Europas førende søgning efter kliniske forsøg

HUMAN PLASMA

Dette artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger HUMAN PLASMA i akut behandling. Forsøget ser især på, om tidlig brug af lyofiliseret plasma kan hjælpe patienter med hæmoragisk shock hurtigere og bedre end almindelige infusionsvæsker. Målet er at vurdere effekt og behovet for andre væsker hos voksne i akutmodtagelsen.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Det oplyste kliniske forsøg hedder ELIPS-Trial og er et interventionsstudie, hvor forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultaterne med en anden behandling.[1]

Forsøget er autoriseret, er i fase 3, og har 30 deltagere.[1]

Studiet undersøger patienter med hæmoragisk shock, som er en alvorlig tilstand efter stort blodtab.[1]

Hvem forsøget er rettet mod

Forsøget retter sig mod patienter i akutmodtagelsen, hvor hurtig behandling er vigtig.[1]

Den målgruppe, der beskrives i forsøgsdataene, er patienter med hæmoragisk shock.[1]

Det betyder, at deltagerne er personer med alvorligt blodtab, hvor kroppen kan have svært ved at holde blodtryk og kredsløb stabilt.[1]

Hvad der undersøges

Forskerne vil undersøge, om tidlig brug af lyofiliseret plasma i akutmodtagelsen er et bedre valg end almindelige krystalloid-infusionsvæsker.[1]

Der lægges især vægt på, om behandlingen kan give hurtigere hemodynamisk stabilisering, som betyder mere stabilt blodtryk og kredsløb.[1]

Studiet tester også, om HUMAN PLASMA kan mindske behovet for store mængder andre væsker.[1]

Mål og endepunkter

Et vigtigt mål i forsøget er normalisering af laktat til under 2 mmol/L.[1]

Laktat bruges her som et surrogatparameter, altså et indirekte mål, der kan vise, om kroppen bliver bedre forsynet med blod og ilt.[1]

Forskerne forventer også, at lyofiliseret plasma kan reducere behovet for krystalloid-infusionsvæsker og dermed mindske risikoen for volumenoverbelastning, som betyder for meget væske i kroppen.[1]

Forsøgsfase og design

Studiet er i fase 3, hvilket normalt betyder, at behandlingen undersøges i en større og mere praktisk patientgruppe for at se, hvordan den virker i virkeligheden.[1]

Det er et interventionsstudie, så patienterne får en af de behandlinger, forskerne ønsker at sammenligne.[1]

Forsøget sammenligner tidlig lyofiliseret plasma med konventionel væskebehandling i en akut situation.[1]

Sammenligning med anden behandling

HUMAN PLASMA bliver i forsøget sammenlignet med almindelige krystalloid-infusionsvæsker.[1]

Forsøgsdataene beskriver, at lyofiliseret plasma kan gives hurtigere end konventionelt plasma, og at den hurtigere klargøring er en vigtig del af studiets idé.[1]

Forskerne vil derfor se, om hurtigere behandling kan føre til bedre stabilisering tidligt i forløbet.[1]

Vigtige begreber i forsøget

Lyofiliseret plasma betyder plasma, der er gjort tørt, så det kan klargøres hurtigt i en nødsituation.[1]

Krystalloid-infusionsvæske er en almindelig væske, der gives direkte i blodåren for at støtte kredsløbet.[1]

Hæmoragisk shock er en akut og alvorlig tilstand, hvor stort blodtab gør, at kroppen ikke får nok blod og ilt.[1]

Laktat er et stof i blodet, som kan hjælpe lægerne med at vurdere, om kroppen er ved at komme sig.[1]

Trial ID Fase Tilstand Status Inklusion
2025-523151-66-00 Phase 3 Haemorrhagic shock Authorised 30

FAQ

  • Hvad undersøger kliniske forsøg med HUMAN PLASMA? Forsøget undersøger, om tidlig brug af lyofiliseret plasma i akutmodtagelsen er bedre end almindelige krystalloid-infusionsvæsker ved hæmoragisk shock. Der ses især på hurtigere stabilisering af kredsløbet og mindre behov for andre væsker.
  • Hvem kan deltage i disse forsøg? Forsøget retter sig mod patienter med hæmoragisk shock, altså alvorligt blodtab med kredsløbspåvirkning. Det er et akut studie, så deltagere vil typisk være patienter, der behandles i en nødsituation.
  • Hvilken fase er forsøget i? Det oplyste forsøg er i fase 3. Det betyder, at behandlingen undersøges i en større patientgruppe for at se, hvor godt den virker i praksis.
  • Hvilket mål bruger forskerne for at vurdere effekten? Et vigtigt mål er, om laktat normaliseres til under 2 mmol/L. Laktat er et stof i blodet, som kan stige, når kroppen ikke får nok blod og ilt.
  • Hvad sammenlignes HUMAN PLASMA med i forsøget? HUMAN PLASMA sammenlignes med konventionelle krystalloid-infusionsvæsker. Forskerne vil se, om plasma kan give hurtigere stabilisering og mindske behovet for store væskemængder.

Igangværende kliniske forsøg for HUMAN PLASMA

  • Undersøgelse af tidlig behandling med frysetørret plasma sammenlignet med krystalloide opløsninger hos patienter med blødningschok

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig

Ordliste

  • Hæmoragisk shock: En alvorlig tilstand, hvor stort blodtab gør, at kroppen ikke får nok blod og ilt.
  • Lyofiliseret plasma: Plasma, der er tørret og kan klargøres hurtigt. Det bruges i forsøget som en akut behandling.
  • Krystalloid-infusionsvæske: En almindelig væske, der gives i blodåren for at fylde blodvolumen op.
  • Akutmodtagelse: Den del af hospitalet, hvor patienter med akutte og alvorlige problemer bliver behandlet hurtigt.
  • Hemodynamisk stabilisering: At blodtryk og kredsløb bliver mere stabile efter behandling.
  • Laktat: Et stof i blodet, som kan bruges som tegn på, om kroppen er i mangel på blod og ilt.
  • Surrogatparameter: Et indirekte mål, der bruges som tegn på, om en behandling virker.
  • Volumenoverbelastning: For meget væske i kroppen eller blodbanen, som kan give problemer.
  • Interventionsstudie: Et forsøg, hvor forskerne aktivt giver en behandling og sammenligner resultater.
  • Fase 3: En sen fase i klinisk forskning, hvor behandlingen testes i en større gruppe patienter.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2025-523151-66-00