Indholdsfortegnelse
- Hvad er TREG02?
- Hvordan virker TREG02?
- Aktuelle kliniske forsøg med TREG02
- Hvilke patienter deltager i forsøgene?
- Hvordan gives TREG02-behandlingen?
- Sikkerhed og overvågning
- Hvad måles i forsøgene?
Hvad er TREG02?
TREG02 er en avanceret terapeutisk medicinsk produkt (ATMP), som består af regulatoriske T-celler[1][2]. Disse celler er en særlig type immunceller, der normalt findes i kroppen og hjælper med at kontrollere immunsystemets reaktioner[1][2].
TREG02 fremstilles ved at tage autologe (patientens egne) celler fra blodet og dyrke dem i laboratoriet, så de bliver mange flere[1][2]. De udviklede celler karakteriseres som CD4+CD25+FoxP3+, hvilket er videnskabelige markører, der viser, at cellerne er ægte regulatoriske T-celler[1].
Produktet leveres som en injektionsvæske og er udviklet af Charité Universitätsmedizin Berlin[1][2].
Hvordan virker TREG02?
Regulatoriske T-celler fungerer som kroppens naturlige “fredsbevarere” i immunsystemet[1][2]. Når disse celler gives til transplantationspatienter, er målet at hjælpe immunsystemet med at acceptere det transplanterede organ uden at angribe det[1][2].
Teorien bag behandlingen er, at TREG02 kan:
- Modulere immunsystemets respons, så det bliver mere tolerant over for det transplanterede organ[1][2]
- Reducere risikoen for afstødning[1][2]
- Potentielt gøre det muligt at reducere eller helt stoppe immunhæmmende medicin som tacrolimus[1][2]
Aktuelle kliniske forsøg med TREG02
Der pågår i øjeblikket to vigtige fase I/IIa kliniske forsøg med TREG02[1][2]:
LiveTreg-forsøget (levertransplantation)
Dette forsøg undersøger TREG02 hos patienter med levertransplantation[1]. Hovedmålet er at vurdere, om behandlingen er sikker og kan hjælpe patienter med permanent at stoppe deres tacrolimus-behandling[1].
ProTreg-forsøget (nyretransplantation)
Dette forsøg fokuserer på patienter med nyretransplantation og undersøger TREG02 som en supplerende behandling til standard immunhæmmende terapi[2]. Målet er at se, om behandlingen kan forbedre transplantatsikkerheden og potentielt reducere immunhæmmende medicin over tid[2].
Hvilke patienter deltager i forsøgene?
Levertransplantationspatienter (LiveTreg)
For at deltage i leverforløget skal patienter opfylde følgende kriterier[1]:
- Være mindst 18 år gamle
- Have fået en enkelt levertransplantation for mere end 24 måneder, men mindre end 60 måneder siden
- Have stabil leverfunktion
- Være i stabil behandling med tacrolimus i mindst 6 måneder
- Ingen tegn på autoimmun leversygdom
- Normale blodværdier
Nyretransplantationspatienter (ProTreg)
For nyreforløget gælder disse kriterier[2]:
- Alder mellem 18-70 år
- Kronisk nyresvigt med meget lav nyrefunktion
- Accepteret til organtransplantation
- Normale blodværdier
- Karnofsky score mellem 40-90 (mål for funktionsevne)
Hvem kan ikke deltage?
Begge forsøg udelukker patienter med[1][2]:
- Tidligere transplantation af andre organer
- Aktive infektioner som HIV, hepatitis B eller C
- Kræft eller kræftlignende tilstande
- Alvorlige hjerte- eller lungesygdomme
- Allergi over for behandlingskomponenter
- Igangværende behandling med andre immunhæmmende lægemidler
Hvordan gives TREG02-behandlingen?
TREG02 administreres som en intravenøs injektion direkte i patientens blodårer[1][2]. Behandlingen foregår på hospitalet under nøje overvågning af sundhedspersonale[1][2].
Forsøgene følger en “single ascending dose” tilgang, hvilket betyder, at forskellige patientgrupper får forskellige doser for at finde den sikreste og mest effektive dosis[1][2].
Sikkerhed og overvågning
Sikkerhed er den højeste prioritet i begge forsøg. Forskerne overvåger nøje for forskellige typer bivirkninger[1][2]:
Akutte reaktioner
Under og lige efter behandlingen overvåges der for[1][2]:
- Lungeproblemer
- Allergiske reaktioner og anafylaktiske reaktioner
- Hjerte-kar-problemer
- Andre akutte organproblemer
Immunsystemets oversuppression
Da TREG02 påvirker immunsystemet, overvåges der for tegn på, at immunforsvaret bliver for svagt[1][2]:
- Alvorlige eller opportunistiske infektioner
- Reaktivering af virus som CMV, EBV og polyomavirus
- Tidlig udvikling af kræft
Kroniske bivirkninger
Langtidsovervågning inkluderer[1][2]:
- Kræft relateret til celleterapien
- Autoimmune sygdomme
- Kroniske betændelsestilstande
- Blodforandringer ikke relateret til organfunktion
Hvad måles i forsøgene?
Primære effektmål
Det vigtigste mål i begge forsøg er at måle biopsi-bekræftet akut afstødning[1][2]. For levertransplantationspatienter måles dette inden for 14 måneder, mens det for nyretransplantationspatienter måles inden for 60 uger[1][2].
Afstødning vurderes ved hjælp af de internationale Banff-kriterier, som er standardmetoden til at klassificere transplantafstødning[1][2].
Sekundære effektmål
- Tid til første afstødningsepisode
- Sværhedsgrad af afstødning
- Niveauet af immunhæmmende medicin ved forsøgets slutning
- Forekomst af kronisk afstødning
- Behov for dialyse, re-transplantation eller tab af transplantat
- Bivirkninger fra reduceret immunhæmmende medicin
- Livskvalitet målt med SF-12 spørgeskema
Biomarkører
Forskerne måler forskellige biologiske markører i blodet for at forstå, hvordan TREG02 påvirker immunsystemet og organfunktionen[1][2]. Dette inkluderer både funktionelle og molekylære indekser, der kan vise behandlingens sikkerhed og effektivitet[1][2].



