Rivaroxaban er et blodfortyndende lægemiddel, der tilhører en gruppe medicin kaldet antikoagulantia. Dette lægemiddel virker ved at blokere et specifikt protein i blodet, som er vigtigt for blodstørkning. Ved at gøre dette hjælper rivaroxaban med at forhindre dannelsen af blodpropper i blodkarrene. I dette studie undersøges det, om rivaroxaban kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald, slagtilfælde og andre kredsløbsproblemer hos patienter med alvorlig nyresygdom. Lægemidlet gives i en lav dosis for at minimere risikoen for blødninger, samtidig med at det stadig kan give beskyttelse mod blodpropper.

Kronisk nyresygdom – En sygdom hvor nyrerne gradvist mister deres evne til at filtrere affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet. Sygdommen udvikler sig langsomt over måneder eller år og inddeles i fem stadier baseret på, hvor godt nyrerne fungerer. I de tidlige stadier oplever patienter ofte ingen symptomer, men efterhånden som sygdommen skrider frem, kan der opstå træthed, hævelser og ændringer i vandladningen. I de mest fremskredne stadier kan nyrerne fungere så dårligt, at patienten har brug for dialyse eller nyretransplantation for at overleve.

Hjerte-kar-sygdom – En samlebetegnelse for sygdomme, der påvirker hjertet og blodkarrene. Disse sygdomme opstår ofte, når blodkarrene bliver forsnævrede eller blokerede på grund af fedtaflejringer i karveggene. Dette kan føre til, at hjertet ikke får tilstrækkeligt ilt og næring, hvilket kan resultere in brystsmerter eller kortåndethed. Sygdommen udvikler sig ofte gradvist over mange år og kan påvirke forskellige dele af kredsløbssystemet.

Hjerteinfarkt – Opstår når blodtilførslen til en del af hjertemusklen pludseligt bliver afbrudt, typisk på grund af en blodprop i et kranspulsåre. Når hjertemusklen ikke får ilt, begynder de berørte celler at dø. Dette kan ske over få minutter til timer, afhængigt af hvor alvorlig blokringen er og hvor hurtigt blodtilførslen genetableres. Mængden af hjertevæv, der bliver beskadiget, afhænger af, hvor stor og vigtig den blokerede pulsåre er.

Slagtilfælde – Opstår når blodtilførslen til en del af hjernen pludseligt ophører eller bliver stærkt reduceret. Dette kan ske enten på grund af en blodprop, der blokerer et blodkar i hjernen, eller på grund af en bristet pulsåre, der forårsager blødning i hjernen. Uden tilstrækkelig ilt og næring begynder hjernecellerne at dø inden for få minutter. Afhængigt af hvilken del af hjernen der er berørt, kan det påvirke tale, bevægelse, hukommelse eller andre hjernefunktioner.

Perifer arteriesygdom – En tilstand hvor blodkarrene, der forsyner arme og ben med blod, bliver forsnævrede eller blokerede. Dette sker mest almindeligt i benene og skyldes fedtaflejringer i karvæggene, ligesom ved hjerte-kar-sygdom. Sygdommen udvikler sig gradvist og kan i begyndelsen give smerter i benene ved gang, som forsvinder ved hvile. Efterhånden som sygdommen forværres, kan smerterne opstå selv i hvile, og der kan udvikles sår eller infektioner i de berørte områder.

Venøs tromboemboli – En tilstand hvor der dannes blodpropper i de dybe blodårer, oftest i benene, og disse propper kan løsne sig og rejse med blodet til andre dele af kroppen. Blodpropperne dannes typisk når blodet strømmer langsomt, når blodkarrene er beskadigede, eller når blodet har øget tendens til at størkne. Hvis en blodprop løsner sig fra sin oprindelige placering, kan den rejse gennem blodstrømmen og sætte sig fast i mindre blodkar andre steder i kroppen. Dette kan blokere blodtilførslen til vigtige organer som lungerne.