Dette studie undersøger hjertestop uden for hospitalet, som er en tilstand hvor hjertet pludselig holder op med at pumpe blod effektivt. Når dette sker, skal læger og paramedicinere hurtigt få adgang til blodcirkulationen for at give livsvigtige lægemidler. Der er to hovedmåder at få denne adgang på: intravenøs adgang, hvor en kanyle sættes direkte ind i en blodåre, eller intraossøs adgang, hvor en speciel kanyle bores ind i knoglen for at nå blodcirkulationen gennem knoglemarven. Begge metoder giver mulighed for at tilføre medicin direkte til blodet.
Formålet med studiet er at finde ud af, om der er forskel på, hvor godt hjertet kommer til at slå igen af sig selv, afhængigt af hvilken type adgang til blodcirkulationen der bruges under hjertestop uden for hospitalet. Under studiet vil patienter, der får hjertestop uden for hospitalet, tilfældigt få enten intravenøs eller intraossøs adgang til deres blodcirkulation. Lægerne vil derefter behandle hjertestoppet efter normale retningslinjer og undersøge, om hjertet kommer til at slå normalt igen uden hjælp fra hjertemassage.
Forskerne vil også følge patienterne i 30 dage for at se, hvor mange der overlever, og hvordan deres hjernefunktion er efter behandlingen. Hjernefunktionen måles ved hjælp af en skala, der vurderer, hvor selvstændige patienterne er i deres daglige liv efter hjertestoppet. Dette kan hjælpe med at forstå, hvilken behandlingsmetode der giver de bedste resultater for patienter, der oplever hjertestop uden for hospitalet.



Danmark 
