Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøget
- Hvem studiet var for
- Studiets design og fase
- Hvad forskerne målte
- PET/MR-billeddannelse i studiet
- Status og deltagerantal
Oversigt over forsøget
Det ene kliniske forsøg med 18F-Fludarabine undersøgte PET/MR-billeddannelse hos patienter med nyopdaget primært centralnervesystem-lymfom.[1] Forsøget var en pilotundersøgelse, som skulle beskrive, hvordan stoffet fordeler sig i hjernen, og hvor meget tumorer optager det.[1]
Hvem studiet var for
Studiet omfattede patienter med nyopdaget primært CNS-lymfom, som ikke tidligere havde fået kirurgi, strålebehandling eller kemoterapi.[1] Det betyder, at deltagerne var før behandling, så forskerne kunne se billederne uden påvirkning fra tidligere kræftbehandling.[1]
Studiets design og fase
Forsøget var et interventionelt studie i fase 1.[1] I denne tidlige fase ser man især på, hvordan undersøgelsen fungerer, og om den kan bruges til at give nyttige billeder af sygdommen.[1]
Studiet brugte både gadoterinsyre og [18F]fludarabin som dele af billeddiagnostikken.[1] Målet var ikke at behandle kræften, men at undersøge billedoptagelsen i tumoren og i raskt væv.[1]
Hvad forskerne målte
Det vigtigste resultatmål var den standardiserede optagelsesværdi, også kaldet SUV, i tumorlæsioner.[1] SUV blev sammenlignet med SUV i sundt væv på PET-billeder, som blev lagt oven på MR-billeder.[1]
Denne måling hjælper forskerne med at se, hvor tydeligt tumoren tager stoffet op i forhold til normalt væv.[1] Det kan være vigtigt, når man vil vurdere, om en billedmetode kan hjælpe med at beskrive sygdommen bedre.[1]
PET/MR-billeddannelse i studiet
PET/MR kombinerer to typer scanninger i én undersøgelse.[1] PET viser, hvor et stof optages, mens MR giver detaljerede billeder af hjernen og de omkringliggende strukturer.[1]
I dette forsøg brugte forskerne PET/MR til at karakterisere den cerebrale fordeling af 18F-Fludarabine, altså hvordan stoffet fordelte sig i hjernen.[1] Det var især relevant for patienter med primært CNS-lymfom, fordi sygdommen sidder i hjernen eller rygmarven.[1]
Status og deltagerantal
Studiet er registreret som afsluttet.[1] Der var 16 deltagere i alt.[1]



