Ibrutinib er en type medicin, der kaldes en kinasehæmmer. Denne medicin virker ved at blokere bestemte signaler i kræftceller, som hjælper dem med at vokse og overleve. Ibrutinib bruges til behandling af visse typer blodkræft, særligt dem der påvirker de hvide blodlegemer. Medicinen tages som tabletter gennem munden og hjælper med at stoppe kræftcellerne i at formere sig og sprede sig i kroppen. I dette forsøg gives ibrutinib til deltagere, som tidligere har haft gavn af behandlingen i andre kliniske forsøg, så de kan fortsætte med at modtage medicinen på længere sigt.

Follikulært lymfom – En type kræft der påvirker lymfesystemet, specifikt B-celler kaldet lymfocytter. Sygdommen karakteriseres ved at kræftceller samler sig i lymfeknuder og danner små runde klumper eller follikler. Tilstanden udvikler sig typisk langsomt over måneder eller år. De abnorme celler kan sprede sig fra lymfeknuderne til andre dele af kroppen, herunder milt, knoglemarv og andre organer. Patienter kan opleve hævede lymfeknuder, træthed og vægttab som følge af sygdommen.

Kronisk lymfocytær leukæmi – En form for blodkræft hvor kroppen producerer for mange abnorme hvide blodlegemer kaldet lymfocytter. Disse kræftceller ophobes i blodet, knoglemarven og lymfoidorganer som lymfeknuder og milt. Sygdommen udvikler sig langsomt og mange patienter har ingen symptomer i de tidlige stadier. Over tid kan de abnorme celler fortrænge normale blodceller og påvirke kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Tilstanden kan føre til hævede lymfeknuder, forstørret milt og øget risiko for infektioner.

Waldenströms makroglobulinæmi – En sjælden type blodkræft der påvirker B-celler i knoglemarven. Kræftcellerne producerer store mængder af et abnormt protein kaldet IgM, som kan gøre blodet tyktflydende. Sygdommen udvikler sig langsomt og påvirker knoglemarven, hvor de normale blodceller gradvist erstattes af kræftceller. Dette kan føre til anæmi, blødningstendens og problemer med blodcirkulationen. Mange patienter oplever træthed, svaghed og symptomer relateret til det fortykkede blod.

Multipelt myelom – En kræftform der påvirker plasmaceller i knoglemarven. Plasmaceller er specialiserede hvide blodlegemer der normalt producerer antistoffer for at bekæmpe infektioner. Ved multipelt myelom bliver disse celler abnorme og ophober sig i knoglemarven. De kræftagtige plasmaceller producerer store mængder af abnorme proteiner og kan beskadige knogler, nyrer og andre organer. Sygdommen kan forårsage knoglesmerter, svækkede knogler og øget risiko for brud.

Marginalzone lymfom – En type af langsomt voksende lymfom der påvirker B-celler i lymfesystemet. Kræftcellerne opstår typisk i områder kaldet marginalzoner i lymfeknuder, milt eller slimhinder. Sygdommen kan forekomme i forskellige dele af kroppen, herunder mave-tarm-kanalen, skjoldbruskkirtel eller andre organer. Tilstanden udvikler sig langsomt over måneder til år. Patienter kan opleve lokaliserede symptomer afhængigt af hvor kræften er placeret, såsom mavesmerter hvis mave-tarm-kanalen er påvirket.

Diffust storcellet B-celle lymfom – Den mest almindelige type af aggressivt non-Hodgkin lymfom der påvirker B-celler. Kræftcellerne er karakteristisk store og spreder sig hurtigt gennem lymfesystemet. Sygdommen kan opstå i lymfeknuder eller i organer uden for lymfesystemet. Tilstanden udvikler sig typisk hurtigt over uger til måneder. Patienter oplever ofte hurtigt voksende hævelser, feber, nattesved og betydeligt vægttab. Den aggressive natur betyder at symptomerne ofte opstår pludseligt og forværres hurtigt.

Urotelial karcinom – En type kræft der opstår i urotelet, det specielle væv der beklæder urinvejene. Dette væv findes i nyrebækkenet, urinlederne, blæren og den øvre del af urinrøret. Kræften starter typisk som små vækster eller tumorer i væggen af disse strukturer. Over tid kan tumoren vokse dybere ind i væggen og sprede sig til nærliggende væv. Sygdommen kan påvirke normal urinering og forårsage blod i urinen. Hvis kræften ikke behandles, kan den sprede sig til lymfeknuder og andre organer.

Brystkræft – En kræftform der opstår i brystets væv, mest almindeligt i mælkekanalerne eller de små sække der producerer mælk. Kræftceller begynder typisk som en lille tumor eller knude i brystet. Over tid kan kræften vokse og sprede sig til nærliggende lymfeknuder under armen eller ved kravebenet. Uden behandling kan kræftceller sprede sig gennem blodbanen eller lymfesystemet til andre dele af kroppen. Sygdommen kan påvirke både kvinder og mænd, selvom det er meget mere almindeligt hos kvinder.

Akut myeloid leukæmi – En aggressiv form for blodkræft hvor knoglemarven producerer abnorme hvide blodlegemer kaldet myeloide celler. Disse unreife kræftceller ophober sig hurtigt i blodet og knoglemarven og fortrænger normale blodceller. Sygdommen udvikler sig meget hurtigt over dage til uger. De abnorme celler kan ikke fungere som normale hvide blodlegemer og kan ikke bekæmpe infektioner effektivt. Tilstanden påvirker kroppens evne til at producere normale røde blodlegemer og blodplader, hvilket kan føre til anæmi og blødningsproblemer.

Transplantat-mod-vært sygdom – En tilstand der kan opstå efter en stamcelletransplantation eller knoglemarvstransplantation. De transplanterede immunceller fra donoren opfatter modtagerens væv som fremmed og angriber det. Sygdommen kan påvirke forskellige organer, herunder hud, lever, tarme og lunger. Tilstanden kan opstå kort efter transplantationen eller udvikle sig måneder senere. Symptomerne varierer afhængigt af hvilke organer der er påvirket, men kan omfatte hududslæt, diarré og leverfunktionsændringer. Sygdommen repræsenterer en kompleks immunreaktion mellem donor- og modtagerceller.

Mantelcelle lymfom – En aggressiv form for non-Hodgkin lymfom der påvirker B-celler i lymfesystemet. Kræftcellerne opstår i et område af lymfeknuderne kaldet mantelzonen. Sygdommen spreder sig typisk hurtigt til lymfeknuder, milt, knoglemarv og ofte til mave-tarm-kanalen. Tilstanden har tendens til at være mere aggressiv end andre B-celle lymfomer og kan udvikle sig hurtigt. Patienter oplever ofte hævede lymfeknuder, forstørret milt og kan have symptomer fra mave-tarm-systemet. Sygdommen påvirker primært ældre voksne og er mere almindelig hos mænd end kvinder.