Indholdsfortegnelse
- Hvad er IMIPENEM ANHYDRATE?
- Aktuelle kliniske forsøg
- Sygdomme der behandles i forsøgene
- Hvordan gives medicinen?
- Hvem kan deltage i forsøgene?
- Hvad undersøges i forsøgene?
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er IMIPENEM ANHYDRATE?
IMIPENEM ANHYDRATE er et potent antibiotikum, der tilhører gruppen af carbapenemer[1][2]. Dette lægemiddel har ATC-koden J01DH51 og klassificeres som “IMIPENEM AND ENZYME INHIBITOR”[1][2]. Det bruges næsten altid i kombination med cilastatin, som forhindrer nedbrydning af antibiotikumet i nyrerne[1][2].
Imipenem har også synonymer som ANHYDROUS IMIPENEM, mens cilastatin kaldes LSALT peptide[2]. Kombinationen af disse to aktive stoffer gør det muligt at bekæmpe mange forskellige typer bakterier, især gram-negative bakterier, der ofte er resistente over for andre antibiotika[1][2].
Aktuelle kliniske forsøg
Der foregår i øjeblikket flere vigtige kliniske forsøg med IMIPENEM ANHYDRATE. Det første er et fase 2 studie med børn og unge (C3601008), mens det andet er et fase 3 studie med voksne patienter[1][2].
Fase 2 studiet er et randomiseret, observatør-blindet forsøg, der sammenligner aztreonam-avibactam med bedste tilgængelige behandling hos pediætriske patienter[1]. Fase 3 studiet er et randomiseret, dobbeltblindt, dobbelt-dummy studie, der sammenligner oral tebipenem med intravenøs imipenem-cilastatin[2].
Sygdomme der behandles i forsøgene
IMIPENEM ANHYDRATE undersøges til behandling af flere alvorlige bakterieinfektioner:
- Hospitalserhvervet lungebetændelse – lungebetændelse der opstår mindst 48 timer efter indlæggelse[1]
- Ventilator-associeret lungebetændelse – lungebetændelse hos patienter i respirator[1]
- Komplicerede gram-negative bakterieinfektioner – infektioner forårsaget af resistente bakterier[1]
- Blodforgiftning – når bakterier spreder sig i blodbanen[1]
- Komplicerede mavesækinfektioner – infektioner i bughulen[1]
- Komplicerede urinvejsinfektioner – urinvejsinfektioner med risikofaktorer[1][2]
- Akut pyelonefritis – akut betændelse i nyrebækkenet[2]
Disse infektioner er alle alvorlige tilstande, der kræver hospitalsindlæggelse og intravenøs antibiotikabehandling[1][2].
Hvordan gives medicinen?
IMIPENEM ANHYDRATE gives som intravenøs infusion, hvilket betyder langsom indgivelse direkte i blodåren[1][2]. I de kliniske forsøg gives medicinen typisk:
- 500 mg hver 6. time over 30 minutter[2]
- Maksimal daglig dosis er 2000 mg[2]
- Behandlingsvarighed fra minimum 3 dage til maksimalt 14 dage[1][2]
- Dosering tilpasses patientens nyrefunktion[1]
For børn og unge i fase 2 studiet gives medicinen som loading-dosis efterfulgt af vedligeholdelsesdoser hver 6. eller 8. time afhængigt af nyrefunktionen[1].
Hvem kan deltage i forsøgene?
Deltagerkriterierne varierer mellem de to studier:
Fase 2 studie (børn og unge):
- Alder fra 9 måneder til under 18 år[1]
- Mistænkt eller bekræftet gram-negative bakterieinfektioner[1]
- Kræver hospitalsindlæggelse og IV antibiotikabehandling[1]
- Kvindelige deltagere efter puberteten skal have negativ graviditetstest[1]
Fase 3 studie (voksne):
- Mindst 18 år gamle[2]
- Kompliceret urinvejsinfektion eller akut nyrebækkenbetændelse[2]
- Kan indtage orale tabletter[2]
- Pyuri (hvide blodlegemer i urinen) påvist[2]
Begge studier har omfattende eksklusionskriterier, herunder svær leversvigt, immundefekt, kendt allergi over for beta-lactam antibiotika, og graviditet eller amning[1][2].
Hvad undersøges i forsøgene?
De kliniske forsøg undersøger flere vigtige aspekter:
Primære mål:
- Farmakokinetik – hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller medicinen[1]
- Sikkerhed og tolerabilitet – bivirkninger og hvor godt medicinen tåles[1]
- Effekt – kombineret klinisk helbredelse og mikrobiologisk udryddelse[2]
Sekundære mål:
- Klinisk respons – forbedring i symptomer og fysisk tilstand[1][2]
- Mikrobiologisk respons – elimination af bakterier[1][2]
- Respons mod resistente bakterier som ESBL-producerende stammer[2]
- Plasma koncentrationer af lægemidlet[1][2]
Sikkerhed og bivirkninger
Sikkerhedsovervågning er en central del af begge studier. Forskerne registrerer:
- Bivirkninger der fører til behandlingsstop[1]
- Bivirkninger der resulterer i død[1]
- Vurderinger af lever- og nyrefunktionstests før, under og efter behandling[1]
- Behandlingsrelaterede bivirkninger og alvorlige bivirkninger[2]
- Ændringer i laboratorieprøver, EKG og vitale tegn[2]
Patienter med QTcF-interval over 480 msek, historie med overfølsomhed over for beta-lactam antibiotika, eller alvorlig leversvigt kan ikke deltage i studierne på grund af sikkerhedsrisici[2].



