Fludarabin er et kemoterapi-lægemiddel, der bruges til at forberede kroppen før stamcelletransplantation. Det hjælper med at fjerne eller svække patientens eget immunsystem og kræftceller, så de nye stamceller kan etablere sig i kroppen.

Melphalan er et kemoterapi-lægemiddel, der arbejder sammen med fludarabin for at forberede kroppen til stamcelletransplantation. Det hjælper med at ødelægge kræftceller og undertrykkere patientens immunsystem, så de transplanterede stamceller kan vokse og udvikle sig.

Post-transplant cyclophosphamid (PTCy) er en behandling, der gives efter stamcelletransplantationen. Det hjælper med at forhindre, at de nye stamceller angriber patientens krop, hvilket kaldes graft-versus-host sygdom. Dette lægemiddel gives for at beskytte patienten mod denne alvorlige komplikation.

Anti-thymocyt globulin (ATG) er et immunundertrykkende lægemiddel, der gives som en del af forberedelses-behandlingen før stamcelletransplantation. Det hjælper med at svække patientens immunsystem yderligere og reducerer risikoen for afstødning af de nye stamceller samt graft-versus-host sygdom.

Akut myeloid leukæmi – En kræftform der opstår i knoglemarven, hvor de hvide blodlegemer udvikler sig abnormt og hurtigt. Sygdommen påvirker kroppens evne til at producere sunde blodceller. De unormale celler ophober sig i knoglemarven og blodet. Tilstanden kan udvikle sig over få uger eller måneder. Sygdommen påvirker immunsystemet og kroppens evne til at bekæmpe infektioner.

Myelodysplastisk syndrom – En gruppe af sygdomme i knoglemarven, hvor blodcellerne ikke udvikler sig normalt. Knoglemarven producerer blodceller, der ser unormale ud og ikke fungerer korrekt. Over tid bliver knoglemarven mindre effektiv til at producere sunde blodceller. Tilstanden udvikler sig langsomt og kan føre til alvorlig mangel på røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader.

Kronisk myeloid leukæmi – En kræfttype der starter i knoglemarven og påvirker produktionen af hvide blodlegemer. Sygdommen udvikler sig langsomt over måneder eller år i de tidlige faser. De abnorme celler ophober sig gradvist i blodet og knoglemarven. Tilstanden gennemgår typisk forskellige faser, hvor den kan blive mere aggressiv over tid.

Myeloproliferative sygdomme – En gruppe af tilstande hvor knoglemarven producerer for mange af en eller flere typer blodceller. Cellerne ser normale ud, men der produceres altfor mange af dem. Disse sygdomme udvikler sig langsomt over mange år. De kan påvirke produktionen af røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader på forskellige måder.

Akut lymfoblastisk leukæmi – En kræftform der påvirker de hvide blodlegemer kaldet lymfocytter. Sygdommen opstår når unrene lymfocytter (lymfoblaster) ophobes i knoglemarven og blodet. Tilstanden udvikler sig hurtigt over få uger. De abnorme celler fortrænger normale blodceller og påvirker kroppens evne til at bekæmpe infektioner.

Myelomatose – En kræfttype der påvirker plasmaceller i knoglemarven. Plasmaceller er en type hvide blodlegemer, der normalt producerer antistoffer. Ved denne sygdom bliver plasmacellerne abnorme og formerer sig ukontrolleret. De abnorme celler ophober sig i knoglemarven og kan påvirke knogler og andre organer. Sygdommen udvikler sig typisk langsomt over måneder eller år.

Kronisk lymfocytær leukæmi – En kræfttype der påvirker en bestemt type hvide blodlegemer kaldet lymfocytter. De abnorme lymfocytter ophober sig langsomt i blodet, lymfeknuderne og andre organer. Sygdommen udvikler sig meget langsomt over mange år. I de tidlige stadier giver tilstanden ofte ingen symptomer.

Non-Hodgkin lymfom – En gruppe kræftsygdomme der opstår i lymfesystemet, som er en del af immunsystemet. Sygdommen påvirker lymfocytter, som er en type hvide blodlegemer. De abnorme lymfocytter kan ophobe sig i lymfeknuder, milt og andre organer. Nogle former udvikler sig hurtigt, mens andre vokser langsomt over måneder eller år.

Hodgkins lymfom – En kræfttype der påvirker lymfesystemet, karakteriseret ved tilstedeværelsen af specifikke abnorme celler. Sygdommen starter ofte i lymfeknuderne og kan sprede sig til andre dele af lymfesystemet. Den udvikler sig typisk på en mere forudsigelig måde end andre lymfomer. Tilstanden påvirker kroppens evne til at bekæmpe infektioner og sygdomme.