Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøget
- Hvem forsøget var for
- Studiedesign og fase
- Hvad forskerne målte
- Status og hvad den betyder
- Vigtige begreber i studiet
Oversigt over forsøget
Det registrerede studie havde titlen Study to Evaluate the Efficacy and Safety of ATI-045 in Atopic Dermatitis og undersøgte HUMANISED IGG1 KAPPA MONOCLONAL ANTIBODY AGAINST THYMIC STROMAL LYMPHOPOIETIN hos personer med atopisk dermatitis.[1]
Forsøget var et interventionelt studie, hvilket betyder, at deltagerne fik en aktiv behandling eller en kontrolbehandling, så forskerne kunne sammenligne resultaterne.[1]
Hvem forsøget var for
Studiet var målrettet patienter med moderat til svær atopisk dermatitis, som er en hudsygdom med kløe, rødme og tør hud.[1]
Den korte beskrivelse af studiet siger, at formålet var at vurdere behandlingens effekt hos patienter med moderat til svær AD, hvor AD betyder atopisk dermatitis.[1]
Der var planlagt 96 deltagere i forsøget.[1]
Studiedesign og fase
Forsøget var i fase 2, som er en fase, hvor man ser nærmere på, om en behandling virker, og om den ser sikker ud i en mindre gruppe patienter.[1]
Behandlingen blev sammenlignet med placebo, som er en kontrolbehandling uden aktivt lægemiddel.[1]
Interventionerne i studiet var ATI-045 givet som subkutan behandling og placebo til ATI-045.[1]
Hvad forskerne målte
Det vigtigste resultatmål var procentvis ændring fra baseline i EASI-score ved uge 24.[1]
EASI står for Eczema Area and Severity Index og er en skala, der bruges til at måle, hvor udbredt og svær eksemen er.[1]
At måle ændringen fra baseline betyder, at forskerne sammenligner resultatet efter behandlingen med udgangspunktet før behandlingen startede.[1]
Status og hvad den betyder
Studiets status var Withdrawn, hvilket betyder, at forsøget blev trukket tilbage.[1]
De givne data viser derfor et planlagt studie, men ikke et fuldt gennemført forsøg med rapporterede resultater.[1]
Vigtige begreber i studiet
Atopisk dermatitis er den sygdom, som forsøget undersøgte.[1]
EASI-score er det mål, forskerne brugte til at vurdere, om huden blev bedre eller dårligere.[1]
Placebo blev brugt som sammenligning, så man bedre kan se, om den undersøgte behandling gør en forskel.[1]
Subkutan betyder, at behandlingen gives under huden.[1]



