Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Sodium Acetate (1-13C)

Natriumacetat (1-13C) er en speciel form af natriumacetat, der indeholder et stabilt isotop af kulstof kaldet kulstof-13. Dette stof bruges som et sporstof i kliniske forsøg til at måle forskellige processer i kroppen, særligt produktion af urinstof og fedtsyrer i leveren. Da kulstof-13 er et naturligt og uskadeligt isotop, kan forskere følge stoffets vej gennem kroppen og få værdifuld information om, hvordan forskellige sygdomme påvirker kroppens stofskifte.

Indholdsfortegnelse

Hvad er natriumacetat (1-13C)?

Natriumacetat (1-13C) er en specialiseret form af natriumacetat, der indeholder kulstof-13, et stabilt isotop af kulstof[1]. I modsætning til radioaktive isotoper er kulstof-13 helt naturligt og uskadeligt for mennesker, hvilket gør det ideelt til brug i kliniske forsøg[2].

Stoffet fungerer som et sporstof eller tracer, hvilket betyder, at forskere kan følge dets vej gennem kroppen og måle, hvordan det omdannes til andre stoffer[3]. Da kulstof-13 har en lidt anderledes masse end almindeligt kulstof-12, kan det påvises ved hjælp af specialiseret udstyr, selv i meget små mængder[4].

Anvendelsesområder i klinisk forskning

Natriumacetat (1-13C) bruges primært til at måle to vigtige processer i kroppen:

Urinstofproduktion

Når natriumacetat (1-13C) gives til patienter, kan forskere måle, hvor hurtigt kroppen producerer urinstof ved at følge kulstof-13 isotopet, der indbygges i urinstoffet[2][3]. Dette er særligt vigtigt for at forstå urinstofcyklusen – den proces, hvor leveren omdanner giftigt ammoniak til mindre skadeligt urinstof[5].

Fedtsyreproduktion

Stoffet bruges også til at måle de novo lipogenese – processen hvor leveren producerer nye fedtsyrer fra andre næringsstoffer[1][4]. Dette er vigtigt for at forstå, hvordan forskellige sygdomme påvirker kroppens fedtstofskifte[6].

Sygdomme der undersøges

Urinstofcyklusforstyrrelser

Ornithin transcarbamylase (OTC) mangel er den mest almindelige type urinstofcyklusforstyrrelse, som undersøges med natriumacetat (1-13C)[3][5][9]. Patienter med denne sygdom har defekte enzymer i urinstofcyklusen, hvilket kan føre til farligt høje niveauer af ammoniak i blodet[10].

Forsøgene måler ureagenese – hastigheden hvormed kroppen producerer urinstof – for at vurdere sygdommens sværhedsgrad og effekten af nye behandlinger[3][6].

Insulinresistens og metaboliske sygdomme

Insulinresistens er en tilstand, hvor kroppens celler ikke reagerer normalt på insulin[4]. Natriumacetat (1-13C) bruges til at undersøge, hvordan insulinresistens påvirker leverens produktion af både glukose og fedtstoffer[4][8].

Metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease (MASLD), tidligere kendt som fedtlever, er en komplikation ved diabetes og overvægt[4][8]. Forskere bruger sporstoffet til at forstå, hvordan overdreven fedtproduktion i leveren udvikles.

Mave-tarm problemer

Stoffet bruges også til at måle mavens tømningshastighed hos patienter med mave-tarm problemer[7]. Dette hjælper med at forstå, hvordan forskellige diæter påvirker fordøjelsen hos sengeliggende patienter.

Administration og dosering

Administrationsmåder

Natriumacetat (1-13C) gives på flere måder afhængigt af undersøgelsen:

  • Oralt: Som en opløsning, der drikkes gennem munden[1][2][7]
  • Intravenøst: Som kontinuerlig infusion direkte i blodåren[4][8]
  • Gennem sonde: Hos patienter med mavesonde[7]

Dosering

Doseringen varierer betydeligt afhængigt af undersøgelsens formål:

  • For urinstofmålinger: Typisk 27 mg/kg kropsvægt[5]
  • For fedtsyremålinger: 400 mg til 100 mg afhængigt af studiet[1][7]
  • For kontinuerlige infusioner: Gives over 15-23 timer[4][8]

Sikkerhed og bivirkninger

Natriumacetat (1-13C) betragtes som meget sikkert at bruge i kliniske forsøg[2][3]. Stoffet er:

  • Ikke-radioaktivt: Kulstof-13 er et stabilt isotop uden radioaktivitet
  • Naturligt forekommende: Kulstof-13 findes allerede i små mængder i alle levende organismer
  • Hurtigt omdannet: Kroppen behandler det som almindeligt acetat

I de rapporterede studier er der ikke beskrevet alvorlige bivirkninger direkte relateret til natriumacetat (1-13C)[1][2][3]. Deltagerne overvåges tæt under forsøgene med regelmæssige blod- og urinprøver for at sikre deres sikkerhed[6].

Oversigt over kliniske forsøg

Fase 1 studier

Flere fase 1 studier undersøger sikkerheden af natriumacetat (1-13C) hos raske frivillige[10]. Disse studier fokuserer på at etablere sikre doser og måle, hvordan stoffet optages og udskilles fra kroppen.

Fase 3 studier

Mere avancerede fase 3 studier bruger natriumacetat (1-13C) som et værktøj til at måle effekten af nye behandlinger for OTC-mangel[9]. I disse studier bruges stoffet til at vurdere, om genbehandling kan forbedre patienternes urinstofproduktion.

Observationsstudier

Langvarige observationsstudier følger patienter med OTC-mangel over flere år og bruger regelmæssige målinger med natriumacetat (1-13C) til at overvåge sygdommens udvikling[3][6].

Metodologiske studier

Nogle studier fokuserer på at forbedre selve måleteknikken og etablere normale værdier hos raske personer[6]. Dette hjælper med at standardisere brugen af natriumacetat (1-13C) som diagnostisk værktøj.

Aspekt Information
Stoffets navn Natriumacetat (1-13C)
Anvendelse Sporstof til måling af stofskifte i kliniske forsøg
Primære sygdomsområder Urinstofcyklusforstyrrelser, insulinresistens, fedtlever
Administrationsmåde Oralt (gennem munden) eller intravenøst (gennem drop)
Sikkerhed Sikkert – naturligt, ikke-radioaktivt isotop
Måleperiode 4-24 timer afhængigt af undersøgelsen
Forsøgstyper Fase 1-3 studier, tværsnits- og observationsstudier

FAQ

  • Hvad er natriumacetat (1-13C), og hvorfor bruges det i kliniske forsøg? Natriumacetat (1-13C) er en særlig form af natriumacetat, der indeholder kulstof-13, et stabilt isotop. Det bruges som sporstof i forskning til at måle, hvordan kroppen producerer urinstof og fedtsyrer. Da det er uskadeligt og naturligt, kan forskere følge stoffets vej gennem kroppen og få vigtig information om stofskiftet.
  • Hvilke sygdomme undersøges med natriumacetat (1-13C)? Stoffet bruges primært til at undersøge urinstofcyklusforstyrrelser som OTC-mangel, insulinresistens, fedtlever, og problemer med fedtsyremetabolismen. Det hjælper forskerne med at forstå, hvordan disse sygdomme påvirker kroppens evne til at behandle affaldsstoffer og producere energi.
  • Er natriumacetat (1-13C) sikkert at tage? Ja, natriumacetat (1-13C) betragtes som sikkert. Det er et naturligt isotop, der ikke er radioaktivt, og det findes allerede i små mængder i kroppen. Deltagerne i forsøgene følges tæt af lægerne for at sikre deres sikkerhed under hele processen.
  • Hvordan gives natriumacetat (1-13C) til patienter i forsøgene? Stoffet gives typisk gennem munden som en opløsning, der skal drikkes. I nogle forsøg gives det gennem drop direkte i blodåren. Dosen beregnes ud fra patientens vægt og det specifikke formål med undersøgelsen.
  • Hvor lang tid tager det at måle effekterne af natriumacetat (1-13C)? Målingerne varierer afhængigt af undersøgelsen, men typisk tager det mellem 4 og 24 timer at følge stoffets vej gennem kroppen. Deltagerne skal ofte give blod- og urinprøver på bestemte tidspunkter for at spore stoffets bevægelse og omdannelse.

Igangværende kliniske forsøg for Sodium Acetate (1-13C)

  • Undersøgelse af CMP-CPS-001 hos raske frivillige og personer med unormal heterozygot ornithin transcarbamylase (OTC) genotype ved enkelt og flere stigende doser

    Rekrutterer endnu ikke

    1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Holland

  • Afprøvning af DTX301 genterapi til behandling af sent udviklet OTC-mangel hos personer over 12 år

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Frankrig Tyskland Italien Holland Portugal Spanien

Ordliste

  • Natriumacetat (1-13C): En særlig form af natriumacetat, der indeholder kulstof-13 isotop, som bruges som sporstof til at måle stofskifteprocesser i kroppen
  • Sporstof: Et stof, der kan følges gennem kroppen for at undersøge, hvordan forskellige processer fungerer, uden at påvirke normale kropsfunktioner
  • Kulstof-13 isotop: En naturlig variant af kulstof, der er tungere end almindeligt kulstof, men ikke radioaktiv og derfor sikker at bruge
  • Urinstofcyklus: En vigtig proces i leveren, der omdanner giftige ammoniak til mindre skadelig urinstof, som udskilles gennem urinen
  • OTC-mangel: En sjælden genetisk sygdom, hvor kroppen ikke kan producere nok af enzymet ornithin transcarbamylase, hvilket påvirker urinstofcyklusen
  • De novo lipogenese: Processen hvor leveren laver nye fedtstoffer fra andre næringsstoffer som sukker og aminosyrer
  • Insulinresistens: En tilstand hvor kroppens celler ikke reagerer normalt på insulin, hvilket kan føre til type 2 diabetes
  • Biomarkør: Et målbart stof i kroppen, der kan fortælle noget om, hvordan en sygdom udvikler sig eller reagerer på behandling
  • Fedtlever (MASLD): En tilstand hvor der ophobes for meget fedt i leveren, hvilket kan føre til betændelse og skader
  • Hyperammonæmi: Farligt høje niveauer af ammoniak i blodet, som kan opstå ved urinstofcyklusforstyrrelser

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01757379
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01002469
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04717453
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06354088
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01560897
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04269122
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02290626
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06558422
  9. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-dtx301-genterapi-til-behandling-af-sent-udviklet-otc-mangel-hos-personer-over-12-ar/
  10. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-cmp-cps-001-hos-raske-frivillige-og-personer-med-unormal-heterozygot-ornithin-transcarbamylase-otc-genotype-ved-enkelt-og-flere-stigende-doser/