SIGVOTATUG VEDOTIN

Kliniske forsøg med SIGVOTATUG VEDOTIN undersøger, hvordan behandlingen virker hos personer med ikke-småcellet lungekræft og andre avancerede solide tumorer. Studierne ser især på effekt, sikkerhed og overlevelse i forskellige patientgrupper, både som førstevalg og efter tidligere behandling.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over de kliniske forsøg

Der er tre registrerede kliniske forsøg med SIGVOTATUG VEDOTIN i de oplysninger, der er givet her.[1][2][3] To af dem er fase 3-studier ved ikke-småcellet lungekræft, og ét er et fase 1-studie ved avancerede solide tumorer.[1][2][3]

Studier ved ikke-småcellet lungekræft

Det ene fase 3-studie undersøger personer med lokalt fremskreden, ikke-operabel eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft med høje PD-L1-niveauer.[1] Studiet sammenligner SIGVOTATUG VEDOTIN plus pembrolizumab med pembrolizumab alene for at se, om kombinationen kan forlænge både samlet overlevelse og progressionsfri overlevelse.[1]

Det andet fase 3-studie undersøger tidligere behandlet ikke-småcellet lungekræft og sammenligner SIGVOTATUG VEDOTIN med docetaxel.[2] Studiet ser også på en undergruppe kaldet IB6-high, som i materialet beskrives som en særlig gruppe, der analyseres separat.[2]

Studie i kombination med andre kræftlægemidler

Det tredje studie er et fase 1-forsøg i avancerede solide tumorer.[3] Her undersøges SIGVOTATUG VEDOTIN i kombination med andre kræftlægemidler, og målet er både at vurdere sikkerhed, tolerabilitet og antitumor-effekt samt at finde en anbefalet dosis.[3]

Studiet har en sikkerhedsdel, hvor forskerne ser efter bivirkninger og dosisbegrænsende toksicitet, som betyder bivirkninger, der kan sætte grænser for, hvor meget behandling man kan få.[3] Senere ser de også på bekræftet svarprocent, som viser, hvor mange tumorer der bliver mindre eller forsvinder efter behandling.[3]

Hvad forskerne måler

De vigtigste mål i fase 3-studierne er samlet overlevelse (OS) og progressionsfri overlevelse (PFS).[1][2] Samlet overlevelse betyder, hvor længe deltagerne lever efter at være kommet med i studiet, mens progressionsfri overlevelse betyder, hvor længe kræften ikke bliver værre.[1][2]

Ved vurdering af sygdommens størrelse og ændringer bruger forskerne RECIST v1.1, som er et standardsystem til at måle, om en tumor vokser, skrumper eller er uændret.[1][2] I det ene studie bliver resultaterne vurderet af BICR, som betyder, at uafhængige eksperter gennemgår billederne uden at kende behandlingen.[1][2]

I fase 1-studiet måler forskerne også bivirkninger efter NCI CTCAE version 5.0, som er et system til at beskrive, hvor milde eller alvorlige bivirkninger er.[3] De ser både på hyppighed, sværhedsgrad, tidspunkt, alvorlighed og om bivirkningerne kan være knyttet til behandlingen.[3]

Hvem der kan deltage

Deltagerne i de to fase 3-studier har ikke-småcellet lungekræft, men i forskellige sygdomsstadier.[1][2] Det ene studium omfatter personer med høje PD-L1-niveauer, mens det andet omfatter personer, som allerede har fået tidligere behandling.[1][2]

Fase 1-studiet omfatter personer med avancerede solide tumorer.[3] Det betyder kræft i faste organer eller væv, og ikke alle kræftformer er med i denne gruppe.[3]

De tre studier har forskellige målgrupper, så deltagelse afhænger af både kræfttype, sygdomsstadium og om man tidligere har fået behandling.[1][2][3]

Vigtige begreber i studierne

Interventionsstudie betyder, at forskerne giver en behandling og sammenligner resultaterne med en anden behandling eller kontrolgruppe.[1][2][3] Det gør det muligt at se, om den nye strategi virker bedre eller er lige så god som den nuværende behandling.[1][2][3]

Kontrolarm er den gruppe, som får den sammenligningsbehandling, forskerne bruger som reference.[1][2] I disse studier er kontrolarmen enten pembrolizumab alene eller docetaxel.[1][2]

Antitumor-effekt betyder, om behandlingen hjælper mod kræften, for eksempel ved at krympe tumoren eller bremse sygdommen.[3] I fase 1-studiet måles dette blandt andet med bekræftet objektiv responsrate, som viser hvor mange patienter der får en målbar tumorrespons.[3]

Status og størrelse på studierne

Alle tre studier er angivet som Authorised, hvilket betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2][3] Det største af de tre studier har planlagt 745 deltagere, det næste 635 deltagere, og fase 1-studiet har 162 deltagere.[1][2][3]

Trial ID Fase Tilstand Status Inklusion
NCT06758401 Phase 3 Lokalt fremskreden, ikke-operabel eller metastatisk ikke-småcellet lungekræft med høje PD-L1-niveauer Authorised 745
2023-503827-25-01 Phase 3 Tidligere behandlet ikke-småcellet lungekræft Authorised 635
NCT07227298 Phase 1 Avancerede solide tumorer Authorised 162

Igangværende kliniske forsøg for SIGVOTATUG VEDOTIN

  • Undersøgelse af ny behandling (sigvotatug vedotin) sammen med pembrolizumab til fremskreden lungekræft med høje PD-L1-niveauer

    Rekrutterer

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Frankrig +9
  • Undersøgelse af PF-08634404, sigvotatug vedotin og PF-08046054 til behandling af patienter med fremskreden kræft i organerne

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1
    Frankrig Tyskland Italien Spanien
  • Sammenligning af sigvotatug vedotin og docetaxel til behandling af ikke-småcellet lungekræft hos tidligere behandlede patienter

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland +7

Ordliste

  • Ikke-småcellet lungekræft: En almindelig type lungekræft. Den opfører sig anderledes end småcellet lungekræft og behandles ofte med andre typer medicin.
  • Lokalt fremskreden: Kræften er vokset mere i området, hvor den startede, men er ikke nødvendigvis spredt til andre steder i kroppen.
  • Ikke-operabel: Betyder, at kræften ikke kan fjernes med operation.
  • Metastatisk: Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.
  • Avancerede solide tumorer: Fremskreden kræft i faste organer eller væv, for eksempel lunge, bryst eller tarm.
  • Fase 1: Et tidligt forsøg, hvor forskerne især undersøger sikkerhed, bivirkninger og hvilken dosis der kan bruges.
  • Fase 3: Et større forsøg, hvor en behandling sammenlignes med en anden for at se, hvilken der virker bedst.
  • Samlet overlevelse (OS): Den tid deltagerne lever efter at være kommet med i studiet, uanset årsag.
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Den tid, hvor kræften ikke bliver værre.
  • RECIST v1.1: Et standardsystem, som forskere bruger til at måle, om en tumor bliver mindre, større eller er uændret.
  • BICR: Blinded independent central review, som betyder at uafhængige eksperter vurderer scanningsresultaterne uden at kende behandlingen.
  • Dosisbegrænsende toksicitet: Bivirkninger, der er så kraftige, at de kan sætte grænser for, hvor høj dosis der kan gives.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-behandling-sigvotatug-vedotin-sammen-med-pembrolizumab-til-fremskreden-lungekraeft-med-hoje-pd-l1-niveauer/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2023-503827-25-01
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-pf-08634404-sigvotatug-vedotin-og-pf-08046054-til-behandling-af-patienter-med-fremskreden-kraeft-i-organerne/