Indholdsfortegnelse
- Hvad er Beltavac?
- De kliniske forsøg
- Behandlingsmetode og dosering
- Hvem kan deltage?
- Måling af behandlingseffekt
- Sikkerhed og bivirkninger
Hvad er Beltavac?
Beltavac er en allergivaccine, der indeholder et polymeriseret ekstrakt af fem forskellige græspollentyper[1][2]. De fem græstyper er:
- Dactylis glomerata (hundegræs)
- Festuca pratensis (engsvingel)
- Lolium perenne (almindelig rajgræs)
- Phleum pratense (timotejgræs)
- Poa pratensis (engrapgræs)
Hver græstype er repræsenteret i lige store mængder (1:1:1:1:1) i ekstraktet[1][2]. Lægemidlet fremstilles som en suspension til injektion, der gives under huden som en form for immunoterapi[1][2].
Det aktive stof er klassificeret under ATC-kode V01AA02 som “GRASS POLLEN” og produceres af PROBELTE PHARMA[1][2]. Polymeriseringen af ekstraktet er en særlig kemisk proces, der modificerer allergenmolekylerne for at gøre behandlingen mere sikker, samtidig med at den immunologiske effekt bevares.
De kliniske forsøg
Der gennemføres to større kliniske forsøg med Beltavac for at undersøge behandlingens effektivitet. Begge forsøg er randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede studier[1][2].
Det første forsøg (2023-510033-28-00) har til formål at “etablere den optimale terapeutiske dosis af Beltavac med et polymeriseret ekstrakt af græsblanding administreret i et rush regimen til behandling af allergisk rhinoconjunctivitis”[1].
Det andet forsøg (2025-520581-22-00) har samme hovedmål med fokus på at “etablere den optimale terapeutiske dosis af Beltavac med et polymeriseret ekstrakt af græsblanding administreret i et rush regimen til behandling af allergisk rhinoconjunctivitis”[2].
Forsøgene fokuserer på behandling af allergisk rhinoconjunctivitis – en tilstand der kombinerer næseallergi (rhinitis) og øjenallergi (conjunctivitis) forårsaget af eksponering for græspollen[1][2].
Behandlingsmetode og dosering
Beltavac gives som subkutane injektioner (injektioner under huden) efter en særlig behandlingsplan kaldet rush regimen[1][2].
Behandlingsskemaet består af:
- På dag 1: To injektioner – først 0,2 ml i den ene arm, derefter 0,3 ml i den anden arm 30 minutter senere[1]
- Efterfølgende: En enkelt injektion på 0,5 ml én gang om måneden i 5 måneder[1]
I forsøgene testes forskellige doser:
- 2 RC/ml (lav dosis)[1][2]
- 5 RC/ml (mellem dosis)[1][2]
- 11 RC/ml (høj dosis – kun i det andet forsøg)[2]
- Placebo (inaktiv kontrol)[1][2]
Deltagerne randomiseres i lige store grupper til at modtage enten en af de aktive doser eller placebo[1][2]. Den maksimale behandlingsperiode er 24 måneder[1][2].
Hvem kan deltage?
For at deltage i forsøgene skal personer opfylde flere specifikke kriterier. Deltagerne skal være mellem 18 og 65 år gamle og være i god fysisk og mental sundhed[1][2].
Den vigtigste betingelse er at have en bekræftet diagnose af græspollenallergi baseret på følgende kriterier[1][2]:
- Medicinsk historie med allergisk rhinoconjunctivitis for græspollenallergener i mindst de foregående to pollensæsoner
- Moderat til svær rhinitis for græspollenallergener i mindst de foregående to pollensæsoner
- Positiv hudpriktest med græspollenallergener (minimum 3 mm reaktion)
- Specifik IgE mod græspollenallergener i serum (minimum CAP klasse 3 eller højere, ≥3.5 kU/L)
- Phl p1 og/eller Phl p5 specifik IgE i serum ≥ 3,5 kU/l
- Positiv konjunktival provokationstest med en total symptomscore ≥ 5
- Behandling med antiallergisk medicin i mindst den foregående pollensæson
Personer med astma kan også deltage, men kun hvis de har kontrolleret astma ifølge GINA retningslinjer (trin 1-3)[1][2]. For astmatikere skal FEV1 være ≥80% af personens referenceværdi[1][2].
Der er mange eksklusions kriterier, herunder[1][2]:
- Tidligere immunoterapi med græspollenallergener inden for de sidste 5 år
- Igangværende immunoterapi med græspollen eller andre allergener
- Historie med svære systemiske reaktioner og/eller anafylaksi
- Ukontrolleret astma
- Svære autoimmune sygdomme
- Immundefekter eller immunsuppression
- Graviditet eller amning
Måling af behandlingseffekt
Det primære endepunkt i begge forsøg er andelen af patienter, hvis reaktivitet over for konjunktival provokationstest (CPT) med græsekstrakt falder mellem baseline og besøg 7[1][2]. Dette betyder, at den titrerede 10-folds trin allergenkoncentration, der kræves for at udvikle en positiv respons, skal være mindst en dosis højere end før behandling.
Det første forsøg har sekundære endepunkter, der inkluderer[1]:
- Kombineret næse- og konjunktival symptomscore og redningsmedikationscore (CSMS) under peak pollensæson via dagbogsapp
- Næse- og konjunktival symptomscore under peak pollensæson
- Rhinoconjunctivitis daglig medikationscore under peak pollensæson
Det andet forsøg fokuserer på immunologiske parametre som sekundære endepunkter[2]:
- Serumværdier af total IgE, græsspecifik IgE og IgG4 ved baseline og slutbesøg
- Serum Phl p1 og Phl p5 specifik IgE og IgG4 værdier ved baseline og slutbesøg
Deltagerne skal bruge en PROGRASS dagbogsapp til at registrere symptomer og medicinforbrug under pollensæsonen[1]. Denne digital tilgang giver forskerne detaljerede, realtidsdata om behandlingens effekt på hverdagssymptomer.
Sikkerhed og bivirkninger
Begge forsøg har omfattende sikkerhedsforanstaltninger og eksklusionskriterier for at sikre deltagernes sikkerhed. Personer med historie om svære allergiske reaktioner eller anafylaksi kan ikke deltage[1][2].
Behandlingen kræver, at deltagerne ikke har kontraindikationer for brug af adrenalin (inklusive hyperthyreoidisme), da dette kan være nødvendigt i tilfælde af en alvorlig allergisk reaktion[1][2].
Der er også restriktioner på samtidig medicin, herunder[1][2]:
- Systemiske immunsuppressive lægemidler
- Beta-blokkerere
- Anti-IgE antistoffer, mastcellestabilisatorer eller anti-leukotrienagenter
- Tricykliske antidepressiva med potente antihistaminegenskaber
Deltagerne skal have normale nyre- og leverfunktioner og må ikke have aktive maligne sygdomme eller svære kroniske sygdomme[1][2]. Vaccination er ikke tilladt under hele behandlingsperioden, undtagen influenza- og SARS-CoV-2-vaccinationer[1][2].



