Dette studie undersøger behandling af delirium hos patienter på intensivafdelinger, som har brug for kunstig vejrtrækning gennem en tube i luftrøret. Delirium er en tilstand, hvor patientens bevidsthed og opmærksomhed er forstyrret, hvilket kan føre til forvirring og ændringer i tænkning. Studiet sammenligner to forskellige måder at berolige patienter på: den ene metode bruger isofluran, som er et bedøvelsesmiddel der indåndes gennem et særligt system kaldet ANACONDA, mens den anden metode bruger almindelige beroligende lægemidler givet direkte i blodet gennem en slange.
Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken beroligelsesmetode der bedst kan forebygge udviklingen af delirium hos intensivpatienter. Under studiet vil patienterne modtage enten den indåndede beroligelse med isofluran eller den sædvanlige beroligelse gennem blodet. Lægerne vil følge patienterne nøje og vurdere deres tilstand flere gange dagligt ved hjælp af særlige skalaer, der kan opdage tegn på delirium. De vil også holde øje med, hvor godt beroligelsen virker, og om der er behov for ekstra medicin eller fysisk fastholdelse for at holde patienten rolig og sikker.
Gennem hele studieforløbet vil forskerne registrere forskellige aspekter af patientens tilstand, herunder hvor længe de opholder sig på intensivafdelingen, hvor mange dage de har brug for kunstig vejrtrækning, og om der sker uheld som for eksempel, at patienten trækker i slanger eller rør. Efter udskrivelsen vil patienterne blive fulgt i op til 12 måneder for at vurdere eventuelle langvarige påvirkninger af hukommelse, tankeevne og livskvalitet. Studiet vil også se på omkostningerne ved de to forskellige behandlingsmetoder.
Frankrig 
