Dette studie undersøger to typer af autoimmun encephalitis, som er sygdomme hvor kroppens immunsystem ved en fejl angriber hjernen og forårsager betændelse. De to specifikke typer er NMDAR encephalitis og LGI1 encephalitis, som begge kan medføre symptomer som krampeanfald, hukommelsesbesvær, forvirring og andre neurologiske problemer. Behandlingen der undersøges hedder satralizumab, som er et lægemiddel der kan hjælpe med at dæmpe immunsystemets overdrevne reaktion.
Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt og sikkert satralizumab er sammenlignet med placebo hos patienter med disse to typer hjernebetændelse. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del sammenligner satralizumab med placebo for at måle hvor meget patienternes tilstand forbedres. Den anden del følger patienterne over længere tid for at undersøge langtidssikkerheden af behandlingen.
Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten satralizumab eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide hvilken behandling der gives. For patienter med NMDAR encephalitis måles forbedringer efter 24 uger, mens patienter med LGI1 encephalitis følges i 52 uger. Behandlingens effekt vurderes ved hjælp af forskellige tests der måler patienternes funktionsniveau, krampeanfald og kognitive evner som hukommelse og opmærksomhed. Forskerne overvåger også nøje for eventuelle bivirkninger og ændringer i patienternes helbred gennem hele studieforløbet.
Danmark 
Frankrig 
Holland 
Italien 
Polen 
Spanien 
Tjekkiet 
Østrig 