Edoxaban er et blodfortyndende medicin, der hjælper med at forhindre dannelsen af blodpropper. Dette lægemiddel virker ved at blokere bestemte stoffer i kroppen, der får blodet til at størkne. I dette studie bruges edoxaban til at reducere risikoen for slagtilfælde hos patienter med hjerteflimren, som tidligere har haft blødning i hjernen.

Ikke-blodfortyndende medicinsk behandling refererer til andre behandlingsmuligheder, der ikke fortynder blodet på samme måde som edoxaban. Dette kan enten være ingen behandling med blodfortyndende medicin overhovedet, eller behandling med blodpladehæmmende medicin, som virker anderledes end traditionelle blodfortyndere. Denne behandling bruges som sammenligningsgruppe i studiet for at se, hvilken behandling der er mest effektiv til at forhindre slagtilfælde.

Atrieflimren – En hjerterytmeforstyrrelse hvor hjertets forkamre banker uregelmæssigt og ofte for hurtigt. Tilstanden opstår når de elektriske signaler i hjertet bliver forstyrret, hvilket får forkamrene til at skælve i stedet for at trække sig sammen effektivt. Dette kan føre til at blod samler sig i forkamrene og danner blodpropper. Sygdommen kan være vedvarende eller komme og gå i anfald. Mange mennesker med atrieflimren mærker hjertebanken, åndenød eller træthed.

Intrakraniel blødning – En blødning der opstår inde i kraniet, enten i hjernevævet selv eller i rummene omkring hjernen. Blødningen kan ske pludseligt og skaber tryk på hjernevævet, hvilket forstyrrer hjernens normale funktion. Der findes forskellige typer afhængig af hvor blødningen sker, herunder blødning i hjernevævet, i hjernens hulrum eller i rummene mellem hjernehinderne. Tilstanden udvikler sig ofte hurtigt og kan påvirke tale, bevægelse og bevidsthed.

Iskæmisk apopleksi – En type slagtilfælde der opstår når blodtilførslen til en del af hjernen bliver afbrudt eller stærkt reduceret. Dette sker oftest på grund af en blodprop der blokerer et blodkar i hjernen. Uden tilstrækkelig iltforsyning begynder hjernecellerne at dø inden for få minutter. Symptomerne kan omfatte lammelse af ansigt eller lemmer, talebesvær og forvirring. Graden af påvirkning afhænger af hvilken del af hjernen der er ramt og hvor længe blodtilførslen har været afbrudt.

Systemisk emboli – En tilstand hvor en blodprop fra én del af kroppen løsriver sig og rejser gennem blodkredsløbet til en anden del af kroppen. Blodproppen, kaldet en emboli, kan blokere blodkar i vitale organer som lunger, nyrer, mave-tarmkanalen eller lemmer. Dette afbryder blodtilførslen til det pågældende område og kan forårsage organskade. Embolier opstår ofte fra hjertet, især hos personer med hjerterytmeforstyrrelser eller hjerteklapproblemer.

Hæmoragisk apopleksi – En type slagtilfælde der opstår når et blodkar i hjernen brister og forårsager blødning ind i hjernevævet. Blødningen skaber tryk på det omkringliggende hjernevæv og forstyrrer hjernens normale funktion. Denne type slagtilfælde kan udvikle sig hurtigt og forårsage hovedpine, kvalme og neurologiske symptomer. Symptomerne afhænger af hvor i hjernen blødningen sker og hvor stor den er.

Subdural hæmatom – En blodansamling der opstår mellem hjernens ydre hinde og hjernen selv. Tilstanden udvikler sig når blodkar i dette område brister, ofte efter et hovedtraume. Blodet samler sig langsomt og skaber gradvist øget tryk på hjernen. Symptomerne kan udvikle sig over dage eller uger og omfatte hovedpine, forvirring og neurologiske forandringer. Ældre personer er særligt udsatte da deres blodkar er mere skrøbelige.

Subaraknoidal blødning – En blødning der opstår i rummet mellem hjernens indre hinde og selve hjernevævet. Denne type blødning spreder sig i væsken omkring hjernen og forårsager ofte pludselig og voldsom hovedpine. Tilstanden kan opstå spontant eller efter hovedtraume. Blødningen kan påvirke hjernens normale funktion og forårsage symptomer som nakkestivhed, lysfølsomhed og kvalme.