Dette studie undersøger almindelig bedøvelse, som er den tilstand hvor en person er fuldstændig bevidstløs under en operation eller medicinsk procedure. Under studiet vil raske frivillige personer modtage en kort almindelig bedøvelse ved hjælp af flere forskellige lægemidler. De anvendte lægemidler omfatter remimazolam, som er et bedøvelsesmiddel der bruges til at fremkalde og opretholde bedøvelsen, sufentanilcitrat, som er et stærkt smertestillende middel, rocuroniumbromid, som er et muskelafslappende middel der midlertidigt forhindrer musklerne i at bevæge sig, sugammadexnatrium, som ophæver virkningen af muskelafslappende midler, flumazenil, som kan ophæve visse typer bedøvelsesmidler, og naloxonhydrochlorid, som kan ophæve virkningen af smertestillende midler. Alle lægemidler gives direkte i blodbanen gennem en vene.

Formålet med studiet er at undersøge varigheden og effektiviteten af hurtig opvågning fra almindelig bedøvelse. Forskerne ønsker at måle hvor lang tid det tager før forskellige tegn på opvågning indtræffer, såsom genoptagelse af selvstændig vejrtrækning, åbning af øjnene og tilbagevenden af reflekser i luftvejene som synkning og hoste. Under hele forløbet vil deltagerne blive overvåget nøje med forskellige målinger, herunder iltmætning i blodet, vejrtrækningsfrekvens, blodtryk, hjertefrekvens og graden af muskelafslapning. Der anvendes også en måling kaldet Bispectral Index Score, som viser dybden af bedøvelsen ved at måle hjerneaktivitet.

Studiet foregår som en observationsundersøgelse hvor hver deltager får bedøvelse i en kort periode. Efter at bedøvelsen er givet, vil lægemidlerne der ophæver bedøvelsens virkninger blive anvendt i en bestemt rækkefølge for at fremskynde opvågningen. Hele forløbet fra bedøvelse til fuldstændig opvågning vil blive nøje registreret og målt. Forskerne vil også vurdere hvor tilfredse lægerne er med metoden til hurtig opvågning. Deltagerne skal være mellem 18 og 65 år gamle og må ikke have alvorlige sygdomme i hjerte, lunger, lever, nyrer eller epilepsi.