Dette studie undersøger patienter, der har gennemgået en lungetransplantation. Efter en lungetransplantation skal patienter tage medicin, der forhindrer kroppen i at afstøde den nye lunge. En af disse typer medicin kaldes calcineurin-hæmmere, som er vigtige for at forhindre afstødning, men kan også påvirke nyrernes funktion over tid. Studiet sammenligner to forskellige former af medicinen tacrolimus, som er en type calcineurin-hæmmer. Den ene form skal tages to gange dagligt og kaldes øjeblikkelig frigivelse, mens den anden form skal kun tages én gang dagligt og kaldes forlænget frigivelse.
Formålet med studiet er at undersøge, om den forlængede frigivelsesform af tacrolimus kan reducere skadelige virkninger på nyrerne sammenlignet med den øjeblikkelige frigivelsesform. Under studiet vil patienterne blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe vil få den øjeblikkelige frigivelsesform af tacrolimus, som tages to gange dagligt, og den anden gruppe vil få den forlængede frigivelsesform, som tages én gang dagligt. Nyrernes funktion vil blive overvåget gennem blodprøver, der måler et stof kaldet kreatinin og cystatin C, som hjælper med at beregne, hvor godt nyrerne fungerer.
Studiet følger patienterne i to år og inkluderer både patienter, der lige har fået en lungetransplantation, og patienter, der allerede har haft deres nye lunge i mindst et år. Patienterne vil have regelmæssige lægebesøg, hvor deres nyrefunktion og generelle helbred bliver kontrolleret. Målet er at finde ud af, om skiftet til den forlængede frigivelsesform af tacrolimus kan hjælpe med at bevare nyrernes funktion bedre end den traditionelle form, samtidig med at den nye lunge forbliver beskyttet mod afstødning.
Holland 
