Europas førende søgning efter kliniske forsøg

IMMUNOSTEM

IMMUNOSTEM er en ny og lovende behandling, der bliver undersøgt i kliniske forsøg for patienter med nydiagnosticeret type 1 diabetes. Denne innovative genterapi bruger patientens egne stamceller, som er blevet genetisk modificeret for at hjælpe kroppens immunsystem med bedre at kontrollere sygdommen. Forsøgene fokuserer på patienter, der stadig har noget resterende betacelle-funktion i bugspytkirtlen.

Indholdsfortegnelse

Hvad er IMMUNOSTEM?

IMMUNOSTEM er en innovativ genterapi, der udvikles til behandling af nydiagnosticeret type 1 diabetes[1]. Behandlingen bruger patientens egne hæmatopoietiske stamceller (HSPC), som er specialiserede celler fra knoglemarven, der kan udvikle sig til forskellige typer blodceller[1].

Det aktive stof i IMMUNOSTEM består af patientens egne CD34+ stamceller, som er blevet genetisk modificeret i laboratoriet[1][2]. Disse celler er blevet transduceret med en lentiviral vektor (LVV), som bærer genetisk information til at producere humant programmed death-ligand 1 (hPD-L1) protein[1][2].

Hvordan virker behandlingen?

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem fejlagtigt angriber og ødelægger betacellerne i bugspytkirtlen, som producerer insulin[1]. IMMUNOSTEM er designet til at stoppe dette autoimmune angreb gennem en sofistikeret biologisk mekanisme.

De modificerede stamceller virker ved at producere PD-L1 protein, som er en vigtig immunregulerende molekyle[1]. PD-L1 er liganden for PD-1 receptoren, som primært findes på aktiverede T-celler[1]. Når PD-L1 og PD-1 binder sammen, hæmmes T-cellernes aktivering og fremmer deres udtømning og apoptose (celledød)[1].

Forskere har opdaget, at stamceller fra patienter med type 1 diabetes mangler tilstrækkelig PD-L1 ekspression[1]. Denne mangel blev bekræftet både i dyremodeller og hos mennesker med type 1 diabetes[1]. De genetisk modificerede stamceller kan:

  • Vandre til betændelsessteder i bugspytkirtlen
  • Udøve immunregulerende egenskaber
  • Undertrykke den autoimmune reaktion forårsaget af autoreaktive T-lymfocytter
  • Beskytte de resterende betaceller mod yderligere ødelæggelse

Hvem kan få behandlingen?

IMMUNOSTEM er specifikt udviklet til patienter med nydiagnosticeret type 1 diabetes, som opfylder specifikke kriterier[1][2]:

Inklusionskriterier:

  • Alder mellem 18 og 40 år (ved Padova Universitetshospital maksimalt 25 år)[2]
  • Nylig type 1 diabetes diagnose – patienten skal kunne modtage behandlingen inden for 180 dage fra første insulinadministration[1][2]
  • HbA1c mellem 53 og 150 mmol/mol[2]
  • Positivitet for mindst 2 autoantistoffer (anti-insulin, GAD65, IA-2A, ZnT8, eller ICA)[2]
  • Resterende betacelle-funktion med basal C-peptid niveauer ≥0.2 nmol/L eller stimuleret C-peptid peak ≥0.2 nmol/L[2]

Eksklusionskriterier:

  • Type 2 diabetes[2]
  • Body Mass Index over 27 kg/m²[2]
  • Betydningsfulde systemiske infektioner[2]
  • Aktive virusinfektioner (CMV, EBV, SARS-CoV-2)[2]
  • Graviditet eller amning[2]
  • Allergi over for mobiliseringsagenter (G-CSF og plerixafor)[2]

Behandlingsprocessen

IMMUNOSTEM-behandlingen involverer flere trin, der udføres over en periode på nogle uger[1]:

Trin 1: Stamcelle-mobilisering og høst

Patientens stamceller mobiliseres fra knoglemarven til blodet ved hjælp af mobiliseringsagenter[1]. Derefter høstes cellerne gennem leukaferese, en procedure hvor stamceller fjernes fra blodet ved hjælp af en særlig maskine[1].

Trin 2: Genetisk modificering

De høstede CD34+ stamceller transduceres ex vivo (uden for kroppen) med en lentiviral vektor, som bærer genet for hPD-L1[1][2]. Cellerne formuleres i et kryokonserveringsmedium og nedfryses til senere brug[1].

Trin 3: Administration

Efter at cellerne er blevet frigivet fra laboratoriet, tøs de op og gives til patienten som en enkelt intravenøs injektion[1]. Dosen varierer mellem 5 og 20 millioner celler per kilogram kropsvægt[1].

Sikkerhed og overvågning

Da IMMUNOSTEM er en ny behandling i tidlige kliniske udviklingsstadier, er sikkerhed det primære fokus[1][2]. Det primære endepunkt i forsøgene er at evaluere behandlingens sikkerhed, herunder antal og beskrivelse af bivirkninger[1].

Sikkerhedsparametre omfatter:

  • Vitale tegn og laboratorieforsøg
  • Frekvens og sværhedsgrad af bivirkninger og alvorlige bivirkninger
  • Overvågning over de første 3, 12 og 24 måneder
  • Kontinuerlig vurdering af EKG-parametre (QTcF)

Patienter overvåges nøje for tegn på utilsigtede reaktioner eller komplikationer[1]. Et Data Safety Monitoring Board (DSMB) vurderer sikkerhedsresultaterne ved 3-måneder-evalueringen[2].

Forventede resultater

Forsøgene måler flere vigtige parametre for at vurdere IMMUNOSTEM’s effektivitet[1][2]:

Sekundære endepunkter:

  • Ændringer i C-peptid respons til en mixed meal tolerance test (MMTT) over 12 og 24 måneder[1][2]
  • Glukosemålinger fra kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) over 12 og 24 måneder[1][2]
  • Eksterne insulinkrav defineret som dagligt gennemsnit i enheder per kilogram per dag[1][2]
  • Ændringer i HbA1c niveauer over 12 og 24 måneder[1][2]
  • Antal selvrapporterede episoder af svær hypoglykæmi[1][2]

Farmakodynamiske parametre:

  • Longitudinal analyse af vektor kopital i perifære blodprøver for at vurdere frekvens og persistens af infunderede celler[1][2]
  • Vektor insertionssted analyse (VISA) hvis relevant[2]
  • Ændringer i autoantistof titere[2]
  • Udvidet immunfænotype analyser inklusive NK, B og T celler[2]

Kliniske forsøg

IMMUNOSTEM undersøges i et fase I/II klinisk forsøg, som er det første forsøg hos mennesker med denne behandling[1][2]. Forsøget er designet som et single-arm, open-label studie, hvilket betyder, at alle patienter får den samme behandling, og både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives[1][2].

Forsøget udføres i flere faser[2]:

  • Pilotfase: Indledende sikkerhedsevaluering med tæt overvågning
  • Udvidede fase: Fortsættelse baseret på positive sikkerhedsresultater fra pilotfasen

Det officielle navn på forsøget er “A Single-arm, Open-label, Phase I/II Clinical Trial of Autologous Hematopoietic Stem and Progenitor Cells (HSPCs) Genetically Modified With a Lentiviral Vector (LVV) Encoding for the Human Programmed Death-ligand 1 (hPD-L1) Complementary Deoxyribonucleic Acid (cDNA) for the Treatment of Patients With Type 1 Diabetes (T1D) at Recent Onset and With Residual β-cell Function (IMMUNOSTEM)”[1][2].

Forsøget registreret under NCT06938334 på ClinicalTrials.gov og som 2025-521304-21-00 i det europæiske register[1][2].

Aspekt Detaljer
Behandlingstype Genterapi med autologe stamceller
Målgruppe Patienter 18-40 år med nydiagnosticeret type 1 diabetes
Behandlingsmetode Enkelt intravenøs injektion af modificerede stamceller
Virkemekanisme PD-L1 protein stopper autoimmunt angreb på betaceller
Forsøgsfase Fase I/II – sikkerhed og tidlig effekt
Opfølgningstid 24 måneder
Primære mål Sikkerhedsvurdering og bivirkningsregistrering
Sekundære mål Forbedring af diabeteskontrol og betacelle-funktion

FAQ

  • Hvad er IMMUNOSTEM, og hvordan virker det? IMMUNOSTEM er en genterapi, der bruger patientens egne stamceller fra knoglemarven. Disse celler bliver genetisk modificeret i laboratoriet til at producere et protein kaldet PD-L1, som hjælper med at stoppe det autoimmune angreb på bugspytkirtelens betaceller. Cellerne gives tilbage til patienten gennem en enkelt injektion i en blodåre.
  • Hvem kan få IMMUNOSTEM-behandling? Behandlingen er beregnet til patienter mellem 18-40 år med nydiagnosticeret type 1 diabetes, som stadig har noget resterende betacelle-funktion. Patienten skal have fået diagnosen inden for 180 dage og være positiv for mindst 2 autoantistoffer. Behandlingen skal gives, mens der stadig er aktive betaceller tilbage.
  • Hvilke bivirkninger kan IMMUNOSTEM have? Da IMMUNOSTEM er en ny behandling i de tidlige faser af kliniske forsøg, overvåges alle bivirkninger nøje. Det primære formål med forsøgene er at vurdere sikkerheden. Patienter bliver fulgt tæt i 24 måneder for at registrere alle mulige bivirkninger og sikre behandlingens sikkerhed.
  • Hvor lang tid tager IMMUNOSTEM-behandlingen? Selve behandlingen består af én enkelt injektion med de modificerede stamceller. Før behandlingen skal patienten igennem en proces, hvor stamceller høstes fra blodet ved hjælp af leukaferese. Cellerne bliver derefter behandlet i laboratoriet, før de gives tilbage til patienten. Opfølgningen fortsætter i 24 måneder.
  • Kan IMMUNOSTEM helbrede type 1 diabetes? IMMUNOSTEM er stadig under undersøgelse i kliniske forsøg. Formålet er at se, om behandlingen kan forbedre diabeteskontrol, reducere insulinbehov og bevare resterende betacelle-funktion. Det er endnu for tidligt at sige, om behandlingen kan føre til en varig helbredelse, men resultaterne fra forsøgene vil vise behandlingens effektivitet.

Igangværende kliniske forsøg for IMMUNOSTEM

  • Afprøvning af genterapi med IMMUNOSTEM stamceller til behandling af nydiagnosticeret type 1-diabetes med resterende betacelle-funktion

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien

Ordliste

  • Autoimmun sygdom: En tilstand hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber og ødelægger kroppens egne sunde celler og væv
  • Betaceller: Specialiserede celler i bugspytkirtlen som producerer insulin. Ved type 1 diabetes bliver disse celler ødelagt af immunsystemet
  • C-peptid: Et stof der frigives sammen med insulin og bruges til at måle, hvor meget insulin kroppen selv producerer
  • Genterapi: En behandlingsform hvor genetisk materiale introduceres i patientens celler for at behandle eller forebygge sygdom
  • Hæmatopoietiske stamceller (HSPC): Stamceller fra knoglemarven som kan udvikle sig til forskellige typer blodceller
  • Lentiviral vektor (LVV): Et modificeret virus som bruges som transportmiddel til at bringe genetisk materiale ind i celler
  • Leukaferese: En procedure hvor bestemte celler (som stamceller) fjernes fra blodet ved hjælp af en maskine
  • PD-L1: Et protein som hjælper med at regulere immunsystemets aktivitet og forhindre det i at angribe kroppens egne celler
  • Autoantistoffer: Antistoffer som kroppen fejlagtigt producerer mod sine egne væv, i dette tilfælde mod betaceller i bugspytkirtlen
  • HbA1c: Langtidsblodsukker som viser gennemsnittet af blodsukkeret over de seneste 2-3 måneder
  • Kontinuerlig glukosemonitorering (CGM): En teknologi som måler blodsukkeret kontinuerligt gennem en lille sensor under huden
  • Mixed Meal Tolerance Test (MMTT): En test hvor patienten indtager et standardmåltid og derefter måles blodsukker og C-peptid for at vurdere betacelle-funktionen

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06938334
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afproevning-af-genterapi-med-immunostem-stamceller-til-behandling-af-nydiagnosticeret-type-1-diabetes-med-resterende-betacelle-funktion/