokumenterede sygdomsforværring eller død af enhver årsag, alt efter hvad der sker først.[1]

Forskerne bruger også RECIST version 1.1, som er et system til at vurdere, om kræften vokser, er uændret eller bliver mindre.[1]

Forsøgsdesign og fase

Studiet er et interventionsforsøg, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling, som forskerne undersøger.[1] Det er også randomiseret, så deltagerne fordeles tilfældigt til de forskellige behandlingsgrupper.[1]

Forsøget er desuden åbent, hvilket betyder, at både deltagere og forskere ved, hvilken behandling der gives.[1] Det kan være vigtigt, når man vurderer resultaterne, fordi man ved, hvilken behandling der er brugt.[1]

Praktiske oplysninger om forsøget

Forsøget er registreret som afsluttet og havde i alt 127 deltagere.[1] Den primære måling af sikkerhed i opstartsgruppen omfattede både bivirkninger og laboratorieprøver i op til 3 år, mens den randomiserede del fulgte sygdomsudviklingen i op til 3 år.[1]

Ud fra de tilgængelige data er dette forsøg især relevant for at forstå, om Magrolimab kan indgå i en kombinationsbehandling til tidligere behandlede personer med metastatisk kolorektal kræft.[1]

Forsøgs-ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
NCT05330429 Phase 2 Metastatisk kolorektal kræft (mCRC) Completed 127

FAQ

  • Hvad undersøger kliniske forsøg med Magrolimab? Forsøget undersøger, om Magrolimab kan bruges sammen med anden kræftbehandling hos personer med metastatisk kolorektal kræft. Det ser især på sikkerhed, tolerabilitet og om behandlingen kan bremse sygdommen.
  • Hvem kan deltage i forsøget? Forsøget er for personer med tidligere behandlet, fremskreden, ikke-operabel metastatisk kolorektal kræft. Det betyder, at kræften har spredt sig, og at operation ikke er mulig.
  • Hvilken fase er forsøget i? Forsøget er i fase 2. Det betyder, at forskerne allerede har noget viden om behandlingen og nu undersøger mere detaljeret, om den virker og er sikker i denne patientgruppe.
  • Hvilke behandlinger sammenlignes? Den ene gruppe får Magrolimab sammen med bevacizumab og FOLFIRI. Den anden gruppe får bevacizumab og FOLFIRI uden Magrolimab.
  • Hvad måler forskerne i forsøget? De måler blandt andet dosisbegrænsende bivirkninger, andre bivirkninger, laboratorieafvigelser og progressionsfri overlevelse. Progressionsfri overlevelse betyder den tid, før sygdommen bliver værre eller før der sker dødsfald af enhver årsag.

Igangværende kliniske forsøg for Magrolimab

  • Undersøgelse af ny behandling (magrolimab) sammen med standardbehandling til fremskreden tyktarmskræft med spredning

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Frankrig Tyskland Italien Spanien

Ordliste

  • Metastatisk kolorektal kræft (mCRC): Kræft i tyk- eller endetarmen, som har spredt sig til andre dele af kroppen.
  • Fremskreden: At sygdommen er langt udviklet og ikke længere i et tidligt stadium.
  • Ikke-operabel: At kræften ikke kan fjernes med operation.
  • Fase 2: Et klinisk forsøg, der undersøger både sikkerhed og om behandlingen ser ud til at virke.
  • Randomiseret: At deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.
  • Åben undersøgelse: At både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives.
  • Sikkerhed: Hvor godt en behandling tåles, og hvilke problemer eller bivirkninger der kan opstå.
  • Tolerabilitet: Hvor let eller svær en behandling er at klare for kroppen.
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Tiden fra randomisering, til sygdommen bliver værre, eller personen dør af en hvilken som helst årsag.
  • RECIST: Et system, som læger bruger til at måle, om kræft vokser, krymper eller er uændret.
  • Dosebegrænsende toksicitet (DLT): En alvorlig bivirkning, som kan sætte grænsen for, hvor meget behandling man kan få.
  • Laboratorieafvigelser: Unormale blodprøver eller andre testresultater.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-behandling-magrolimab-sammen-med-standardbehandling-til-fremskreden-tyktarmskraeft-med-spredning/