Indholdsfortegnelse
- Hvad er LIXUDEBART?
- Hvilke sygdomme behandler LIXUDEBART?
- Hvordan virker LIXUDEBART?
- Administration og dosering
- Kliniske forsøg med LIXUDEBART
- Sikkerhed og bivirkninger
- Hvem kan deltage i forsøgene?
Hvad er LIXUDEBART?
LIXUDEBART er et monoklonalt antistof under udvikling til behandling af sjældne nyresygdomme[1]. Lægemidlet er også kendt under forskningsnavnet ALE.F02 og udvikles af Alentis Therapeutics AG[1]. Det er specifikt designet som et humaniseret IgG1 kappa antistof med særlige molekylære modificationer (L234F, L235E og P331S), der er rettet mod ekstracellulære loop 1 af det humane Claudin 1 protein[1].
Lægemidlet leveres som et koncentrat til infusionsvæske, hvilket betyder, at det kommer i en koncentreret form, der skal fortyndes med væske, før det kan gives som infusion i blodåren[1]. LIXUDEBART klassificeres som et protein-baseret lægemiddel og hører under kategorien monoklonale antistoffer[1].
Hvilke sygdomme behandler LIXUDEBART?
LIXUDEBART udvikles specifikt til behandling af hurtig fremadskridende glomerulonefritis (RPGN), der er forbundet med ANCA-associeret vaskulitis[1]. Denne tilstand er en alvorlig nyresygdom, hvor nyrernes filtreringsfunktion hurtigt forværres over en kort periode.
Hvad er hurtig fremadskridende glomerulonefritis?
Hurtig fremadskridende glomerulonefritis er en akut nyresygdom, der karakteriseres ved:[1]
- Hurtig tab af nyrefunktion – nyrernes evne til at filtrere affaldsstoffer fra blodet falder drastisk
- Proteinuri – tilstedeværelse af protein i urinen
- Hæmaturi – tilstedeværelse af blod i urinen
- Reduceret eGFR – den estimerede glomerulære filtrationshastighed falder til mellem 10-50 ml/min/1,73 m²
ANCA-associeret vaskulitis
RPGN i dette tilfælde er forårsaget af ANCA-associeret vaskulitis, som er en autoimmun sygdom[1]. ANCA står for antineutrofile cytoplasmatiske antistoffer, som er antistoffer, der fejlagtigt angriber kroppens egne celler. Sygdommen diagnosticeres ved positive tests for:
- Anti-MPO antistoffer – antistoffer mod myeloperoxidase
- Anti-PR3 antistoffer – antistoffer mod proteinase 3
Hvordan virker LIXUDEBART?
LIXUDEBART er designet som et monoklonalt antistof, der målretter Claudin 1 proteinet[1]. Claudin 1 er et vigtigt protein, der spiller en rolle i cellernes tætte forbindelser og kan være involveret i de inflammatoriske processer, der fører til nyrebeskadigelse ved ANCA-associeret vaskulitis.
Ved at binde sig til Claudin 1 proteinet forsøger LIXUDEBART at:
- Reducere den betændelsesreaktion, der beskadiger nyrernes filtreringsenheder
- Beskytte nyrevævet mod yderligere skade
- Bevare den resterende nyrefunktion hos patienter med RPGN
Administration og dosering
LIXUDEBART administreres som en kontinuerlig intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives langsomt direkte i blodåren over en længere periode[1].
Doseringsoplysninger
- Maksimal daglig dosis: 15 mg per kg kropsvægt[1]
- Maksimal total dosis: 195 mg[1]
- Behandlingsvarighed: Op til 24 timer[1]
- Administrationsrute: Intravenøs brug[1]
Forberedelse af lægemidlet
LIXUDEBART leveres som et koncentrat til infusionsvæske, hvilket kræver særlig forberedelse før administration[1]. Sundhedspersonalet skal fortynde koncentratet med passende infusionsvæske, før det kan gives til patienten.
Kliniske forsøg med LIXUDEBART
LIXUDEBART testes i øjeblikket i et fase 2 klinisk forsøg, der er registreret med nummeret 2022-502184-38-00[1]. Dette forsøg har også det offentlige navn “REscue of Nephrons with ALe.F02” (RENAL F02)[1].
Forsøgets design
Det kliniske forsøg er designet som et:[1]
- Randomiseret forsøg – deltagerne tildeles tilfældigt til behandlings- eller kontrolgruppe
- Dobbeltblindet forsøg – hverken deltagere eller læger ved, hvem der får aktivt lægemiddel
- Placebokontrolleret forsøg – nogle deltagere får et inaktivt stof til sammenligning
Primært formål
Det primære mål med forsøget er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af LIXUDEBART, når det gives som kontinuerlig intravenøs infusion til patienter med RPGN forbundet med ANCA-associeret vaskulitis[1].
Sekundære formål
Forsøget har flere sekundære mål:[1]
- Vurdering af nyrebeskyttelse – undersøge LIXUDEBARTS evne til at bevare nyrefunktion og eGFR over tid
- Reduktion af anden medicin – vurdere brugen af glukokortikoider og immunsuppressive lægemidler, når LIXUDEBART tilføjes til standardbehandling
- Farmakokinetik – bestemme hvordan kroppen behandler LIXUDEBART
Primære endpoints
Forsøgets primære endpoint fokuserer på sikkerhed og tolerabilitet og inkluderer:[1]
- Alle bivirkninger (AE’er)
- Alle alvorlige bivirkninger (SAE’er)
- Blodprøver og klinisk kemi analyser
- Blodfedt målinger
- Antistoffer mod lægemidlet
- Hjerterytme (EKG) målinger
Sekundære endpoints
Det vigtigste sekundære endpoint er ændringen i gennemsnitlig eGFR fra baseline til uge 24 for deltagere, der fik LIXUDEBART sammenlignet med placebo[1]. Andre sekundære endpoints inkluderer:
- Ændringer i protein-kreatinin ratio i urinen fra baseline til uge 24 og 52
- Tid til stabil proteinuri (≤0,5 g/dag i ≥14 dage)
- Tid til stabil hæmaturi (≤5 røde blodceller per synsfelt i ≥14 dage)
- Forekomst af behov for nyrebehandling på noget tidspunkt under forsøget
- Total eksponering for glukokortikoider og immunosuppressive lægemidler
Sikkerhed og bivirkninger
Da LIXUDEBART stadig er under klinisk udvikling, er information om bivirkninger begrænset til det, der observeres i de igangværende forsøg[1]. Forsøget overvåger nøje alle aspekter af patienternes sikkerhed.
Sikkerhedsovervågning
Under forsøget overvåges deltagerne for:[1]
- Alle bivirkninger – både milde og alvorlige reaktioner registreres
- Blodprøver – regelmæssig kontrol af blodtal og organfunktion
- Hjertefunktion – EKG for at overvåge hjerterytmen
- Immunreaktion – test for antistoffer, der kan dannes mod lægemidlet
Kontraindikationer
Patienter med kendt overfølsomhed over for LIXUDEBART eller nogen af hjælpestofferne i formuleringen kan ikke deltage i forsøget[1].
Hvem kan deltage i forsøgene?
Inklusionskriterier
For at kunne deltage i forsøget med LIXUDEBART skal patienter opfylde en række krav:[1]
- Alder: Mindst 18 år af begge køn og alle etniciteter
- Funktionsniveau: Score på mindre end 7 på Clinical Frailty Scale
- Kropsvægt: Højst 130 kg
- Samtykke: Villig og i stand til at overholde forsøgskravene og give informeret samtykke
- Nyrebiopsi: Villig til at få foretaget nyrebiopsi senest før lægemidlet gives i uge 6, eller have en historisk biopsi fra op til 45 dage før behandlingsstart
Sygdomsspecifikke krav
Deltagerne skal have:[1]
- Nydiagnosticeret RPGN inden for 45 dage før behandlingsstart
- Nedsat nyrefunktion med eGFR på ≤50 ml/min/1,73 m² og ≥10 ml/min/1,73 m²
- Historie med proteinuri og/eller hæmaturi forbundet med den aktuelle sygdomsepisode
- Mistanke om RPGN forbundet med ANCA-associeret vaskulitis baseret på positiv ANCA-test
Reproduktive krav
Der er specifikke krav for både kvindelige og mandlige deltagere:[1]
For kvinder:
- Må ikke være gravide eller amme
- Skal bruge sikker prævention under forsøget og i mindst 30 dage efter sidste dosis
- Må ikke donere æg i 6 måneder efter sidste dosis
For mænd:
- Skal bruge prævention (seksuel afholdenhed eller kondom) under forsøget og i 90 dage efter sidste dosis
- Må ikke donere sæd under forsøget og i 90 dage efter sidste dosis
Eksklusionskriterier
Patienter kan ikke deltage, hvis de har:[1]
- Tidligere RPGN – historie med tidligere tilfælde af RPGN, der blev løst
- Omfattende forudgående behandling – har modtaget mere end 3000 mg intravenøs methylprednisolon eller mere end 1 mg/kg/dag oral prednisolon i over 14 dage
- Forbudte lægemidler – bliver behandlet eller planlagt behandlet med protokol-forbudte lægemidler
- Dårlig venetilgang – utilstrækkelig adgang til blodårerne for infusion
- Alvorlig lungeblødning – med iltmætning under 85% eller krav om vejrtrækningsstøtte
- Nylig dialyse – dialyse inden for 7 dage før screening
- Plasmafærese – terapeutisk plasmaudskiftning inden for 7 dage før screening
Andre medicinske eksklusions kriterier
Deltagelse er også udelukket ved:[1]
- Systemisk lupus erythematosus-AAV overlap syndrom
- Eosinofilisk granulomatose med polyangiitis
- Ukontrollerede sygdomme i åndedræts-, hjerte-, lever-, hormon- eller nervesystemet
- Aktiv tuberkulose eller latent TB bestemt ved positiv QuantiFERON-TB Gold test
- Kroniske infektioner der kan forværres af RPGN eller standardbehandling
- Aktiv hepatitis B, hepatitis C eller HIV-infektion
- Kræft diagnosticeret inden for de foregående 5 år (undtagen lokale hudkræftformer)
- Alkohol- eller stofmisbrug inden for 1 år før forsøgets start


