Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Etravirine

Etravirine er et HIV-lægemiddel, der tilhører en gruppe kaldet non-nucleoside reverse transcriptase inhibitorer (NNRTI). Dette lægemiddel er blevet testet i mange forskellige kliniske forsøg for at undersøge, hvor sikkert og effektivt det er til behandling af HIV-infektion. Kliniske forsøg med etravirine har fokuseret på alt fra at finde den rigtige dosering til at forstå, hvordan det virker sammen med andre HIV-lægemidler.

Indholdsfortegnelse

Hvad er etravirine?

Etravirine er et antiretroviralt lægemiddel, der tilhører gruppen non-nucleoside reverse transcriptase inhibitorer (NNRTI)[1]. Dette lægemiddel virker ved at blokere et enzym kaldet reverse transcriptase, som HIV-virussen har brug for til at formere sig i kroppen[2].

Etravirine blev oprindeligt udviklet som TMC125 og er blevet godkendt til behandling af HIV-1 infektion hos behandlingserfarne voksne og børn fra 2 år og opefter[3]. Det sælges under handelsnavnet Intelence og er særligt værdifuldt for patienter, hvis HIV-virus er blevet resistent over for andre NNRTI-lægemidler[4].

Kliniske forsøg – Fase I og II

De tidlige kliniske forsøg med etravirine fokuserede på at finde den optimale dosering og vurdere sikkerheden. I fase I-studier blev forskellige doser testet, herunder 400 mg, 800 mg og 1200 mg to gange dagligt[5].

Et vigtigt fase II-studie undersøgte forskellige doser af etravirine hos HIV-1 inficerede patienter, der havde erfaring med behandling med alle tre hovedgrupper af HIV-lægemidler[6]. Studiet viste, at 200 mg to gange dagligt var den optimale dosis for at opnå den bedste balance mellem effektivitet og bivirkninger[1].

Farmakokinetiske studier var også en vigtig del af den tidlige udvikling. Disse studier viste, hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller etravirine[7]. Det blev fastslået, at etravirine skal tages med mad for at sikre optimal optagelse i kroppen[8].

Fase III studier og hovedresultater

De afgørende fase III-studier med etravirine var DUET-studierne (TMC125-C206 og TMC125-C216). Disse store, randomiserede, placebo-kontrollerede studier sammenlignede etravirine med placebo hos behandlingserfarne HIV-patienter[2][4].

I DUET-studierne modtog alle deltagere også darunavir/ritonavir og en optimeret baggrundsregimen bestående af andre HIV-lægemidler[2][4]. Resultaterne viste, at patienter, der fik etravirine, havde betydeligt bedre virologisk respons (lavere virusmængde i blodet) sammenlignet med dem, der fik placebo[2][4].

Disse studier førte til godkendelse af etravirine som et vigtigt behandlingsalternativ for behandlingserfarne HIV-patienter med lægemiddelresistens[9][10].

Sammenligning med andre lægemidler

Flere studier har sammenlignet etravirine med andre HIV-lægemidler. Et vigtigt område har været sammenligning med efavirenz, en anden NNRTI, som har været meget brugt i HIV-behandling[11].

Studier viste, at etravirine generelt forårsager færre nervesystemsbivirkninger end efavirenz[12]. Efavirenz er kendt for at kunne forårsage søvnproblemer, svimmelhed og mærkelige drømme, mens etravirine sjældent giver disse problemer[13].

Andre studier har undersøgt kombinationen af etravirine med integrasehæmmere som raltegravir[14]. Disse kombinationer viste sig at være effektive til at opretholde lav virusmængde hos erfarne patienter[15].

Brug hos særlige grupper

Børn og unge

Etravirine er blevet grundigt testet hos børn og unge. Et fase I/II-studie undersøgte sikkerheden og farmakokinetikken hos behandlingserfarne HIV-1 inficerede spædbørn og børn i alderen 2 måneder til under 6 år[3].

Et andet studie fulgte børn og unge i alderen 6-17 år[16]. Disse studier viste, at etravirine er sikkert og effektivt hos børn, når det doseres korrekt baseret på barnets vægt[16].

Gravide kvinder

Flere studier har undersøgt brugen af etravirine under graviditet. Et løbende studie kaldes PANNA (Pharmacokinetics of newly developed ANtiretroviral agents in HIV-infected pregNAnt women) undersøger, hvordan forskellige HIV-lægemidler, herunder etravirine, optages og udskilles hos gravide kvinder[17].

Et andet studie undersøgte etravirine-koncentrationer i modermælk og blod hos HIV-positive kvinder efter fødslen[18]. Sådanne studier er vigtige for at forstå, hvordan lægemidlet påvirker både mor og barn[19].

Lægemiddelinteraktioner

Forståelsen af, hvordan etravirine interagerer med andre lægemidler, har været genstand for mange studier. Dette er vigtigt, fordi HIV-patienter ofte tager flere lægemidler samtidig.

Interaktioner med andre HIV-lægemidler

Studier har vist, at etravirine kan påvirke koncentrationen af andre HIV-lægemidler i kroppen. For eksempel kan etravirine påvirke niveauerne af proteasehæmmere som darunavir[20][21].

Et studie undersøgte interaktioner mellem etravirine og darunavir/cobicistat[22]. Cobicistat er et stof, der bruges til at “booste” niveauerne af andre HIV-lægemidler[22].

Interaktioner med andre typer lægemidler

Etravirine kan også interagere med lægemidler uden for HIV-behandling. Studier har undersøgt interaktioner med:

  • Svampemidler som fluconazol og voriconazol[23]
  • Malariamedicin som artemether/lumefantrin[24]
  • Hepatitis C-medicin som boceprevir[25]
  • Naturlægemidler som Echinacea purpurea[26]

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af etravirine er blevet grundigt dokumenteret gennem mange studier. De mest almindelige bivirkninger inkluderer:

  • Hududslæt – dette er den mest karakteristiske bivirkning ved etravirine[11]
  • Hovedpine[11]
  • Kvalme og maveproblemer[27]
  • Træthed[28]

En stor fordel ved etravirine sammenlignet med andre NNRTI’er som efavirenz er, at det sjældent forårsager neuropsykiatriske bivirkninger som søvnforstyrrelser, svimmelhed eller stemningsændringer[13][29].

Langsigtede sikkerhedsstudier har vist, at etravirine generelt er godt tolereret over længere perioder[30][31]. Dette er vigtigt, da HIV-behandling er en livslang terapi[32].

Aspekt Beskrivelse
Lægemiddel Etravirine (NNRTI)
Primær brug Behandling af HIV-infektion hos behandlingserfarne patienter
Dosering Typisk 200 mg to gange dagligt
Målgruppe Voksne og børn fra 2 år med HIV-resistens over for andre NNRTIs
Studietyper Fase I-IV forsøg, lægemiddelinteraktioner, farmakokinetik
Hovedforbedringer Færre nervesystemsbivirkninger end efavirenz
Kombinationsbruge Bruges med andre HIV-lægemidler som darunavir/ritonavir
Vigtigt at vide Skal tages med mad for optimal optagelse

FAQ

  • Hvad er etravirine, og hvordan virker det? Etravirine er et HIV-lægemiddel, der tilhører gruppen non-nucleoside reverse transcriptase inhibitorer (NNRTI). Det virker ved at blokere et enzym kaldet reverse transcriptase, som HIV-virussen bruger til at formere sig. På denne måde hjælper etravirine med at forhindre HIV i at reproducere i kroppen.
  • Hvem kan få etravirine som behandling? Etravirine bruges primært til behandling af voksne og børn fra 2 år og opefter, som tidligere har modtaget HIV-behandling. Det er særligt nyttigt for patienter, hvis HIV-virus er blevet resistent over for andre NNRTI-lægemidler. Lægen vil vurdere, om etravirine er den rette behandling baseret på virusets resistensmønster.
  • Hvilke bivirkninger kan forekomme ved behandling med etravirine? De mest almindelige bivirkninger ved etravirine inkluderer hududslæt, hovedpine, kvalme, diarré og træthed. Nogle patienter kan opleve nervesystemsrelaterede symptomer, men disse er generelt mindre hyppige sammenlignet med andre NNRTI-lægemidler som efavirenz. Det er vigtigt at fortælle lægen om alle bivirkninger.
  • Hvordan tages etravirine? Etravirine tages normalt som tabletter to gange dagligt efter et måltid. Det er vigtigt at tage lægemidlet med mad, da dette øger optagelsen i kroppen. Dosis og tidspunkt afhænger af patientens alder, vægt og andre faktorer, som lægen vil vurdere.
  • Kan etravirine bruges sammen med andre HIV-lægemidler? Ja, etravirine bruges næsten altid som en del af en kombinationsbehandling med andre HIV-lægemidler. Dette kaldes højaktiv antiretroviral terapi (HAART). Kombinationen hjælper med at forhindre, at virussen udvikler resistens, og giver den bedste kontrol over HIV-infektionen.

Igangværende kliniske forsøg for Etravirine

  • Undersøgelse af nye HIV-lægemidler hos gravide kvinder med HIV – hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Belgien Tyskland Irland Holland Spanien

Ordliste

  • Antiretroviral terapi (ART): Behandling mod HIV ved hjælp af lægemidler, der forhindrer virussen i at formere sig
  • CD4+ T-celler: Hvide blodlegemer som HIV angriber. CD4+-tallet viser, hvor stærkt immunforsvaret er
  • Farmakokinetik: Studiet af, hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller lægemidler
  • HIV RNA viral load: Måling af mængden af HIV-virus i blodet. Lavere tal er bedre
  • NNRTI (Non-nucleoside reverse transcriptase inhibitor): En type HIV-lægemiddel, der blokerer et enzym som virussen har brug for for at formere sig
  • Optimeret baggrundsregimen (OBR): En kombination af HIV-lægemidler valgt specifikt til den enkelte patient baseret på resistenstests
  • Resistens: Når HIV-virussen bliver uimodtagelig for et bestemt lægemiddel
  • Ritonavir boosting: Brug af en lille mængde ritonavir til at øge koncentrationen af andre HIV-lægemidler i kroppen
  • Steady-state: Når koncentrationen af et lægemiddel i kroppen er konstant efter gentagen dosering
  • Virologisk svigt: Når HIV-behandlingen ikke længere holder virusmængden nede på et lavt niveau

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00225303
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00254046
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01504841
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00255099
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00412646
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00081978
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00531323
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01090648
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00359021
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00354627
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00903682
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00792324
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00792584
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02212379
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01121809
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00665847
  17. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-nye-hiv-laegemidler-hos-gravide-kvinder-med-hiv-hvordan-kroppen-optager-og-nedbryder-medicinen/
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01625169
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00855335
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00855088
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00855413
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02818348
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00740389
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01876966
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01427504
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01347658
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01741844
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01615601
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00871234
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00128830
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00980538
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01422330