Immunmedieret myositis er en gruppe af sjældne sygdomme, hvor kroppens immunsystem angriber musklerne og forårsager betændelse og svaghed. For patienter, der ikke reagerer på standardbehandling, undersøges nu nye terapiformer i kliniske forsøg. I denne artikel præsenterer vi igangværende kliniske forsøg, der undersøger innovative behandlinger for svære former af denne sygdom.

Kliniske forsøg for immunmedieret myositis

Immunmedieret myositis omfatter forskellige former for inflammatoriske muskelsygdomme, herunder polymyositis, dermatomyositis, antisynthetase-syndrom og andre relaterede tilstande. Disse sygdomme opstår, når immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne muskler, hvilket fører til betændelse, svaghed og nedsat funktionsevne. For patienter med svære, behandlingsresistente former af sygdommen kan deltagelse i kliniske forsøg give adgang til nye, lovende behandlingsmuligheder.

Der er i alt 2 kliniske forsøg registreret i systemet for denne sygdom. Nedenfor præsenteres detaljerede oplysninger om disse forsøg.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

Undersøgelse af virkningen af rapcabtagene autoleucel og lægemiddelkombination til patienter med svære behandlingsresistente inflammatoriske muskelsygdomme

Lokationer: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien

Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge virkningen af en ny behandling kaldet YTB323 hos personer med svære inflammatoriske muskelsygdomme kendt som idiopatiske inflammatoriske myopatier (IIM). Den primære behandling, der testes, er rapcabtagene autoleucel, som er en type celleterapi, der bruger patientens egne immunceller, som er blevet modificeret for bedre at bekæmpe sygdommen. Denne behandling gives som en enkelt infusion direkte i blodbanen.

Forsøgets formål er at undersøge, om rapcabtagene autoleucel kan give bedre resultater sammenlignet med andre behandlinger valgt af læger. Deltagerne vil enten modtage den nye behandling eller en anden behandling valgt af deres læge. Undersøgelsen vil vare omkring et år, hvor deltagerne vil blive overvåget for at se, om der er en forbedring i deres tilstand.

Inklusionskriterier omfatter:

• Mænd og kvinder mellem 18 og 65 år
• Diagnose af myositis i henhold til specifikke medicinske retningslinjer fra 2017
• Positiv test for MSA (myositis-specifikke antistoffer) – specielle proteiner i blodet, der hjælper med at diagnosticere myositis
• Tidligere behandlingsforsøg med høj dosis glukokortikosteroider (GC) samt to andre behandlinger uden tilfredsstillende resultat
• Aktiv sygdom på tidspunktet for screening
• Svær myositis, der opfylder specifikke kriterier

Behandlingsforløbet omfatter:

• Indledende behandling med rituximab via intravenøs infusion
• Administration af fludarabinphosphat intravenøst for at forberede kroppen til hovedbehandlingen
• Hovedbehandling med en enkelt infusion af rapcabtagene autoleucel (YTB323)
• Understøttende behandling med mycophenolsyre og tacrolimus oralt samt tocilizumab intravenøst
• Løbende overvågning og opfølgning gennem uge 52

Ud over YTB323 kan andre lægemidler anvendes i undersøgelsen, herunder rituximab, mycophenolsyre, tacrolimus, tocilizumab, fludarabinphosphat og cyclophosphamid. Disse lægemidler bruges almindeligvis til at håndtere symptomer og kontrollere immunsystemet hos personer med inflammatoriske muskelsygdomme.

Undersøgelse af upadacitinib til patienter med idiopatiske inflammatoriske myopatier efter ophør af IVIG

Lokation: Østrig

Dette kliniske forsøg fokuserer på en gruppe sygdomme kendt som idiopatiske inflammatoriske myopatier, herunder polymyositis, dermatomyositis, antisynthetase-syndrom, overlap-myositis og immunmedieret nekrotiserende myopati. Forsøget vil evaluere effektiviteten og sikkerheden af et lægemiddel kaldet upadacitinib (også kendt under kodenavnet ABT-494). Dette lægemiddel indtages oralt i form af depottabletter, som er designet til at frigive det aktive indholdsstof langsomt over tid.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om patienter kan opretholde stabil sygdomsaktivitet uden behov for intravenøse immunglobuliner (IVIG), som er en almindelig behandling for disse tilstande. Deltagere i undersøgelsen vil blive tilfældigt tildelt enten upadacitinib eller placebo (et stof uden aktivt lægemiddel). Undersøgelsen vil vare i 20 uger, hvor deltagernes helbred og sygdomsaktivitet vil blive nøje overvåget.

Inklusionskriterier omfatter:

• Kvinder og mænd mellem 18 og 65 år
• Klinisk diagnose af idiopatiske inflammatoriske myopatier (polymyositis, dermatomyositis, antisynthetase-syndrom, overlap-myositis eller immunmedieret nekrotiserende myopati)
• Modtagelse af IVIG i stabil dosis og efter fast tidsplan i mindst 12 uger før undersøgelsens start
• Stabil sygdomsaktivitet i mindst 3 måneder
• Stabil baggrundsbehandling med immunsuppressive lægemidler, antimalariamidler eller kortikosteroider (op til 10 mg dagligt prednison-ækvivalent) i mindst 12 uger
• For kvindelige deltagere: accept af brug af effektive præventionsmetoder, medmindre de ikke kan få børn

Behandlingsforløbet omfatter:

• Randomisering til enten upadacitinib 30 mg eller placebo i dobbeltblindt design
• Daglig oral indtagelse af tildelt medicin i op til 16 uger
• Fortsættelse af eksisterende baggrundsbehandling for idiopatiske inflammatoriske myopatier
• Regelmæssig overvågning af muskelstyrke, sygdomsaktivitet og generel sundhed
• Evaluering af primære resultater i uge 16: andel af deltagere, der opnår stabil sygdomsaktivitet uden IVIG
• Opfølgning frem til uge 20 for at vurdere langsigtede effekter

Gennem undersøgelsen evalueres forskellige aspekter af deltagernes helbred, herunder muskelstyrke, livskvalitet og eventuelle bivirkninger. Undersøgelsen vil også sammenligne tiden til symptomforværring mellem dem, der tager upadacitinib, og dem, der tager placebo.

Om de undersøgte sygdomme

Polymyositis er en inflammatorisk sygdom, der forårsager muskelsvaghed, primært i musklerne tættest på kroppens centrum. Den udvikler sig gradvist og fører til vanskeligheder med at klatre på trapper, løfte genstande eller række over hovedet. Tilstanden kan også påvirke musklerne involveret i synkning og vejrtrækning.

Dermatomyositis er karakteriseret ved muskelsvaghed og et karakteristisk hududslæt. Udslættet viser sig ofte i ansigtet, på knoerne og andre områder udsat for sollys. Muskelsvaghed påvirker typisk musklerne tættest på kroppen og kan udvikle sig over uger eller måneder.

Antisynthetase-syndrom er en autoimmun tilstand, der involverer muskelbetændelse, lungesygdom og arthritis. Den er forbundet med tilstedeværelsen af specifikke autoantistoffer i blodet og kan forårsage muskelsvaghed, ledsmerter og interstitiel lungesygdom.

Overlap-myositis er en tilstand, hvor træk ved myositis forekommer sammen med andre autoimmune sygdomme såsom lupus eller sklerodermie. Den involverer muskelbetændelse og svaghed, ofte i musklerne tættest på kroppen.

Immunmedieret nekrotiserende myopati er en sjælden tilstand karakteriseret ved alvorlig muskelsvaghed og muskelcelledød. Den udvikler sig hurtigt og kan føre til betydelig muskelskade.

Opsummering

De præsenterede kliniske forsøg repræsenterer to forskellige tilgange til behandling af immunmedieret myositis. Det første forsøg undersøger en innovativ celleterapi (rapcabtagene autoleucel) til patienter med svære, behandlingsresistente former af sygdommen på tværs af flere europæiske lande. Denne tilgang bruger patientens egne modificerede immunceller til at bekæmpe sygdommen.

Det andet forsøg fokuserer på at teste upadacitinib, en JAK-hæmmer, med det formål at vurdere, om patienter kan opretholde stabil sygdomsaktivitet uden behov for intravenøse immunglobuliner. Dette forsøg gennemføres i Østrig og tilbyder en potentiel oral behandlingsmulighed.

Begge forsøg har strenge inklusionskriterier og kræver, at deltagerne har en bekræftet diagnose af idiopatiske inflammatoriske myopatier samt dokumenteret sygdomsaktivitet. For patienter, der ikke har haft tilstrækkelig effekt af standardbehandlinger, kan disse forsøg repræsentere vigtige muligheder for adgang til nye, lovende terapier.

Det er vigtigt at bemærke, at deltagelse i kliniske forsøg skal diskuteres grundigt med behandlende læge, som kan vurdere, om kriterierne er opfyldt, og om forsøgsdeltagelse er en passende mulighed for den enkelte patient.