Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Lenomorelin

Ghrelin, også kendt som “sulthormonet”, er et naturligt hormon produceret hovedsageligt i mavesækken. Dette 28 aminosyre-peptid har tiltrukket betydelig opmærksomhed fra forskere over hele verden på grund af dets potentiale som behandling for forskellige sygdomme. Gennem omfattende kliniske forsøg undersøger videnskabsmænd, hvordan ghrelin kan hjælpe patienter med tilstande som kræft-cachexia, slagtilfælde, alkoholafhængighed, fedme og mange andre sundhedsproblemer.

Indholdsfortegnelse

Hvad er ghrelin?

Ghrelin er et 28 aminosyre-peptidhormon, der primært produceres i mavesækken og fungerer som den endogene ligand for væksthormon-sekretions-receptoren (GHS-R)[1]. Dette hormon blev opdaget i 1999 og er blevet kendt som “sulthormonet” på grund af dets kraftfulde appetit-stimulerende egenskaber[2].

Ghrelin findes i to hovedformer i kroppen: acyl-ghrelin (den aktive form) og unacyl-ghrelin (den inaktive form). Acyl-ghrelin binder sig til GHS-R-receptorer og stimulerer frigivelsen af væksthormon samt øger appetitten, mens unacyl-ghrelin har andre biologiske funktioner, herunder potentielle hjerte-kar-beskyttende effekter[3][4].

Forskning har vist, at ghrelin ikke kun påvirker appetitten, men også har indflydelse på en bred vifte af fysiologiske processer, herunder glukosemetabolisme, hjerte-kar-funktion, immun-respons og endda neurologisk funktion[5][6].

Ghrelin i kræftbehandling

En af de mest lovende anvendelser af ghrelin i klinisk medicin er behandling af cancer-cachexia, en alvorlig tilstand karakteriseret ved ekstrem vægttab, muskelsvind og appetitløshed hos kræftpatienter[7].

I et fase I/II-studie med kræftpatienter blev ghrelin administreret subkutant to gange dagligt i stigende doser fra 32 µg/kg til 211 µg/kg[7]. Studiet havde til formål at identificere den optimale dosis for maksimal næringsstofindtagelse uden uacceptable bivirkninger.

Et andet betydningsfuldt studie undersøgte effekten af ghrelin på appetit hos kræftpatienter med progressivt vægttab[1]. Patienter blev randomiseret til enten høj eller lav dosis ghrelin administreret som daglige subkutane indsprøjtninger i 8 uger. Studiet viste lovende resultater med hensyn til forbedret appetit og næringsstofindtagelse.

Forskere har observeret, at ghrelin-behandling ikke kun øger appetitten, men også kan have anti-inflammatoriske effekter, hvilket er særligt relevant for kræftpatienter, der ofte oplever kronisk inflammation[7].

Ghrelin og neurologiske tilstande

Slagtilfælde-behandling

En af de mest spændende udviklinger inden for ghrelin-forskning er dets potentiale som neuroprotektiv behandling ved akut iskæmisk slagtilfælde. Et multicenterstudie undersøger ghrelin hos patienter med stor-kar-okklusion i den forreste cirkulation, som behandles med endovaskulær trombektomi[2].

I dette studie får patienter intravenøs acyl-ghrelin 600 µg opløst i 50 ml normal saltvand som bolus-infusion over 30 minutter, to gange dagligt i fem dage[2]. Behandlingen startes inden for de første seks timer efter slagtilfælde-debut.

Det primære effektmål er score på National Institutes of Health Stroke Scale (NIHSS) på syv dage efter slagtilfælde-debut. NIHSS er en kontinuerlig skala fra 0 til 42, hvor højere scores indikerer mere alvorlige neurologiske deficits[2].

Prekliniske studier har vist, at ghrelin konsistent forbedrer funktionel og histologisk restitution i in vitro og in vivo modeller af iskæmisk slagtilfælde[2].

Hjernetraumer

Ghrelin undersøges også som behandling for akut hjernerystelse. Et studie tester OXE-103 (en ghrelin-analog) hos patienter med hjernerystelse[20]. Deltagere får 40 µg/kg to gange dagligt gennem selv-administration i 14 dage.

Studiet måler forbedringer i symptomer ved hjælp af Post Concussion Symptom Scale, som består af 23 almindelige hjernerystelses-symptomer rangeret fra 0 (intet symptom) til 6 (alvorligt symptom)[20].

Ghrelin og alkoholafhængighed

Forskning har afsløret en interessant forbindelse mellem ghrelin og belønningssystemet i hjernen, hvilket har ført til undersøgelser af dets rolle i alkoholafhængighed[3].

Et studie undersøgte effekten af ghrelin på alkohol-trang og reaktivitet hos ikke-behandlingssøgende alkoholafhængige personer[3]. Deltagere fik intravenøs ghrelin i doser på 1 µg/kg eller 3 µg/kg cirka 10 minutter før start af alkohol-reaktivitets-eksperimenter.

Det primære effektmål var ændringer i Alcohol Visual Analogue Scale (A-VAS), som måles på en 11-punkts skala, hvor 0 er minimum score (ingen trang) og 11 er maksimum score (højeste trang-intensitet)[3].

Et andet studie fokuserede på ghrelins effekter på alkohol-selvadministration hos ikke-behandlingssøgende stordrikkere[24]. Dette studie anvendte et progressiv ratio-design, hvor deltagere skulle trykke på knapper et stigende antal gange for at få alkohol-infusioner.

Ghrelin hos ældre og svækkede patienter

Frailty eller svækkelse er et geriatrisk syndrom, der fører til fysisk forringelse, muskelsvind og utilsigtet vægttab[5]. Der findes i øjeblikket ingen godkendte terapier for svækkelse, hvilket gør ghrelin til en interessant behandlingsmulighed.

Dosisfinding-studier

Et dosisfinding-studie undersøgte optimale subkutane ghrelin-doser hos skrøbelige ældre individer[18]. De første to deltagere fik placebo ved baseline-besøg, efterfulgt af 2 µg/kg, 5 µg/kg og 10 µg/kg som enkeltdoser. De næste tre deltagere fik 5 µg/kg, 7.5 µg/kg og 10 µg/kg.

Studiet viste, at ghrelin øgede fødeindtagelsen med over 30% uden at forårsage hyperglykæmi eller hæve kortisolniveauerne[18].

Kombinationsbehandling

Et studie undersøgte kombinationen af ghrelin og styrketræning hos skrøbelige ældre[21]. Deltagere fik enten ghrelin 7.5 µg/kg eller placebo som daglige subkutane indsprøjtninger i 12 uger sammen med modstandstræning.

Det primære effektmål var ændringer i Short Physical Performance Battery (SPPB), som inkluderer tre komponenter: ganghastighed, balancetest og tid til at rejse sig fra en stol fem gange[21].

Metaboliske effekter og diabetes

Ghrelins rolle i glukosehomeostase er kompleks og har været genstand for omfattende forskning. Flere studier har undersøgt, hvordan ghrelin påvirker insulinfølsomhed og glukose-tolerance[8][9].

Preprandial ghrelin-effekter

Et studie undersøgte effekten af ghrelin givet før måltider på postprandial glukosetolerance[22]. Forsøgspersoner fik standardiseret morgenmad derhjemme, hvorefter de efter 4 timers faste fik enten preprandial ghrelin eller saltvandsopløsning. En time senere fik de et flydende måltid.

Studiet viste, at ghrelin før måltider kan forbedre glukose-tolerance gennem øget GLP-1 sekretion, hvilket er vigtigt for forståelsen af ghrelins metaboliske effekter[22].

Effekter efter fedmekirurgi

Forskere har undersøgt ghrelins rolle i de forbedrede metaboliske effekter efter sleeve gastrektomi[23]. Dette studie sammenligner ghrelin-niveauer og deres betydning for glukosemetabolisme før og efter kirurgi.

Et andet studie fokuserede på forskellen mellem Roux-en-Y gastric bypass og sleeve gastrektomi med hensyn til ghrelin-påvirkning af glukosemetabolisme[26].

Hjerte-kar-virkninger

Ghrelin har vist lovende hjerte-kar-beskyttende egenskaber i både dyrestudier og menneskelige undersøgelser. Forskning har fokuseret på både den aktive acyl-ghrelin og den inaktive unacyl-ghrelin form[4].

Perifær arteriesygdom

Et studie undersøgte unacyl-ghrelin hos ældre patienter med perifær arteriesygdom (PAD)[4]. Seks PAD-patienter over 55 år fik enkeltdoser på 10 µg/kg, 20 µg/kg og 40 µg/kg unacyl-ghrelin på tre separate dage med mindst en uge imellem.

En opfølgende fase II-undersøgelse randomiserede 30 deltagere til enten unacyl-ghrelin (20 µg/kg dagligt) eller placebo i fire måneder[13]. Det primære effektmål var ændring i seks-minutters gangdistance fra baseline til 4-måneders opfølgning.

Hjertesvigt

Et studie undersøgte ghrelin hos patienter med hjertesvigt med nedsat ejektionsfraktion[25]. Patienter fik enten ghrelin-infusion (30 pmol/kg/min) eller saltvandsopløsning i 120 minutter. Studiet målte ændringer i hjerteminuttevolumen, endotelfunktion og forskellige biomarkører.

Administration og sikkerhed

Ghrelin administreres typisk gennem to hovedmåder i kliniske forsøg: subkutane indsprøjtninger og intravenøse infusioner. Doseringerne varierer betydeligt afhængigt af den specifikke tilstand og studiets formål.

Dosering og administration

Subkutane doser spænder fra så lavt som 2 µg/kg til så højt som 211 µg/kg[7][18]. Intravenøse doser er typisk lavere og gives som kontinuerlige infusioner med hastigheder fra 0.051 µg/kg/min til 16.9 ng/kg/min[14][24].

For slagtilfælde-behandling bruges doser på 600 µg to gange dagligt i fem dage[2], mens cancerpatienter kan modtage behandling i op til flere uger med varierende doser[1][7].

Sikkerhedsprofil

Generelt har ghrelin vist en god sikkerhedsprofil i kliniske forsøg. De mest almindelige bivirkninger inkluderer midlertidige ændringer i blodsukkerniveauet, øget hunger og i sjældne tilfælde kvalme[5][18].

I sikkerhedsstudier er der foretaget omfattende overvågning af vitale tegn, laboratorie-værdier og eventuelle alvorlige hændelser. Studier rapporterer typisk få eller ingen alvorlige bivirkninger relateret til ghrelin-administration[7][20].

Fremtidige forskningsperspektiver

Ghrelin-forskning bevæger sig mod mere sofistikerede tilgange, herunder udvikling af ghrelin-receptor-agonister som RM-131, der undersøges til Parkinson’s sygdom med kronisk forstoppelse[27].

Fremtidige studier fokuserer også på kombinationsterapier, såsom ghrelin sammen med styrketræning hos ældre[21], og mere præcise måder at målrette specifikke patientgrupper baseret på deres individuelle ghrelin-profiler.

Forskningen peger også mod personaliseret medicin, hvor patienters naturlige ghrelin-niveauer og -respons kan guide optimal dosering og behandlingsvarighed[19][28].

Med den voksende forståelse af ghrelins mangfoldige roller i menneskekroppen, forventes det, at flere terapeutiske anvendelser vil blive identificeret og testet i kommende år, hvilket potentielt kan åbne for nye behandlingsmuligheder for en bred vifte af medicinske tilstande.

Aspekt Detaljer
Hvad er ghrelin? Et naturligt hormon produceret i mavesækken, kendt som “sulthormonet”
Primære behandlingsområder Kræft-cachexia, slagtilfælde, alkoholafhængighed, svækkelse hos ældre, Parkinson’s sygdom
Administrationsmåder Subkutane indsprøjtninger eller intravenøse infusioner
Forskningsmetoder Randomiserede, placebo-kontrollerede studier med detaljeret overvågning
Sikkerhedsprofil Generelt sikkert under lægeligt tilsyn med få rapporterede bivirkninger
Potentielle fordele Øget appetit, forbedret muskelstyrke, neuroprotektive effekter
Forskningsstadium Fase I-II kliniske forsøg med lovende foreløbige resultater

FAQ

  • Hvad er ghrelin, og hvorfor er det vigtigt i medicin? Ghrelin er et hormon produceret hovedsageligt i mavesækken. Det er kendt som 'sulthormonet' fordi det stimulerer appetitten og øger fødeindtagelsen. I medicin er ghrelin vigtigt fordi det påvirker mange kroppens systemer, herunder væksthormon frigivelse, hjerte-kar-funktionen, stofskiftet og belønningssystemet i hjernen. Forskere undersøger nu, hvordan ghrelin kan bruges til at behandle forskellige sygdomme.
  • Hvilke sygdomme behandles med ghrelin i kliniske forsøg? Kliniske forsøg med ghrelin undersøger dets anvendelse til mange forskellige tilstande. Disse inkluderer kræftpatienters vægttab og appetitløshed, slagtilfælde, alkoholafhængighed, svækkelse hos ældre, Parkinson's sygdom med forstoppelse, hjertesvigt og forskellige stofskifteforstyrrelser. Forskere tester også ghrelins effekter på sårheling efter hjerneskader.
  • Hvordan gives ghrelin til patienter i disse studier? I de fleste kliniske forsøg gives ghrelin gennem en indsprøjtning enten under huden (subkutant) eller direkte i en blodåre (intravenøst). Doseringerne varierer afhængigt af den specifikke tilstand, der behandles, og kan gives som en enkelt dosis eller over flere dage. Nogle studier bruger også kontinuerlige infusioner over flere timer.
  • Er der bivirkninger ved ghrelin-behandling? Baseret på kliniske forsøg ser ghrelin generelt ud til at være sikkert, når det bruges under lægeligt tilsyn. Nogle patienter kan opleve midlertidige ændringer i blodsukkerniveauet, øget sult eller kvalme. I studier overvåges deltagerne nøje for bivirkninger, og forsøgene er designet til at minimere risici gennem omhyggelig dosering og sikkerhedsforanstaltninger.
  • Hvad er forskellen mellem ghrelin og placebo i disse studier? I mange kliniske forsøg sammenlignes ghrelin med en placebo (en inaktiv substans som saltvandsopløsning), som gives på samme måde som det aktive stof. Dette designes for at sikre, at eventuelle observerede effekter skyldes ghrelin og ikke andre faktorer. Hverken patienten eller forskerne ved, hvad der gives, hvilket hjælper med at sikre pålidelige resultater.

Igangværende kliniske forsøg for Lenomorelin

  • Test af hormonet ghrelin til behandling af blodprop i hjernen hos patienter, der får fjernet blodproppen

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Effekter af appetithormonet ghrelin på beslutningstagning hos raske frivillige

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Sverige

Ordliste

  • Acyl-ghrelin: Den aktive form af ghrelin-hormonet, som binder sig til ghrelin-receptorer og stimulerer appetitten samt frigiver væksthormon.
  • Unacyl-ghrelin (desacyl-ghrelin): Den inaktive form af ghrelin, som ikke stimulerer appetitten, men kan have andre biologiske funktioner såsom at forbedre hjerte-kar-funktionen.
  • Cachexia: En alvorlig tilstand karakteriseret ved ekstrem vægttab, muskelsvind og svækkelse, ofte set hos kræftpatienter.
  • Subkutan indsprøjtning: En indsprøjtningsmetode hvor medicin gives under huden ved hjælp af en lille nål.
  • Intravenøs infusion: En metode til at give medicin direkte i blodbanen gennem en vene, ofte over en periode af tid.
  • Randomiseret kontrolleret forsøg: En type klinisk studie hvor deltagere tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at sammenligne deres effektivitet.
  • Placebo: En inaktiv behandling (som saltvandsopløsning) brugt som kontrol i kliniske forsøg for at måle den ægte effekt af det testede stof.
  • GHS-R (Growth Hormone Secretagogue Receptor): Ghrelin-receptoren, som ghrelin binder sig til for at udøve sine virkninger på kroppen.
  • Gastroparesan: En tilstand hvor mavens tømning er forsinket, hvilket kan forårsage kvalme, opkastning og ubehag.
  • Frailty (svækkelse): Et geriatrisk syndrom karakteriseret ved fysisk forringelse, muskelsvind og utilsigtet vægttab hos ældre.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00681486
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-hormonet-ghrelin-til-behandling-af-blodprop-i-hjernen-hos-patienter-der-far-fjernet-blodproppen/
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01190085
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03358355
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01833078
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00912587
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00933361
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00771940
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01531283
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02528422
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06576440
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00447512
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04377126
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03198143
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00763477
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01595373
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03264742
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01605435
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05318924
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04558346
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01898611
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02913703
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05189353
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01779024
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05277415
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02953587
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01955616
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05560529