Indholdsfortegnelse

• Hvad er rugonersen?
• Angelman syndrom og behandlingsbehov
• Aktuelle kliniske forsøg
• Behandlingsformer og dosering
• Sikkerhed og bivirkninger
• Udvidet adgangsprogram

Hvad er rugonersen?

Rugonersen er et antisense oligonukleotid (ASO), som er en type genetisk medicin^[1][2]. Denne specielle medicin består af en selektiv syntetisk 20-mer antisense oligonukleotid, hvilket betyder, at det er et kort stykke DNA-lignende materiale, der kan påvirke genernes funktion^[1][2].

Rugonersen er også kendt under kodenavnet RO7248824 og er designet til at arbejde på det genetiske niveau for at behandle Angelman syndrom^[2]. Medicinen er klassificeret som et orphan drug (lægemiddel til sjældne sygdomme) under EU-nummeret EU/3/20/2379^[2].

Angelman syndrom og behandlingsbehov

Angelman syndrom er en sjælden genetisk lidelse, der påvirker nervesystemet^[1][2]. Sygdommen skyldes problemer med UBE3A-genet, som er afgørende for normal hjernefunktion og udvikling^[2].

Patienter med Angelman syndrom skal have en bekræftet klinisk diagnose med molekylær diagnose og genotypisk klassifikation af enten:

• En mutation i UBE3A-genet på den maternelle allel
• En deletion på det maternelt arvede kromosom 15q11q13, som inkluderer UBE3A-genet og er mindre end 7 Mb i størrelse^[2]

Aktuelle kliniske forsøg

Der pågår i øjeblikket flere vigtige kliniske forsøg med rugonersen. Det primære studie er et åbent, multisenter fase I-studie, der undersøger sikkerheden, tolerabiliteten, farmakokineticken og farmakodynamikken af rugonersen hos deltagere med Angelman syndrom^[2].

Studiedesign

Forsøget består af tre hovedfaser:

1. Multiple Ascending Dose Part (MAD): Dosiseskaleringsdel med trin inden for og på tværs af kohorter med et dosisområde fra 15 til 240 mg for kohorter A1 til A5 og 6 til 240 mg for kohorter B1 til B5^[2]
2. Long-Term Extension Part (LTE): Langtidsforlængelsesdel efter MAD-delen^[2]
3. Optional Open-Label Extension Part (OOE): Valgfri åben forlængelsesdel med samme doser som i LTE-delen^[2]

Aldersgrupper og kohorter

Studiet er opdelt i forskellige aldersgrupper med specifikke kohorter:

Aldersgruppe 5-12 år (A-kohorter):

• Deltagere, der tilmelder sig direkte til LTE-delen, inkluderes i kohorte EA1 og får 60 mg rugonersen hver 16. uge
• Deltagere fra MAD-kohorter A1 og A2 kan overgå til kohorte EA2 og få 120 mg rugonersen hver 16. uge
• Deltagere fra MAD-kohorter A3 og A4 kan overgå til kohorte EA3 og få 180 mg rugonersen hver 24. uge
• Deltagere fra MAD-kohorte A5 kan overgå til kohorte EA4 og få 240 mg rugonersen hver 24. uge^[2]

Aldersgruppe 1-4 år (B-kohorter):

• Deltagere, der tilmelder sig direkte til LTE-delen, inkluderes i kohorte EB1 og får 60 mg rugonersen hver 16. uge
• Deltagere fra kohorter B1 og B2 kan overgå til kohorte EB2 og får 120 mg rugonersen hver 16. uge
• Deltagere fra kohorter B3 og B4 kan overgå til kohorte EB3 og får 180 mg rugonersen hver 24. uge
• Deltagere fra MAD-kohorte B5 kan overgå til kohorte EB4 og får 240 mg rugonersen hver 24. uge^[2]

Behandlingsformer og dosering

Rugonersen gives som en injektionsvæske via intrathekal administration, hvilket betyder direkte indsprøjtning i cerebrospinalvæsken omkring rygmarven og hjernen^[2].

Dosisregimer

Afhængigt af studiefdel og alder anvendes forskellige doseringsplaner:

• Hver 16. uge: 60 mg eller 120 mg rugonersen
• Hver 24. uge: 180 mg eller 240 mg rugonersen^[2]

I udvidede adgangsprogrammer er standarddosen 120 mg administreret hver 16. uge^[1].

Sikkerhed og bivirkninger

Det primære formål med de nuværende studier er at vurdere sikkerheden og tolerabilitetsprofilen for rugonersen^[2].

Primære sikkerhedsendepunkter

Forskerne monitorer følgende sikkerhedsparametre:

1. Hyppighed og alvorlighed af bivirkninger, alvorlige bivirkninger og behandlingsophør på grund af bivirkninger
2. Hyppighed af unormale laboratoriefund (blod og cerebrospinalvæske)
3. Hyppighed af unormale vitale tegn og EKG-værdier
4. Gennemsnitlige ændringer fra baseline i vitale tegn over tid^[2]

Eksklusionskriterier for sikkerhed

Patienter med følgende tilstande kan ikke deltage i studierne:

• Klinisk relevante hæmatologiske, hepatiske, hjerte- eller nyresygdomme
• Kendt historie med HIV, hepatitis B eller hepatitis C
• Tilstande, der øger risikoen for meningitis
• Historie med blødningsdiates eller koagulopati
• Historie med klinisk signifikant hovedpine efter lumbalpunktur^[2]

Udvidet adgangsprogram

For patienter, der har deltaget i tidligere rugonersen-studier, findes der et udvidet adgangsprogram (EAP)^[1]. Dette program gør det muligt at fortsætte behandlingen med rugonersen for udvalgte patienter.

Adgangskrav

For at være berettiget til det udvidede adgangsprogram skal patienter:

• Tidligere have samtykket til at deltage i TANGELO Optional Open-label Extension (OOE)
• Fortsat opfylde inklusions-/eksklusionskriterierne
• Ikke have modtaget andre eksperimentelle lægemidler til behandling af Angelman syndrom mellem sidste dosis i TANGELO OOE og første dosis i EAP^[1]

Behandlingsplan i EAP

I det udvidede adgangsprogram er doseringregimet 120 mg administreret hver 16. uge^[1]. Der kræves en fornyet egnethedsvurdering for patienter, der går ind i EAP efter at have afsluttet et endeligt besøg i TANGELO-studiet^[1].

Formålet med genvurderingen er at sikre, at patienten fortsat opfylder berettigelseskriterierne. De relevante vurderinger for at bekræfte berettigelse inkluderer koagulation, blodplader og nyrefunktion^[1].