Rivaroxaban er et blodfortyndende lægemiddel, der bruges til at forebygge blodpropper. Det hjælper med at reducere risikoen for slagtilfælde og blodpropper hos patienter med uregelmæssig hjerterytme eller kortvarige episoder med atrieflimren. Dette lægemiddel virker ved at hæmme en bestemt blodkoagulationsfaktor, hvilket gør blodet mindre tilbøjeligt til at størkne.

Standardbehandling (SOC – Standard of Care) omfatter den normale behandling, som patienter med høj risiko for blodpropper normalt ville modtage. Dette kan inkludere forskellige typer blodfortyndende medicin eller anden forebyggende behandling, afhængigt af patientens individuelle behov og risikofaktorer.

Supraventrikulær ektopi (ESVEA) – En hjertearytmi karakteriseret ved for tidlige forkammersammentrækninger i hjertet. Tilstanden viser sig ved unormale hjerteslag, der opstår i hjertets forkamre før det normale hjerteslag skulle have fundet sted. Det kan forekomme som enkelte ekstraslag eller som korte serier af hurtige slag. Denne tilstand kan være helt uden symptomer, men nogle personer kan opleve hjertebanken, svimmelhed eller en fornemmelse af uregelmæssige hjerteslag. Ved denne tilstand ses mindst 1% for tidlige forkammersammentrækninger over 24 timer eller korte serier med 20 eller flere ekstraslag.

Perifer emboli – En tilstand hvor en blodprop løsriver sig og følger blodstrømmen til en anden del af kroppen, hvor den blokerer en blodåre. Dette sker oftest i arme eller ben, hvor blodproppen stopper blodforsyningen til det påvirkede område. Tilstanden udvikler sig pludseligt og kan medføre nedsat blodforsyning til det påvirkede område. Det ramte område kan blive koldt, blegt og smertefuldt.

Iskæmisk stroke – En tilstand hvor blodforsyningen til en del af hjernen bliver blokeret af en blodprop. Dette medfører at hjerneceller i det påvirkede område ikke får tilstrækkeligt med ilt og næring. Tilstanden kan påvirke forskellige dele af hjernen og give forskellige symptomer afhængigt af hvilket område der rammes. Symptomerne opstår typisk pludseligt og kan omfatte lammelser i ansigt eller lemmer, talebesvær eller synsforstyrrelser.