PCV21 er en ny pneumokok-konjugat vaccine, der beskytter mod 21 forskellige typer af pneumokokbakterier. Denne vaccine er designet til at hjælpe spædbarns og småbarns immunsystem med at genkende og bekæmpe pneumokokinfektioner, som kan forårsage alvorlige sygdomme som lungebetændelse, hjernehindebetændelse og blodforgiftning. Vaccinen virker ved at træne kroppens naturlige forsvar til at producere antistoffer mod disse bakterier, så barnet kan være beskyttet mod fremtidige infektioner.

15vPCV er en eksisterende pneumokok-konjugat vaccine, der beskytter mod 15 forskellige typer af pneumokokbakterier. Denne vaccine bruges allerede i mange lande som standardbehandling for at beskytte spædbørn og småbørn mod pneumokokinfektioner. Ligesom PCV21 hjælper denne vaccine barnets immunsystem med at udvikle antistoffer mod pneumokokbakterier, så kroppen kan forsvare sig mod disse farlige infektioner i fremtiden.

Pneumokokinfektion – En bakteriel infektion forårsaget af Streptococcus pneumoniae, som kan ramme forskellige dele af kroppen. Bakterien kan forårsage lungebetændelse, hvor den angriber lungerne og skaber betændelse i lungevævet. Infektionen kan også udvikle sig til hjernehindebetændelse, når bakterien spreder sig til vævet omkring hjernen og rygmarven. I nogle tilfælde kan bakterien trænge ind i blodbanen og forårsage blodforgiftning. Pneumokokker kan også give ørebetændelse og bihulebetændelse. Infektionen spreder sig typisk gennem dråber fra hoste og nys.

Hepatitis B – En viral leverbetændelse forårsaget af hepatitis B-virus, som primært påvirker leveren. Viruset angriber levercellerne og forårsager betændelse, som kan udvikle sig over tid. I den akutte fase oplever patienter ofte gulsot, træthed og mavesmerter. Nogle mennesker udvikler kronisk hepatitis B, hvor viruset forbliver i kroppen i mange år. Den kroniske form kan føre til gradvis skade af levervævet og dannelse af arvæv. Sygdommen smitter gennem blod og andre kropsvæsker.

Haemophilus influenzae type b-infektion – En bakteriel infektion forårsaget af Haemophilus influenzae type b-bakterien, som især rammer små børn. Bakterien kan forårsage alvorlige infektioner i hjernehinderne, hvilket kaldes bakteriel meningitis. Den kan også angribe luftvejene og forårsage akut strubelågsbetændelse, som kan blokere luftvejene. Infektionen kan sprede sig til blodet og skabe blodforgiftning. Bakterien kan også forårsage lungebetændelse og ledbetændelse. Smitte sker gennem dråber fra luftvejene ved hoste og nys.

Poliomyelitis – En viral infektion forårsaget af poliovirus, som primært påvirker nervesystemet. Viruset angriber nervecellerne i rygmarven, hvilket kan føre til muskelsvaghed og lammelser. I de fleste tilfælde forløber infektionen uden symptomer eller med lette forkølelsessymptomer. Når viruset når nervesystemet, kan det ødelægge de nerveceller, der styrer musklerne. Dette kan resultere i pludselig muskelsvaghed eller fuldstændig lammelse af arme eller ben. Sygdommen smitter gennem forurenet mad, vand eller direkte kontakt.

Difteri – En bakteriel infektion forårsaget af Corynebacterium diphtheriae, som primært påvirker hals og luftveje. Bakterien producerer et gift, som kan skade hjerte, nyre og nervesystem. I halsen danner der sig en tyк, grå belægning, som kan blokere luftvejene. Giftstoffet spreder sig gennem blodet til andre organer i kroppen. Infektionen kan også påvirke huden og skabe sår og betændelse. Smitte sker gennem dråber fra luftvejene eller direkte kontakt med inficerede sår.

Stivkrampe – En bakteriel infektion forårsaget af Clostridium tetani, som producerer et kraftigt nervegift. Bakterien findes almindeligvis i jord og kommer ind i kroppen gennem sår og skrammer. Giftstoffet påvirker nervesystemet og forårsager kraftige muskelsammentrækninger. Sygdommen starter typisk med stivhed i kæbemusklerne og spreder sig til resten af kroppen. Musklerne går i spasmer, som kan være meget smertefulde og kraftige. Bakterien vokser bedst i miljøer uden ilt, derfor er dybe og beskidte sår særligt farlige.

Kighoste – En bakteriel infektion i luftvejene forårsaget af Bordetella pertussis. Sygdommen udvikler sig i tre stadier, startende med symptomer, der ligner en almindelig forkølelse. I det andet stadium opstår der anfald af kraftig hoste, som ofte efterfølges af en hivende indånding. Hosteangrebene kan være så voldsomme, at de forårsager opkastning og åndenød. Det tredje stadium er en langsom helingsperiode, hvor hosten gradvist aftager. Bakterien påvirker luftvejenes slimhinder og forårsager kraftig irritation. Smitte sker gennem dråber fra hoste og nys.

Mæslinger – En viral infektion forårsaget af mæslingevirus, som spreder sig gennem hele kroppen. Sygdommen starter med høj feber, hoste og røde øjne. Efter nogle dage opstår der et karakteristisk rødt udslæt, som starter i ansigtet og spreder sig nedover kroppen. Viruset påvirker immunsystemet og gør kroppen mere modtagelig for andre infektioner. Udslættet består af små, røde pletter, som kan løbe sammen til større områder. Infektionen smitter meget let gennem dråber fra luftvejene.

Fåresyge – En viral infektion forårsaget af paramyxovirus, som især påvirker spytkirtlerne. Viruset forårsager hævelse og smerte i spytkirtlerne, særligt dem foran ørerne. Hævelsen giver ansigtet et karakteristisk oppustet udseende. Infektionen kan også sprede sig til andre kirtler i kroppen og forårsage betændelse. Viruset kan påvirke andre organer som bugspytkirtlen og kønskirtlerne. Smitte sker gennem dråber fra luftvejene ved hoste, nys eller tale.

Røde hunde – En viral infektion forårsaget af rubellavirus, som giver et mildt sygdomsforløb. Infektionen starter med let feber og generel utilpashed. Der opstår et fint, lyserødt udslæt, som begynder i ansigtet og spreder sig til resten af kroppen. Lymfekirtlerne, især dem bag ørerne og i nakken, bliver hævede og ømme. Udslættet varer typisk tre dage og forsvinder derefter. Viruset smitter gennem dråber fra luftvejene og er især farligt for gravide kvinder.

Skoldkopper – En viral infektion forårsaget af varicella-zoster-virus, som giver et karakteristisk blæreudslæt. Sygdommen starter med let feber og utilpashed, efterfulgt af røde pletter på huden. Pletterne udvikler sig til små, væskefyldte blærer, som klør kraftigt. Blærerne brister efter nogle dage og danner sårskorper. Nye blærer opstår i flere bølger over 4-7 dage. Efter gennemgået infektion forbliver viruset sovende i nervesystemet og kan senere forårsage helvedesild.