Clostridia, Cluster Xiva, Strain Relative Enterocloster Pacaense, Live

Enterocloster Pacaense er en levende bakteriestamme, der indgår som en del af det eksperimentelle lægemiddel VE202. Dette lægemiddel undersøges i kliniske forsøg som en potentiel behandling for colitis ulcerosa, en kronisk tarmbetændelse. VE202 består af 16 forskellige levende bakteriestammer, der skal hjælpe med at genoprette den naturlige balance af bakterier i tarmen hos patienter med mild til moderat colitis ulcerosa.

Indholdsfortegnelse

Hvad er VE202 og Enterocloster Pacaense?

VE202 er et eksperimentelt lægemiddel, der indeholder en blanding af 16 forskellige levende bakteriestammer, herunder Enterocloster Pacaense[1]. Dette lægemiddel er også kendt under navnet JNJ-72537634 og udvikles af Vedanta Biosciences[1].

Enterocloster Pacaense tilhører gruppen Clostridia, Cluster XIVa, som er en type bakterier, der naturligt findes i den menneskelige tarm[1]. Sammen med de andre bakteriestammer i VE202 skal disse bakterier hjælpe med at genoprette den naturlige tarmmikrobiota – det vil sige balancen af bakterier i tarmsystemet.

De 16 bakteriestammer i VE202 omfatter:

  • Enterocloster Pacaense (levende)
  • Hungatella Effluvii (levende)
  • Blautia Coccoides (levende)
  • Anaerostipes Hominis (levende)
  • Enterocloster Asparagiformis (levende)
  • Og 11 andre levende bakteriestammer fra forskellige familier

Lægemidlet fås som kapsler, der tages gennem munden[1]. Bakterierne måles i CFU/g (Colony Forming Units per gram), som angiver antallet af levende bakterier, der kan vokse og danne bakteriekolonier.

Colitis ulcerosa og behandlingsbehov

Colitis ulcerosa er en kronisk tarmbetændelse, der påvirker tyktarmen og endetarmen[1]. Sygdommen forårsager vedvarende betændelse i tarmslimhinden, som fører til symptomer som:

  • Blod i afføringen
  • Hyppig afføring
  • Mavesmerter
  • Træthed

Forsøget fokuserer på patienter med mild til moderat colitis ulcerosa[1]. Dette betyder, at patienterne har aktive symptomer, men ikke den mest alvorlige form af sygdommen. Sygdommen skal strække sig mindst 15 cm fra endetarmsåbningen for at kvalificere til forsøget.

Målet med VE202-behandlingen er at bruge de levende bakterier til at påvirke immunsystemet og reducere betændelsen i tarmen. Teorien er, at en sund bakteriebalance kan hjælpe med at dæmpe den overdrevne immunreaktion, der forårsager colitis ulcerosa.

Forsøgsdesign og metode

Det kliniske forsøg med VE202 er et fase 2-studie, som er randomiseret, double-blind og placebo-kontrolleret[1]. Dette betyder:

  • Randomiseret: Deltagerne tildeles tilfældigt til enten behandling eller placebo
  • Double-blind: Hverken patienter eller læger ved, hvem der får aktivt lægemiddel
  • Placebo-kontrolleret: Nogle deltagere får inaktive kapsler til sammenligning

Forsøget består af flere dele:

  1. Del 1, 2 og 3: Double-blind behandling med VE202 eller placebo
  2. Del 4: Åben behandling, hvor alle får VE202

I den åbne del (Del 4) ved både patienter og læger, at alle får det aktive lægemiddel[1]. Dette giver mulighed for at indsamle yderligere data om langtidseffekter og sikkerhed.

Hvem kan deltage i forsøget?

For at deltage i forsøget skal patienterne opfylde specifikke kriterier[1]:

Inklusionskriterier:

  • Alder mellem 18 og 75 år
  • Dokumenteret diagnose af colitis ulcerosa i mindst 3 måneder
  • Aktiv mild til moderat sygdom med Mayo-score på 4-8 point
  • Sygdommen skal strække sig mindst 15 cm fra endetarmsåbningen
  • Aldrig tidligere behandlet med biologiske lægemidler, JAK-hæmmere eller andre avancerede behandlinger
  • Stabile doser af nuværende medicin i mindst 8 uger

Særlige krav til medicin:

Hvis patienten tager kortikosteroider (binyrebarkhormon), skal dosen være stabil i mindst 4 uger og maksimalt 10 mg prednisolon dagligt eller 9 mg budesonid dagligt[1].

Eksklusionskriterier:

  • Crohns sygdom eller ubestemmelig colitis
  • Allergi over for vancomycin eller VE202
  • Andre tarmsygdomme som Clostridioides difficile-infektion
  • Brug af antibiotika inden for 4 uger før forsøget
  • Brug af probiotika inden for 2 uger før forsøget
  • Aktiv infektion eller feber

Behandlingsplan og dosering

Behandlingen med VE202 gives i 8 uger i den første del af forsøget[1]. Lægemidlet tages som kapsler gennem munden, og den nøjagtige dosering måles i CFU/g.

Under behandlingen skal patienterne:

  • Fortsætte deres nuværende colitis ulcerosa-medicin i stabile doser
  • Undgå antibiotika og probiotika
  • Møde op til regelmæssige kontrolbesøg
  • Aflevere blod- og afføringsprøver til analyser

Patienterne skal også være ajour med tarmkræftscreening ifølge lokale retningslinjer, da personer med colitis ulcerosa har øget risiko for tarmkræft[1].

Måling af behandlingseffekt

Det primære slutpunkt i forsøget er endoskopisk respons efter 8 ugers behandling[1]. Dette måles ved:

  • Fleksibel sigmoidoskopi på dag 56 af behandlingen
  • Reduktion på mindst 1 point i Mayo endoskopisk subscore
  • Sammenligning med baseline-undersøgelsen før behandling

Sigmoidoskopi er en undersøgelse, hvor lægen bruger en tynd, fleksibel kikkert til at se ind i den nederste del af tyktarmen[1]. Dette gør det muligt at vurdere graden af betændelse og healing af tarmslimhinden.

Mayo-scoren er et standardiseret pointsystem, der bruges til at måle sværhedsgraden af colitis ulcerosa. Den inkluderer:

  • Afføringshyppighed
  • Blødning fra endetarmen
  • Tarmslimhindens udseende ved kikkertundersøgelse
  • Lægens overordnede vurdering

Sikkerhed og overvågning

Sikkerheden af VE202 overvåges nøje gennem hele forsøget[1]. De primære sikkerhedsmål inkluderer:

  • Alvorlige bivirkninger relateret til VE202
  • Grad 3 eller højere bivirkninger relateret til behandlingen
  • Alle behandlingsrelaterede bivirkninger

Da VE202 indeholder levende bakterier, er der særlig fokus på at overvåge for:

  • Infektioner
  • Mave-tarm-problemer
  • Allergiske reaktioner
  • Forandringer i tarmens bakteriesammensætning

Patienter, der får kortikosteroider, overvåges særligt nøje, da disse lægemidler kan påvirke immunforsvaret og øge risikoen for infektioner[1].

I den åbne del (Del 4) af forsøget fortsætter overvågningen af sikkerhed og bivirkninger[1]. Dette giver forskerne mulighed for at indsamle langtidsdata om sikkerheden ved længere tids behandling med VE202.

Forsøget har også specifikke sikkerhedsforanstaltninger for kvinder i den fødedygtige alder og mænd, der kan få børn, for at sikre, at behandlingen ikke påvirker fertilitet eller graviditet[1].

Emne Information
Lægemiddel VE202 indeholdende Enterocloster Pacaense og 15 andre levende bakteriestammer
Sygdom Mild til moderat colitis ulcerosa
Forsøgstype Fase 2, randomiseret, double-blind, placebo-kontrolleret
Behandlingsvarighed 8 uger (første del)
Deltagere Voksne 18-75 år med colitis ulcerosa i mindst 3 måneder
Primært mål Endoskopisk respons efter 8 ugers behandling
Dosering Kapsler taget gennem munden
Overvågning Sikkerhed og bivirkninger

Igangværende kliniske forsøg for Clostridia, Cluster Xiva, Strain Relative Enterocloster Pacaense, Live

  • Afprøvning af VE202-behandling til voksne med mild til moderat colitis ulcerosa (tarmbetændelse)

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Bulgarien Tjekkiet Ungarn Litauen Holland Polen

Ordliste

  • Colitis ulcerosa: En kronisk tarmbetændelse, der påvirker tyktarmen og endetarmen. Sygdommen forårsager betændelse, sår og blødninger i tarmslimhinden.
  • Mayo-score: Et pointsystem, der bruges til at måle sværhedsgraden af colitis ulcerosa. Scoren omfatter symptomer som afføringshyppighed, blødning og tarmslimhindens udseende.
  • Sigmoidoskopi: En undersøgelse hvor lægen bruger en tynd, fleksibel kikkert til at se ind i den nederste del af tyktarmen og endetarmen for at vurdere betændelse.
  • Endoskopisk respons: En forbedring i tarmslimhindens udseende, der kan ses ved kikkertundersøgelse. Det betyder, at betændelsen er blevet mindre.
  • Levende bakteriestammer: Bakterier, der er i live og kan vokse i tarmen. De bruges til at genoprette den naturlige bakteriebalance i tarmsystemet.
  • Placebo-kontrolleret: En type forsøg, hvor nogle deltagere får aktivt lægemiddel, mens andre får en inaktiv behandling (placebo) til sammenligning.
  • Double-blind: Et forsøgsdesign, hvor hverken patienten eller lægen ved, om patienten får aktivt lægemiddel eller placebo.
  • CFU: Colony Forming Units – et mål for antallet af levende bakterier, der kan vokse og danne kolonier.
  • Biologisk behandling: Avancerede lægemidler lavet af levende celler, der målretter specifikke dele af immunsystemet for at behandle betændelse.
  • JAK-hæmmere: En type lægemidler, der blokerer specifikke enzymer i immunsystemet for at reducere betændelse.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-ve202-behandling-til-voksne-med-mild-til-moderat-colitis-ulcerosa-tarmbetaendelse/