Chloroprocaine Hydrochloride

Chloroprocainhydrochlorid er et lokalbedøvende middel, der tilhører estergruppen og har en meget kort virkningstid. Dette middel har gennemgået omfattende kliniske undersøgelser for at dokumentere dets sikkerhed og effektivitet inden for forskellige medicinske anvendelser. Medicinen bruges både til spinalbedøvelse, epiduralbedøvelse og som øjendråber til lokalbedøvelse af øjets overflade.

Indholdsfortegnelse

Hvad er chloroprocainhydrochlorid?

Chloroprocainhydrochlorid er et lokalbedøvende middel, der tilhører gruppen af esterlokalbedøvelser[1]. Dette middel har nogle unikke egenskaber, der gør det særligt velegnet til visse typer medicinske procedurer[2].

En af de vigtigste karakteristika ved chloroprocain er dets meget korte virkningstid[3]. Medicinen virker hurtigt – typisk inden for 2-3 minutter efter indgivelse – og har en kort varighed på omkring 30-90 minutter[4]. Dette gør det ideelt til ambulante operationer, hvor patienterne skal hjem samme dag[5].

Chloroprocain nedbrydes meget hurtigt i kroppen af et enzym kaldet pseudocholinesterase[6]. Dette betyder, at medicinen har en meget kort halveringstid på kun 11-21 sekunder[7]. Den hurtige nedbrydning reducerer risikoen for ophobing af medicin i kroppen og gør den sikker at bruge, også under graviditet[8].

Anvendelsesområder i kliniske undersøgelser

Chloroprocain er blevet undersøgt til mange forskellige medicinske anvendelser i kliniske studier. De vigtigste områder omfatter:

  • Spinalbedøvelse til kortvarige operationer som knækirurgi, hofteoperationer og brystindgreb[9]
  • Epiduralbedøvelse til kejsersnit og fødselssmerter[10]
  • Øjenbedøvelse til operationer i øjet som gråstær[11]
  • Perineural blokade til operationer på arme og ben[12]

Medicinen bruges ofte som Ampres eller Nesacaine, som er de mest kendte handelsmærker[13][14]. Koncentrationen varierer typisk mellem 1% og 3% afhængigt af anvendelsen[15].

Spinalbedøvelse med chloroprocain

Spinalbedøvelse med chloroprocain er blevet grundigt undersøgt i flere kliniske studier. Denne teknik indebærer, at medicinen sprøjtes direkte ind i rygmarvsvæsken for at give fuldstændig følelsesløshed og muskelafslappelse i den nedre del af kroppen[16].

Et stort studie sammenlignede chloroprocain med bupivacain til ambulante operationer og fandt, at patienter behandlet med chloroprocain blev udskrevet betydeligt hurtigere[17]. Den gennemsnitlige tid til udskrivelse var markant kortere sammenlignet med traditionelle lokalbedøvelser[18].

Ved knækirurgi har chloroprocain vist sig at give tilstrækkelig bedøvelse til operationer, der varer op til 40 minutter[19]. Patienterne genvandt følelsen og kunne gå tidligere end med andre bedøvelsesmidler[20].

For hofteoperationer viste studier, at chloroprocain gav effektiv bedøvelse uden øget risiko for komplikationer[21]. Patienter havde mindre motorisk blokade (muskelsvækkelse) og kunne mobiliseres hurtigere[22].

Epiduralbedøvelse med chloroprocain

Epiduralbedøvelse indebærer, at medicinen placeres i epiduralrummet omkring rygmarven frem for direkte i rygmarvsvæsken[23]. Denne teknik bruges ofte til kejsersnit og under fødsel[24].

Ved kejsersnit har chloroprocain 3% vist sig at virke hurtigere end andre lokalbedøvelser som ropivacain[25]. Studier viste, at tid til kirurgisk bedøvelse var betydeligt kortere med chloroprocain[26].

Et vigtigt fund var, at chloroprocain kan bruges sikkert sammen med epidural morfin til smertebehandling efter kejsersnit[27]. Tidligere var der bekymring for, om chloroprocain kunne påvirke virkningen af morfin, men nye studier viser, at denne bekymring var ubegrundet[28].

Til fødselssmerter blev der gennemført studier for at finde den mindste effektive dosis[29]. Disse studier er vigtige for at sikre optimal smertelindring med mindst mulige bivirkninger[30].

Øjenbedøvelse med chloroprocain

Chloroprocain som øjendråber er et nyere anvendelsesområde, der har vist lovende resultater i kliniske undersøgelser[31]. En 3% gel-formulering blev udviklet til at give længere virkning på øjets overflade[32].

Ved gråstæroperation viste chloroprocain-gel sig at være lige så effektiv som tetracain-øjendråber[33]. Patienterne oplevede god bedøvelse uden alvorlige bivirkninger[34].

En særlig fordel ved gel-formuleringen er, at den ikke påvirker den bakteriedræbende virkning af povidon-jod, som bruges til at desinficere øjet før operation[35]. Dette var en bekymring med andre typer øjenbedøvelse[36].

Anvendelse hos børn og unge

Chloroprocain er blevet grundigt testet hos børn og unge under 18 år[37]. Disse studier er særligt vigtige, da børn kan reagere anderledes på medicin end voksne[38].

Ved lyskebrok-operation hos børn viste studier, at både 1% og 2% chloroprocain gav god bedøvelse[39]. Børnene havde mindre behov for ekstra smertemedicin under operationen[40].

Til platfod-operationer blev chloroprocain brugt som nerveblokade omkring det påvirkede ben[41]. Denne teknik gav god smertelindring uden at påvirke resten af kroppen[42].

Ved øjenundersøgelser hos børn viste chloroprocain-gel sig at være lige så effektiv som traditionelle øjendråber[43]. Dette er vigtigt, da børn ofte har svært ved at holde øjnene i ro under undersøgelser[44].

Sikkerhedsprofil

Et af de vigtigste aspekter ved enhver medicin er dens sikkerhed. Chloroprocain har gennemgået omfattende sikkerhedsevaluering i mange kliniske studier[45].

Historisk set var der bekymringer om chloroprocain på grund af neurologiske komplikationer i 1980’erne[46]. Disse problemer var imidlertid relateret til konserveringsmidler som natriummetabisulfit og EDTA, der blev brugt i tidligere formuleringer[1].

Moderne konserveringsmiddelfri formuleringer af chloroprocain har vist sig at være meget sikre[2]. Store observationsstudier med over tusinde patienter fandt ingen tilfælde af permanente neurologiske skader[3].

De mest almindelige bivirkninger er:

  • Lavt blodtryk (hypotension) – ses hos 10-20% af patienterne[4]
  • Kvalme – forekommer hos 5-15% af patienterne[5]
  • Transitoriske neurologiske symptomer – sjældne og forbigående[6]

Risikoen for alvorlige komplikationer som Cauda equina syndrom er ekstremt lav når medicinen bruges korrekt[7].

Effektivitet og fordele

Chloroprocain har vist sig at være meget effektiv til de anvendelser, det er blevet testet til[8]. Den hurtige start og korte varighed gør det særligt velegnet til ambulante operationer[9].

Sammenligning med andre lokalbedøvelser viser følgende fordele:

  • Hurtigere udskrivelse fra hospital – typisk 30-60 minutter tidligere[10]
  • Mindre motorisk blokade – patienterne kan bevæge sig tidligere[11]
  • Færre urinretentionsproblemer – mindre risiko for at skulle have kateter[12]
  • God patienttilfredshed – høje scores i tilfredshedsundersøgelser[13]

Ved sammenligning af forskellige doser og koncentrationer fandt forskerne, at 40-50 mg chloroprocain gav optimal balance mellem effektivitet og varighed for de fleste ambulante procedurer[14].

For specialiserede anvendelser som kejsersnit og fødselssmerter har chloroprocain vist sig at give hurtig og pålidelig bedøvelse uden negative påvirkninger på mor eller barn[15].

Samlet set viser de kliniske undersøgelser, at chloroprocainhydrochlorid er en sikker og effektiv lokalbedøvelse, der har særlige fordele ved kortvarige ambulante procedurer[16].

EmneHovedpunkter
MedicintypeLokalbedøvende middel fra estergruppen med kort virkningstid
AnvendelsesområderSpinalbedøvelse, epiduralbedøvelse, øjenbedøvelse, perineural blokade
OperationstyperAmbulante operationer, kejsersnit, knækirurgi, øjenindgreb, børnekirurgi
VirkningstidHurtig start (2-3 minutter), kort varighed (30-90 minutter)
SikkerhedsprofilGodt tolereret med minimal risiko for alvorlige komplikationer
FordeleHurtig genopretning, mindre motorisk blokade, kort hospitalstid
DoserVarierer fra 1-3% koncentration afhængigt af anvendelse
BivirkningerLavt blodtryk, kvalme, sjældent transitoriske neurologiske symptomer

Igangværende kliniske forsøg for Chloroprocaine Hydrochloride

  • Undersøgelse af effekten af dexamethason sammen med chloroprocain på varigheden af rygmarvsbedøvelse hos patienter, der skal gennemgå knæoperation ved kikkertkirurgi.

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1
    Frankrig
  • Sammenligning af bedøvelsesgel og øjendråber til børn og unge ved øjenundersøgelser: Chloroprocain gel vs. Oxybuprocain dråber

    Rekrutterer endnu ikke

    1 1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Italien
  • Sammenligning af bedøvelsesgel og øjendråber til lokalbedøvelse af øjets overflade hos børn og unge

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Italien
  • Test af bedøvelsesmidlet chloroprocain til børn ved operation af platfod eller lyskebrok

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Italien

Ordliste

  • Epiduralbedøvelse: En form for regionalbedøvelse hvor medicin sprøjtes ind i epiduralrummet omkring rygmarven for at blokere smerter i den nedre del af kroppen
  • Spinalbedøvelse: En bedøvelsesteknik hvor lokalbedøvelse sprøjtes direkte ind i rygmarvsvæsken for at give fuldstændig følelsesløshed og muskelafslappelse
  • Bromage-skala: Et måleinstrument til at vurdere graden af motorisk blokade (muskelsvækkelse) efter spinalbedøvelse, med scores fra 0 (ingen blokade) til 4 (fuldstændig blokade)
  • Transitoriske neurologiske symptomer (TNS): Midlertidige nervesymptomer som smerter og kramper i balderne og benene, der kan opstå efter spinalbedøvelse og normalt forsvinder inden for få dage
  • Cauda equina syndrom: En sjælden men alvorlig komplikation hvor nerverne nederst i rygmarven bliver beskadiget, hvilket kan føre til permanent lammelse og tab af blære- og tarmfunktion
  • VAS-score: Visual Analogue Scale – en skala fra 0-10 til måling af smerter, hvor 0 betyder ingen smerter og 10 betyder de værst tænkelige smerter
  • MLAC/ED50: Minimum Local Anesthetic Concentration – den laveste koncentration af lokalbedøvelse, der giver effektiv smertelindring hos 50% af patienterne
  • PCEA: Patient Controlled Epidural Analgesia – et system hvor patienten selv kan give sig ekstra smertemedicin gennem et epiduralkatheter
  • Perineural blokade: En teknik hvor lokalbedøvelse placeres omkring specifikke nerver for at blokere smerter fra bestemte kropsdele
  • Hyperbar opløsning: En form for spinalbedøvelse hvor medicinen er tungere end rygmarvsvæsken, så den synker ned og koncentreres i den nedre del af rygmarvskanalen

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02067806
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02481505
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03805438
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02287870
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03260972
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06472232
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04685538
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02385097
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02862912
  10. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02207855
  11. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03805503
  12. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05365074
  13. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03760718
  14. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03305575
  15. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02049255
  16. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03918798
  17. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03414359
  18. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02813382
  19. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00845962
  20. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03038958
  21. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03993314
  22. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02919072
  23. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02406703
  24. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03882489
  25. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01909089
  26. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03324984
  27. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03967288
  28. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05934253
  29. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07239999
  30. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03365752
  31. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03428230
  32. https://clinicaltrials.gov/study/NCT01719237
  33. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05926258
  34. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06376058
  35. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02282319
  36. https://clinicaltrials.gov/study/NCT07348614
  37. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04369950
  38. https://clinicaltrials.gov/study/NCT00487084
  39. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04753710
  40. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04779606
  41. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06302257
  42. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04819503
  43. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02726620
  44. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-bedovelsesgel-og-ojendraber-til-born-og-unge-ved-ojenundersogelser-chloroprocain-gel-vs-oxybuprocain-draber/
  45. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-bedovelsesgel-og-ojendraber-til-lokalbedovelse-af-ojets-overflade-hos-born-og-unge/
  46. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-bedovelsesmidlet-chloroprocain-til-born-ved-operation-af-platfod-eller-lyskebrok/