Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøgene
- Hvem forsøgene er lavet til
- Hvordan forsøgene er bygget op
- Hvilke resultater der måles
- Status og deltagerantal
- Vigtige begreber i forsøgene
Oversigt over forsøgene
De tilgængelige data viser to interventionsstudier med Allopurinol Sodium hos nyfødte.[1][2] Begge forsøg er i fase 3, hvilket betyder, at de undersøger behandlingen i større grupper for at se, om den har en tydelig effekt på vigtige kliniske resultater.[1][2]
Det ene forsøg ser på nyfødte med asfyksi og tidlige tegn på hypoksisk-iskæmisk encefalopati (HIE), som er hjerneskade efter iltmangel omkring fødslen.[1] Det andet forsøg ser på nyfødte med kritisk medfødt hjertesygdom, som skal have hjertekirurgi med kardiopulmonal bypass.[2]
Hvem forsøgene er lavet til
Det første forsøg omfatter nyfødte med asfyksi og tidlige kliniske tegn på HIE.[1] Formålet er at undersøge, om tidlig behandling efter fødslen kan mindske risikoen for død eller svær udviklingsskade ved 24 måneders alder.[1]
Det andet forsøg omfatter nyfødte med kritisk medfødt hjertesygdom, som kræver operation med kardiopulmonal bypass.[2] Her undersøges det, om behandling før og omkring operationen kan mindske hjerneskade efter indgrebet.[2]
Hvordan forsøgene er bygget op
Begge studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en behandling og derefter måler, hvad der sker.[1][2] I det første forsøg sammenlignes tidlig postnatal Allopurinol med placebo som en del af standardbehandling, herunder terapeutisk hypotermi, hvis det er relevant.[1]
I det andet forsøg sammenlignes Allopurinol med placebo, her beskrevet som mannitol, i forbindelse med behandling omkring hjertekirurgi.[2] Studiet undersøger både tidlig behandling efter fødslen og behandling i den perioperative periode, altså omkring selve operationen.[2]
- Det første forsøg bruger et design, hvor målet er at se, om Allopurinol kan forbedre langtidsudfald hos børn med HIE.[1]
- Det andet forsøg bruger et design, hvor målet er at se, om Allopurinol kan beskytte hjernen før og efter operation hos nyfødte med alvorlig hjertesygdom.[2]
Hvilke resultater der måles
Et primært endepunkt er det vigtigste resultat i et forsøg.[1][2] I det første forsøg er det primære resultat en kombination af død, svær neurodevelopmental impairment eller overlevelse uden svær neurodevelopmental impairment ved 2 års alder.[1]
Det forsøg beskriver svær neurodevelopmental impairment som cerebral parese eller kognitive eller sproglige problemer, hvor scores på Bayley-testen er under 85.[1] Bayley Scales of Infant and Toddler Development er en standard test, der bruges til at vurdere små børns udvikling.[1]
I det andet forsøg er det primære resultat en kombination af moderat eller svær parenkymatøs hjerneskade på MR-scanning efter operation, at barnet er for ustabilt til at få MR-scanning, eller død.[2] Det betyder, at forskerne både ser på billedtegn på hjerneskade og på alvorlige kliniske udfald.[2]
Status og deltagerantal
Begge forsøg har status Authorised, som i disse data betyder, at de er godkendt til at blive gennemført.[1][2] Det første forsøg har en planlagt deltagergruppe på 503 nyfødte, og det andet har 236 nyfødte.[1][2]
De to studier er dermed relativt store og fokuserer på meget sårbare patientgrupper, hvor selv små forbedringer kan være vigtige.[1][2]
Vigtige begreber i forsøgene
Therapeutisk hypotermi betyder kontrolleret nedkøling af barnet, som kan være en del af standardbehandlingen ved HIE.[1] I forsøgsbeskrivelsen nævnes det som en del af den behandling, som nogle børn får ved siden af forsøgsmedicinen.[1]
Placebo er en sammenligningsbehandling uden den aktive forsøgsbehandling.[1][2] Den bruges til at hjælpe forskerne med at se, om Allopurinol giver en reel forskel i resultaterne.[1][2]
Perioperativ betyder omkring operationen, både før, under og efter indgrebet.[2] I det andet forsøg er dette vigtigt, fordi behandlingen gives tæt på den tid, hvor barnet skal opereres.[2]
Neurodevelopmental impairment betyder problemer med barnets udvikling, for eksempel bevægelse, tale eller tænkning.[1] Dette er et centralt mål i det første forsøg, fordi det viser, om barnet klarer sig bedre på længere sigt.[1]
MR-scanning bruges i det andet forsøg til at lede efter skader i hjernen efter operation.[2] Scanningen hjælper forskerne med at vurdere, om behandlingen kan beskytte hjernen.[2]



