Melanom – En form for hudkræft, der opstår i melanocytterne, de celler der producerer pigment i huden. Sygdommen begynder normalt som en forandring i et modermærke eller som en ny mørk plet på huden. Melanom kan sprede sig til andre dele af kroppen gennem lymfesystemet eller blodbanen. Når sygdommen spreder sig, kaldes det metastatisk melanom. Kræftcellerne kan etablere sig i fjerne organer som lungerne, leveren eller hjernen.
Non-småcellet lungekarcinom – Den mest almindelige type lungekræft, der udgør omkring 85% af alle lungekræfttilfælde. Sygdommen opstår når celler i lungerne begynder at vokse ukontrolleret. Kræften udvikler sig ofte langsomt i begyndelsen og kan sprede sig til nærliggende væv og lymfeknuder. I senere stadier kan kræftcellerne sprede sig til andre organer gennem blodbanen. Sygdommen omfatter flere undertyper, herunder adenokarcinom og pladecellekarcinom.
Livmoderhalskræft – En kræftform der opstår i cellerne i den nedre del af livmoderen, kaldet livmoderhalsen. Sygdommen udvikler sig normalt langsomt og begynder ofte med præcanceøse forandringer i cellerne. Disse tidlige forandringer kan over tid udvikle sig til invasiv kræft. Når kræften vokser, kan den sprede sig til nærliggende væv og organer. I avancerede stadier kan sygdommen sprede sig til fjerne dele af kroppen gennem lymfesystemet.
Mikrosatellit-instabil kræft – En type kræft karakteriseret ved defekter i cellernes DNA-reparationssystem, specifikt mismatch repair systemet. Dette fører til ophobning af fejl i korte, gentagne DNA-sekvenser kaldet mikrosatellitter. Sygdommen kan forekomme i forskellige organer, men ses ofte i tyktarmen. Kræftcellerne har en tendens til at have mange mutationer på grund af det defekte reparationssystem. Dette gør tumoren forskellig fra andre kræftformer i måden den vokser og responderer på behandling.
Nyrecellekarcinom – Den mest almindelige form for nyrekræft hos voksne, der opstår i de små rør i nyrerne. Sygdommen begynder normalt som en enkelt tumor i den ene nyre. Kræften kan vokse og invadere nærliggende væv omkring nyren. I nogle tilfælde kan kræftcellerne sprede sig gennem blodbanen til andre organer som lungerne, knogler eller lever. Sygdommen opdages ofte tilfældigt ved billedundersøgelser foretaget af andre årsager.
Kutant pladecellekarcinom – En type hudkræft der opstår i de flade celler i hudens øverste lag. Sygdommen udvikler sig normalt langsomt og begynder ofte som en ru, skællende plet eller et sår der ikke heler. Kræften kan vokse dybere ned i huden og invadere nærliggende væv. I sjældne tilfælde kan den sprede sig til nærliggende lymfeknuder. Sygdommen forekommer hyppigst på områder af kroppen der har været udsat for sol gennem mange år.
Urothelcellekarcinom – En kræftform der opstår i de celler der beklæder de øvre urinveje, herunder nyrebækkenet, urinlederne og blæren. Sygdommen begynder normalt i det innerste lag af disse organer. Kræften kan vokse gennem de forskellige lag i organvæggen og sprede sig til nærliggende væv. Når sygdommen er avanceret, kan kræftcellerne sprede sig til andre dele af kroppen gennem lymfesystemet eller blodbanen. Blærekræft er den mest almindelige form for urothelcellekarcinom.
Småcellet lungekarcinom – En aggressiv form for lungekræft der udgør omkring 10-15% af alle lungekræfttilfælde. Sygdommen karakteriseres ved små, runde kræftceller der vokser og spreder sig meget hurtigt. Kræften har ofte allerede spredt sig til andre dele af kroppen på tidspunktet for diagnosen. Sygdommen spreder sig typisk gennem lymfesystemet og blodbanen til organer som hjernen, lever og knogler. Kræftcellerne deler sig meget hurtigt, hvilket gør sygdommen særligt aggressiv.
Hoved-hals pladecellekarcinom – En kræftform der opstår i de flade celler der beklæder de fugtige overflader inde i hoved og hals området. Sygdommen kan forekomme i munden, svælget, strubehovedet eller næsehulen. Kræften begynder normalt som lokale forandringer i slimhinden og kan vokse og invadere dybere væv. Sygdommen kan sprede sig til nærliggende lymfeknuder i halsen. I avancerede stadier kan kræftcellerne sprede sig til andre dele af kroppen.