Europas førende søgning efter kliniske forsøg

(R)-1-(Tert-Butyl)-N-(8-(2-((1-Methyl-1H-Pyrazol-4-Yl)Amino)Pyrimidin-4-Yl)-2-(Oxetan-3-Yl)-2,3,4,5-Tetrahydro-1H-Benzo[C]Azepin-5-Yl)-1H-1,2,3-Triazole-4-Carboxamide

BIIB091 er et eksperimentelt lægemiddel, der undersøges i kliniske forsøg som en potentiel behandling for attakvis multipel sklerose (MS). Dette lægemiddel, hvis aktive stof har det komplekse kemiske navn (R)-1-(tert-butyl)-N-(8-(2-((1-methyl-1H-pyrazol-4-yl)amino)pyrimidin-4-yl)-2-(oxetan-3-yl)-2,3,4,5-tetrahydro-1H-benzo[c]azepin-5-yl)-1H-1,2,3-triazole-4-carboxamide, er endnu ikke godkendt til behandling. Det undersøges både som enkeltbehandling og i kombination med et allerede godkendt MS-lægemiddel kaldet diroximelfumarat for at vurdere dets sikkerhed og effekt på hjernebetændelse hos patienter med attakvis MS.

Indholdsfortegnelse

Hvad er BIIB091?

BIIB091 er et eksperimentelt lægemiddel, der udvikles af lægemiddelfirmaet Biogen til behandling af multipel sklerose[1]. Lægemidlets aktive stof har det komplekse kemiske navn (R)-1-(tert-butyl)-N-(8-(2-((1-methyl-1H-pyrazol-4-yl)amino)pyrimidin-4-yl)-2-(oxetan-3-yl)-2,3,4,5-tetrahydro-1H-benzo[c]azepin-5-yl)-1H-1,2,3-triazole-4-carboxamide[1].

BIIB091 er klassificeret som et lille molekyle lægemiddel, hvilket betyder, at det er en kemisk forbindelse, der er designet til at trænge ind i celler og påvirke specifikke biologiske processer[1]. Lægemidlet kommer i tabletform og tages gennem munden[1].

Det er vigtigt at understrege, at BIIB091 stadig er under udvikling og ikke er godkendt til behandling af nogen sygdomme. Lægemidlet gennemgår i øjeblikket kliniske forsøg for at teste dets sikkerhed og effekt[1].

Det kliniske forsøg med BIIB091

Det aktuelle kliniske forsøg med BIIB091 er et fase 2-studie, hvilket betyder, at det er det andet trin i den kliniske udvikling af lægemidlet[1]. Forsøget har fået navnet “FUSION” og er designet som et randomiseret, blindet og aktivt kontrolleret studie[1].

Forsøget er opdelt i to dele med forskellige formål[1]:

  • Del 1: Undersøger sikkerheden og tolerabiliteten af BIIB091 som enkeltbehandling (monoterapi) hos patienter med attakvis multipel sklerose[1]
  • Del 2: Evaluerer effekten af BIIB091 i kombination med diroximelfumarat sammenlignet med diroximelfumarat alene, med fokus på aktiv betændelse i centralnervesystemet målt ved MR-scanninger[1]

Diroximelfumarat er et allerede godkendt lægemiddel til behandling af multipel sklerose, så forsøget sammenligner den nye kombinationsbehandling med en eksisterende effektiv behandling[1].

Hvilken sygdom behandler BIIB091?

BIIB091 undersøges som en potentiel behandling for attakvis multipel sklerose (RMS – Relapsing Forms of Multiple Sclerosis)[1]. Dette inkluderer to undertyper af multipel sklerose:

  • Attakvis-remitterende multipel sklerose (RRMS): Karakteriseret ved tydelige attakperioder efterfulgt af perioder med forbedring eller stabilitet[1]
  • Aktiv sekundær progressiv multipel sklerose (SPMS): En form hvor sygdommen gradvist forværres, men stadig viser tegn på aktiv betændelse[1]

Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber centralnervesystemet (hjernen og rygmarven), hvilket forårsager betændelse og skade på nervevævet[1].

Hvem kan deltage i forsøget?

For at kunne deltage i forsøget med BIIB091 skal patienter opfylde specifikke kriterier[1]:

Inklusionskriterier

  • Diagnose af attakvis multipel sklerose i overensstemmelse med 2017 Revised McDonald-kriterierne[1]
  • Tiden siden første MS-symptomer skal være mindre end 20 år[1]
  • EDSS-score (Expanded Disability Status Scale) mellem 0 og 5,0 ved screening og baseline[1]
  • Mindst én af følgende aktivitetsindikatorer skal være opfyldt[1]:
    • To eller flere kliniske attakforløb i de sidste 24 måneder (men ikke inden for 30 dage før behandlingsstart) med mindst ét attakforløb i de sidste 12 måneder
    • Mindst ét klinisk attakforløb inden for de sidste 24 måneder og mindst én ny MR-læsion inden for de sidste 12 måneder
    • Mindst én gadolinium-forstærkende læsion på hjerne-MR inden for 6 måneder før randomisering

Eksklusionskriterier

Patienter kan ikke deltage, hvis de har[1]:

  • Diagnose af primær progressiv multipel sklerose (PPMS)[1]
  • Haft et MS-attakforløb inden for 30 dage før behandlingsstart[1]
  • Historie med alvorlige allergiske reaktioner over for BIIB091, diroximelfumarat eller deres hjælpestoffer[1]
  • Tegn på SARS-CoV-2-infektion inden for de sidste 4 uger[1]
  • Historie med HIV-infektion eller positive test for HIV[1]
  • Nuværende eller tidligere hepatitis B eller C-infektion[1]
  • Deltagelse i andre kliniske forsøg inden for 90 dage eller 5 halveringstider af det undersøgte lægemiddel[1]

Hvordan gives behandlingen?

BIIB091 administreres som tabletter, der tages gennem munden[1]. I forsøget kan behandlingsperioden vare op til 48 uger, afhængigt af hvilken del af studiet patienten deltager i[1].

Afhængigt af hvilken behandlingsgruppe patienten tilfældigt tildeles, vil de modtage[1]:

  • BIIB091 alene (monoterapi) – i del 1 af forsøget
  • BIIB091 kombineret med diroximelfumarat – i del 2 af forsøget
  • Diroximelfumarat alene – som kontrolgruppe i del 2 af forsøget

Den maksimale behandlingsperiode er sat til 48 uger for at give forskerne tilstrækkeligt tid til at vurdere både kortsigtede og længerevarende effekter af behandlingen[1].

Hvad måles i forsøget?

Primære målinger

Forsøget har forskellige primære endepunkter for hver del[1]:

  • Del 1: Antallet af deltagere, der oplever bivirkninger og alvorlige bivirkninger, for at vurdere sikkerheden af BIIB091 som enkeltbehandling[1]
  • Del 2: Det samlede antal nye T1 gadolinium-forstærkende læsioner på MR-scanninger, som måler aktiv betændelse i centralnervesystemet[1]

Sekundære målinger

Forsøget måler også en række sekundære endepunkter for at få et komplet billede af lægemidlets effekt[1]:

  • Samlet antal nye eller forstørrede T2 hyperintense læsioner på MR-scanninger[1]
  • Den samlede størrelse (volumen) af nye eller forstørrede T2 hyperintense læsioner[1]
  • Ændringer i hjertets rytme og funktion målt ved EKG (elektrokardiogram)[1]
  • Ændringer i hjertefrekvens[1]
  • Antal deltagere med klinisk betydningsfulde EKG-abnormiteter[1]

MR-scanninger som hovedmåling

Magnetisk resonans (MR) scanninger af hjernen er den primære metode til at måle lægemidlets effekt[1]. Forskerne kigger specifikt efter:

  • Gadolinium-forstærkende læsioner: Områder der lyser op på scanningen efter indgivelse af kontraststof, hvilket viser aktiv betændelse[1]
  • T2 hyperintense læsioner: Hvide pletter på scanningen, der viser områder med skade eller betændelse i hjernevævet[1]

Ved at sammenligne antallet og størrelsen af disse læsioner før og under behandling kan forskerne vurdere, om BIIB091 kan reducere den aktive betændelse i centralnervesystemet hos patienter med multipel sklerose[1].

Aspekt Information
Lægemiddelnavn BIIB091
Lægemiddeltype Eksperimentelt lille molekyle lægemiddel i tabletform
Behandlingsområde Attakvis multipel sklerose (RMS)
Administration Oral (gennem munden) som tabletter
Forsøgstype Fase 2 klinisk forsøg i to dele
Behandlingsvariant Både som enkeltbehandling og i kombination med diroximelfumarat
Primært formål Undersøge sikkerhed og effekt på hjernebetændelse
Behandlingsvarighed Op til 48 uger
Hovedmåling Antal nye gadolinium-forstærkende læsioner på MR-scanninger
Status Under klinisk afprøvning – ikke godkendt til behandling

FAQ

  • Hvad er BIIB091, og hvordan adskiller det sig fra andre MS-lægemidler? BIIB091 er et eksperimentelt lægemiddel i tabletform, der udvikles specielt til behandling af attakvis multipel sklerose. Det er et såkaldt lille molekyle, som betyder, at det er designet til at trænge ind i hjernen og påvirke specifikke processer, der forårsager betændelse i centralnervesystemet. I modsætning til mange andre MS-lægemidler er BIIB091 stadig under udvikling og ikke godkendt til behandling.
  • Hvem kan deltage i kliniske forsøg med BIIB091? Patienter med attakvis multipel sklerose kan potentielt deltage, hvis de opfylder specifikke kriterier. Dette inkluderer personer med attakvis-remitterende MS eller aktiv sekundær progressiv MS, der har haft symptomer i mindre end 20 år, og som har en EDSS-score mellem 0 og 5,0. Deltagere skal også have haft mindst ét attakforløb inden for de sidste 12-24 måneder eller vise tegn på aktiv sygdom på MR-scanninger.
  • Hvilke bivirkninger eller risici er der ved BIIB091? Da BIIB091 stadig er under klinisk afprøvning, er den fulde profil af bivirkninger endnu ikke kendt. Det primære formål med de nuværende forsøg er netop at undersøge lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet. Forskerne overvåger nøje alle bivirkninger og alvorlige bivirkninger hos deltagere for at vurdere, om lægemidlet er sikkert nok til at fortsætte udviklingen.
  • Hvordan administreres BIIB091, og hvor længe varer behandlingen? BIIB091 gives som tabletter, der tages gennem munden. I de kliniske forsøg kan behandlingsperioden vare op til 48 uger, afhængigt af hvilken del af studiet patienten deltager i. Lægemidlet kan gives enten alene eller i kombination med diroximelfumarat, afhængigt af hvilken behandlingsgruppe patienten tildeles.
  • Hvad måles for at vurdere, om BIIB091 virker? Forskerne bruger MR-scanninger af hjernen til at måle lægemidlets effekt. De kigger specifikt på antallet af nye betændelseslæsioner, der lyser op på scanningerne efter indgivelse af kontraststof (gadolinium-forstærkende læsioner). De måler også nye eller forstørrede læsioner på T2-sekvenser og den samlede mængde af disse læsioner for at vurdere, om BIIB091 kan reducere aktiv betændelse i centralnervesystemet.

Igangværende kliniske forsøg for (R)-1-(Tert-Butyl)-N-(8-(2-((1-Methyl-1H-Pyrazol-4-Yl)Amino)Pyrimidin-4-Yl)-2-(Oxetan-3-Yl)-2,3,4,5-Tetrahydro-1H-Benzo[C]Azepin-5-Yl)-1H-1,2,3-Triazole-4-Carboxamide

  • Undersøgelse af hvordan BIIB091 alene eller sammen med diroximelfumarat virker og er sikkert hos voksne med attakvis multipel sklerose

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Bulgarien Tjekkiet Tyskland Italien Polen Rumænien +1

Ordliste

  • Attakvis multipel sklerose (RMS): En form for multipel sklerose karakteriseret ved tydelige attakperioder (relapse) efterfulgt af perioder med forbedring eller stabilitet. Inkluderer attakvis-remitterende MS og aktiv sekundær progressiv MS.
  • EDSS (Expanded Disability Status Scale): En standardiseret skala fra 0 til 10, der bruges til at måle graden af handicap hos MS-patienter. 0 betyder ingen handicap, mens højere tal indikerer større funktionsnedsættelse.
  • Gadolinium-forstærkende (GdE) læsioner: Områder i hjernen eller rygmarven, der lyser op på MR-scanninger efter indgivelse af kontraststof (gadolinium). Disse læsioner viser aktiv betændelse i centralnervesystemet.
  • T2 hyperintense læsioner: Hvide pletter på MR-scanninger, der viser områder med skade eller betændelse i hjernevævet. Nye eller forstørrede T2-læsioner indikerer sygdomsaktivitet.
  • Diroximelfumarat (DRF): Et godkendt lægemiddel til behandling af attakvis multipel sklerose, som arbejder ved at reducere betændelse i centralnervesystemet.
  • Lille molekyle lægemiddel: Et kemisk lægemiddel med lav molekylvægt, der kan trænge ind i celler og påvirke specifikke biologiske processer inde i cellerne.
  • Centralnervesystemet (CNS): Hjernen og rygmarven sammen. Det er det område, der primært påvirkes af multipel sklerose.
  • Monoterapi: Behandling med kun ét lægemiddel, i modsætning til kombinationsbehandling med flere lægemidler samtidig.
  • Randomiseret klinisk forsøg: Et videnskabeligt studie hvor deltagere tilfældigt tildeles forskellige behandlinger for at teste sikkerheden og effekten af nye lægemidler.
  • McDonald-kriterier: Internationale standardkriterier, der bruges til at diagnosticere multipel sklerose baseret på kliniske symptomer og MR-fund.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-hvordan-biib091-alene-eller-sammen-med-diroximelfumarat-virker-og-er-sikkert-hos-voksne-med-attakvis-multipel-sklerose/