Diphenhydramine Hydrochloride Bp

Difenhydraminhydrochlorid BP er et antihistamin lægemiddel, der anvendes i kliniske forsøg til behandling af forskellige former for lymfekræft. Dette stof bruges ofte som støttemedicin under kræftbehandling for at mindske allergiske reaktioner og andre bivirkninger. I denne artikel får du information om, hvordan dette lægemiddel testes i kliniske forsøg og dets rolle i moderne kræftbehandling.

Indholdsfortegnelse

Hvad er difenhydraminhydrochlorid BP?

Difenhydraminhydrochlorid BP er et antihistamin lægemiddel, der tilhører gruppen af H1-receptorantagonister[1][2]. Dette stof blokerer histamin-receptorer i kroppen og bruges primært til at behandle allergiske reaktioner, kvalme og andre relaterede symptomer[1][2].

I kliniske forsøg klassificeres difenhydraminhydrochlorid BP under ATC-koden R06AA02, hvor “R06” henviser til antihistaminer til systemisk brug[1][2]. Lægemidlet indeholder også ammoniumchlorid BP som et hjælpestof[1][2].

Rolle i kliniske forsøg

I moderne kliniske forsøg spiller difenhydraminhydrochlorid BP en vigtig rolle som støttemedicin snarere end som hovedbehandling[1][2]. Lægemidlet bruges specifikt til at:

  • Forebygge og behandle allergiske reaktioner under immunterapi
  • Mindske kvalme og opkastning i forbindelse med kræftbehandling
  • Reducere risikoen for infusionsrelaterede reaktioner under CAR-T celleterapi
  • Forbedre patientkomfort under behandling

I de aktuelle forsøg kategoriseres difenhydraminhydrochlorid BP med mpRoleInTrial kode 4, hvilket indikerer dets rolle som støttemedicin[1][2].

Sygdomme der behandles

Difenhydraminhydrochlorid BP anvendes i kliniske forsøg, der fokuserer på behandling af forskellige former for lymfekræft:

Hodgkin lymfom

Hodgkin lymfom er en type kræft i lymfesystemet, der karakteriseres ved tilstedeværelsen af specielle kræftceller kaldet Reed-Sternberg celler[1]. I forsøg testes behandling af relapseret eller refraktær klassisk Hodgkin lymfom med CD30-positive celler[1].

Non-Hodgkin lymfom

Non-Hodgkin lymfom omfatter en bred gruppe af lymfekræftformer, herunder:

  • Follikulær lymfom – en langsomt voksende form
  • Marginal zone lymfom – en sjælden indolent form
  • Indolent non-Hodgkin lymfom generelt

Disse sygdomme behandles i forsøg, hvor patienter har relapseret eller refraktær kræft, hvilket betyder, at kræften enten er vendt tilbage efter behandling eller ikke reagerer på standardbehandling[2].

Dosering og administration

Doseringen af difenhydraminhydrochlorid BP i kliniske forsøg er nøje reguleret for at sikre både sikkerhed og effektivitet:

Dosering

  • Maksimal daglig dosis: 25 mg[2]
  • Maksimal total dosis: 25 mg[2]
  • Behandlingsperiode: Maksimalt 1 dag ad gangen[2]

Administrationsmetoder

Difenhydraminhydrochlorid BP kan gives på to måder:

  • Oral administration – som tabletter gennem munden
  • Intravenøs administration – direkte i blodåren som infusion

Valget af administrationsmetode afhænger af patientens tilstand og behandlingsprotokol[2].

Sikkerhed og bivirkninger

Difenhydraminhydrochlorid BP har en veletableret sikkerhedsprofil og bruges ikke som pædiatrisk formulering i de aktuelle forsøg[1][2].

Overvågning i forsøg

I kliniske forsøg overvåges patienter nøje for:

  • Dosisbegrænsende toksiciteter (DLT)
  • Forekomst og sværhedsgrad af bivirkninger
  • Alvorlige bivirkninger (SAE)
  • Immunogenicitet og antistofdannelse

Forsøgene inkluderer omfattende sikkerhedsopfølgning i op til 15 år for at evaluere langsigtede effekter[2].

Forsøgsresultater

De aktuelle kliniske forsøg med difenhydraminhydrochlorid BP viser lovende resultater:

Fase 1/2a forsøg

I et fase 1/2a forsøg med GEN3017 til behandling af CD30-positive lymfomer evalueres:

  • Bestemmelse af maksimal tolereret dosis (MTD)
  • Sikkerhed og tolerabilitet
  • Foreløbig antitumor aktivitet
  • Immunogenicitet og antistofreaktioner

Forsøget inkluderer både dosiseskalering og ekspansionskohorter for forskellige typer lymfom[1].

Fase 2 forsøg med CAR-T terapi

I et multicenterstudie af axicabtagene ciloleucel (CAR-T celleterapi) for indolent non-Hodgkin lymfom er det primære endepunkt at evaluere objektiv responsrate (ORR)[2].

Sekundære endepunkter inkluderer:

  • Komplet responsrate (CR)
  • Varighed af respons (DOR)
  • Progressionsfri overlevelse (PFS)
  • Samlet overlevelse (OS)
  • Niveauer af anti-CD19 CAR T-celler i blodet
  • Cytokin-niveauer i serum

Inklusionskriterier

Patienter, der kan deltage i forsøgene, skal opfylde specifikke kriterier:

  • Mindst 18 år gamle (16 år i USA og Australien for visse kohorter)
  • Histologisk bekræftet relapseret/refraktær lymfom
  • Mindst én målbar læsion ved PET- eller CT-skanning
  • ECOG performance status 0 eller 1
  • Bekræftet CD30-positivitet (for visse forsøg)

Forsøgene fortsætter med at rapportere resultater og sikkerhedsdata for at sikre optimal patientbehandling[1][2].

Aspekt Information
Lægemiddel Difenhydraminhydrochlorid BP – antihistamin
Rolle i forsøg Støttemedicin til forebyggelse af allergiske reaktioner
Sygdomme Hodgkin lymfom og non-Hodgkin lymfom
Dosering Maksimalt 25 mg dagligt
Administrationsform Oralt (tabletter) eller intravenøst (infusion)
Forsøgstyper Fase 1/2a sikkerhedsStudier og fase 2 effektStudier
Målgruppe Patienter med relapseret eller refraktær lymfekræft
Sikkerhedsprofil Veletableret og generelt sikkert

Igangværende kliniske forsøg for Diphenhydramine Hydrochloride Bp

  • Test af ny CAR-T behandling (axicabtagene ciloleucel) til patienter med tilbagevendende indolent lymfekræft

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Frankrig
  • Test af ny behandling (GEN3017) til patienter med Hodgkin eller non-Hodgkin lymfekræft

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland

Ordliste

  • Antihistamin: Et lægemiddel, der blokerer histamin-receptorer og bruges til at behandle allergiske reaktioner, kvalme og andre symptomer.
  • Hodgkin lymfom: En type kræft i lymfesystemet, der karakteriseres ved tilstedeværelsen af specielle kræftceller kaldet Reed-Sternberg celler.
  • Non-Hodgkin lymfom: En gruppe af kræftformer i lymfesystemet, der ikke indeholder Reed-Sternberg celler og omfatter mange forskellige undertyper.
  • CD30-positiv: Et protein på overfladen af visse kræftceller, som kan bruges som mål for målrettet behandling.
  • CAR-T celleterapi: En avanceret immunterapi, hvor patientens egne T-celler modificeres til at genkende og angribe kræftceller.
  • Maksimal tolereret dosis (MTD): Den højeste dosis af et lægemiddel, der kan gives uden at forårsage uacceptable bivirkninger.
  • Objektiv responsrate (ORR): Procentdelen af patienter, hvis tumor skrumper eller forsvinder helt som følge af behandlingen.
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Den tid, en patient lever uden at kræften bliver værre eller spreder sig.
  • Follikulær lymfom: En type indolent (langsomt voksende) non-Hodgkin lymfom, der udvikler sig i lymfekirtlerne.
  • Marginal zone lymfom: En sjælden form for indolent non-Hodgkin lymfom, der ofte opstår i områder uden for lymfekirtlerne.
  • Relapseret/refraktær: Kræft, der enten er vendt tilbage efter behandling (relapseret) eller ikke reagerer på standardbehandling (refraktær).
  • Fase 1/2a forsøg: Tidlige stadier af kliniske forsøg, hvor man tester sikkerhed og finder den rigtige dosis af nye behandlinger.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-behandling-gen3017-til-patienter-med-hodgkin-eller-non-hodgkin-lymfekraeft/
  2. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-car-t-behandling-axicabtagene-ciloleucel-til-patienter-med-tilbagevendende-indolent-lymfekraeft/